I 1984 røg 29,5%af de unge. Ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse ”Unges rygevaner” fra 2017 (se kilder) var tallet 30 år efter i 2014 faldet til 18%. Antallet af unge rygere har altså været faldende gennem mange år, men ifølge undersøgelsen er de unge nu begyndt at ryge mere igen.
Undersøgelsen ”Voksnes rygevaner” viser at blandt voksne er det 22-24% der ryger. I 1950erne røg over halvdelen af den danske befolkning, så der er generelt langt færre danskere, der ryger i dag, end der var for 60-70 år siden.
Hvordan påvirker rygning børn og unges helbred?
Ifølge Sundhedsstyrelsen undersøgelse ”Unge og rygning” (se kilder) har de fleste rygere prøvet at ryge første gang som teenagere. Undersøgelsen viser også at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er chancen for at blive afhængig. Risikoen for at blive storryger og udvikle sygdomme, som har med rygning at gøre, bliver derfor også større. Cigaretter indeholder et stof, som hedder nikotin, og det er nikotinen man bliver afhængig af. Børn og unge kan blive afhængige af nikotin, selvom de kun har røget få gange. Rygning kan også mærkes på kroppen efter ganske kort tid. Det kan komme til udtryk ved hovedpine, mavepine, svimmelhed, hurtig hjertebanken, nervøsitet og rastløshed. På langt sigt øger rygning risikoen for en lang række alvorlige sygdomme. Det drejer sig ifølge Lungeforeningen (se kilder) bl.a. om:
· Kræft – særligt lungekræft
· Luftvejssygdomme som KOL, astma og lungebetændelse
· Hjerte-karsygdomme som åreforkalkning og blodpropper
Ifølge rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” (se kilder) dør cirka 13.600 mennesker hvert år af sygdomme som knytter sig til rygning. Men faktisk behøver man ikke engang selv at ryge for at komme i farezonen. Det er nok at opholde sig på røgfyldte steder. Ifølge Astma-Allergi Danmarks artikel ”Fakta om passiv rygning” (se kilder) er passiv rygning næsten ligeså farligt som at ryge selv, og det kan give de samme sygdomme. Tidligere har passiv rygning været et stort problem i Danmark fordi der blev røget meget indendørs. Faktisk blev tæt på hver anden dansker udsat for passiv rygning for få generationer siden.
I dag bliver langt færre danskere udsat for passiv rygning. Det skyldes især rygeloven som blev indført i 2007. Rygeloven betyder at det ikke længere er tilladt at ryge inden for på de fleste restauranter, caféer og værtshuse, og den betyder også at skolelærere ikke må ryge på skolens område – heller ikke uden for. Hvis de vil ryge, skal de gå helt væk fra skolens område.