børn med lakridspiber
Hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge.
Foto: Linda Kastrup / ritzau/scanpix

Rygning (Faktalink light)

journalist Sune Navntoft, Bureauet. Marts 2018.
Top image group
børn med lakridspiber
Hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge.
Foto: Linda Kastrup / ritzau/scanpix

I gamle dage røg både unge og voksne, og der blev røget på arbejdet, i skolerne og hjemme i stuerne. Der er i dag færre børn og unge som begynder at ryge. Og det er rigtig godt for rygning kan give lungekræft, blodpropper og andre livsfarlige sygdomme. Alligevel kender vi næsten alle sammen nogen, der ryger. Det kan være en forældre, en onkel eller måske en klassekammerat. Måske er det fordi de synes det er sejt at ryge, eller også fordi der er nogle stoffer i cigaretterne som gør det rigtig svært at holde op igen.
 

Hvad er tobak?

Tobak er det tørre brune fnuller, der er inde i cigaretterne, eller som som man putter ned i piben. Der findes ifølge Den Store Danske næsten 100 forskellige slags tobak (se kilder). Tobak er en urt med store blade og blomster som indeholder stoffet nikotin. Specielt urteplanten Nicotiana tabacum bruges til tobak. Den største produktion af tobak finder sted i Kina, men også Australien, Sydamerika, Indien og Indonesien er store producenter. Selve tobakken, som bliver røget, indeholder både pesticider fra dyrkningen samt en række tilsætningsstoffer. Når man ryger, bliver der afgivet en masse stoffer som kommer ned i lungerne og ud i blodet. Nogle af de farligste er:

· Nikotin, som er en meget vanedannende nervegift

· Kulmonoxid (kulilte), som forringer blodets iltningsevne

· Tjærekondensat, som er kræftfremkaldende

Røg folk i gamle dage?

I gamle dage var holdningen til rygning meget anderledes end i dag. Det var helt almindeligt at ryge i bilen, i flyet, i toget, på skolen, på restauranten og hjemme i stuen. Ved fester var det ikke unormalt at gæsterne blev tilbudt cigaretter fra et fad, der gik på omgang, eller at der blev røget mellem de forskellige retter. Det var også helt normalt at filmstjerner, musikere og andre kendte personer røg. Ifølge en artikel fra DR om rygningens historie (se kilder) var det først i 1980erne man for alvor begyndte at finde ud af hvor skadeligt rygning er. Flere begyndte at tale om farerne ved rygning, og medierne begyndte at skrive mere om rygning. I løbet af 1990erne faldt antallet af rygere i Danmark til ca. 40%.

Artikel type
faktalinklight

Hvor mange ryger i dag?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvor mange ryger i dag?

I 1984 røg 29,5%af de unge. Ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse ”Unges rygevaner” fra 2017 (se kilder) var tallet 30 år efter i 2014 faldet til 18%. Antallet af unge rygere har altså været faldende gennem mange år, men ifølge undersøgelsen er de unge nu begyndt at ryge mere igen.
Undersøgelsen ”Voksnes rygevaner” viser at blandt voksne er det 22-24% der ryger. I 1950erne røg over halvdelen af den danske befolkning, så der er generelt langt færre danskere, der ryger i dag, end der var for 60-70 år siden.

Hvordan påvirker rygning børn og unges helbred?

Ifølge Sundhedsstyrelsen undersøgelse ”Unge og rygning” (se kilder) har de fleste rygere prøvet at ryge første gang som teenagere. Undersøgelsen viser også at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er chancen for at blive afhængig. Risikoen for at blive storryger og udvikle sygdomme, som har med rygning at gøre, bliver derfor også større. Cigaretter indeholder et stof, som hedder nikotin, og det er nikotinen man bliver afhængig af. Børn og unge kan blive afhængige af nikotin, selvom de kun har røget få gange. Rygning kan også mærkes på kroppen efter ganske kort tid. Det kan komme til udtryk ved hovedpine, mavepine, svimmelhed, hurtig hjertebanken, nervøsitet og rastløshed. På langt sigt øger rygning risikoen for en lang række alvorlige sygdomme. Det drejer sig ifølge Lungeforeningen (se kilder) bl.a. om:

· Kræft – særligt lungekræft

· Luftvejssygdomme som KOL, astma og lungebetændelse

· Hjerte-karsygdomme som åreforkalkning og blodpropper

Ifølge rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” (se kilder) dør cirka 13.600 mennesker hvert år af sygdomme som knytter sig til rygning. Men faktisk behøver man ikke engang selv at ryge for at komme i farezonen. Det er nok at opholde sig på røgfyldte steder. Ifølge Astma-Allergi Danmarks artikel ”Fakta om passiv rygning” (se kilder) er passiv rygning næsten ligeså farligt som at ryge selv, og det kan give de samme sygdomme. Tidligere har passiv rygning været et stort problem i Danmark fordi der blev røget meget indendørs. Faktisk blev tæt på hver anden dansker udsat for passiv rygning for få generationer siden.

I dag bliver langt færre danskere udsat for passiv rygning. Det skyldes især rygeloven som blev indført i 2007. Rygeloven betyder at det ikke længere er tilladt at ryge inden for på de fleste restauranter, caféer og værtshuse, og den betyder også at skolelærere ikke må ryge på skolens område – heller ikke uden for. Hvis de vil ryge, skal de gå helt væk fra skolens område.

Hvorfor begynder børn og unge at ryge?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvorfor begynder børn og unge at ryge?

Der kan være flere grunde til at børn og unge begynder at ryge. Det kan have med familieforhold og vennekreds at gøre. Det betyder dog langt fra at alle, der ryger, kommer fra dårlige hjem eller har dårlige venner. En af grundene til at mange unge begynder at ryge er at de gerne vil være en del af fællesskabet. De vil gerne være en del af den gruppe som står og ryger uden for skolen. Andre årsager til at børn og unge begynder at ryge kan være:

· at de ikke rigtig tror på at rygning vil påvirke deres helbred.

· at de ikke tør sige nej hvis ”alle de andre” ryger.

· at de gerne vil virke voksne og seje.

· at de ikke vil gøre som de voksne siger og bruger rygningen som et oprør – som noget ”forbudt”.

I en artikel forklarer professor og sundhedsekspert Bente Klarlund (se kilder) at børn og unge ofte begynder at ryge hvis deres forbilleder ryger.

Hvad gøres der for at bekæmpe rygning blandt børn og unge?

Rygeloven har gjort det forbudt at ryge på restauranter og cafeer, og aldersgrænsen for hvornår man må købe tobak er blevet hævet fra 16 til 18 år. I 2005 blev det ulovligt i Danmark, og i mange andre europæiske lande, at reklamere for tobak. En anden måde at få børn og unge til at holde sig fra cigaretter på er ved hjælp af kampagner. En af de organisationer, som har lavet mange store kampagner, er Kræftens Bekæmpelse. I 2015 lavede de kampagnen ”Cool uden røg” (se kilder) hvor kendte musikere som Joey Moe, Mads Langer, Medina og Oh Land delte billeder af sig selv på de sociale medier med en slikkepind i munden under hashtagget #slikkepind. Ideen var at vise at det ikke er mindre cool at have en slikkepind end en cigaret i munden.