Hvilken indflydelse fik Den Russiske Revolution uden for Rusland?
Lenin fik aldrig indfriet sit løfte om at finansiere en revolution i Tyskland med russiske penge, men bolsjevikkerne arbejdede i de første år på at udbrede revolutionen til resten af verden. Også i Danmark og Skandinavien samarbejdede lokale kommunister med deres ligesindede i Rusland om at skabe revolutionære tilstande. Det kan man blandt andet læse om i bogen ”Den Røde Underverden – Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige” (se kilder). Det lykkedes imidlertid ikke marxistiske revolutionære i Europa at skabe tilstrækkelig opbakning til at kunne gennemføre en revolution som i Rusland.
Hvilken indflydelse fik bruddet mellem Stalin og Trotskij i Danmark og andre lande?
Efter Lenins død i 1924 vendte Josef Stalin sig imod ideen om den ”permanente revolution”, og formulerede i stedet teorien ”Socialisme i ét land”. Fokus skulle være på at styrke Sovjetunionen internt, ikke på at støtte revolutionære i andre lande. Det var ikke mindst det, der førte til bruddet mellem Stalin og Trotskij, en anden fremtrædende bolsjevik. Da Stalin ikke ønskede nogen opposition, forfulgte han kritikere – de blev slået ihjel, sendt i fængsel og fangelejre eller gik i eksil. Trotskij gik i eksil i 1928 og kom i 1932 til Danmark, hvor han holdt en række taler rundt omkring i landet. Artiklen ”Trotskij i København” beskriver dette besøg (se kilder). Forskellen på teorien om Socialisme i ét land og Den permanente revolution kan du også læse mere om i bogen ”Permanent revolution” (se kilder).
Efter at have levet i eksil i flere europæiske lande blev Trotskij tilbudt opholdstilladelse i Mexico, hvor han slog sig ned med sin familie. Fra sit eksil opbyggede Trotskij og ligesindede en Internationale af revolutionære, som gik ind for permanent revolution og kritiserede måden, hvorpå Sovjetunionen udviklede sig under Stalin. I 1940 blev Trotskij slået ihjel af en af Stalins agenter, men den politiske tradition fortsatte, og også i dag findes der trotskistiske grupper i Danmark og resten af verden. Indtil Berlinmurens fald i 1989 var den mest indflydelsesrige kommunistiske tradition i Danmark imidlertid Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der støttede Stalins Sovjetunionen.
Hvilke holdninger er der til Den Russiske Revolution i dag?
I forbindelse med 100-året for Oktoberrevolutionen i 2017 blev der skrevet og sagt meget om Den Russiske Revolution i danske medier. F.eks. kørte dagbladet Information en kronikserie om emnet (se kilder). Der udkom også en del nye – eller opdaterede – bøger om emnet på dansk, f.eks. koldkrigsforskeren Erik Kulavigs ”Den Russiske Revolution 1917 – Et folks tragiske kamp for frihed” (se kilder). Tidsskriftet Arbejderhistorie udgav også et temanummer om Den Russiske Revolution 1917 (se kilder), hvor f.eks. historikeren Bertel Nygaard argumenterer for, at ”revolutionen udfordrede tidligere udviklingsopfattelser, og den omformede moderne opfattelser af fortid, nutid og fremtid som foranderlige genstande for menneskelig handling. Det chokerede Oktoberrevolutionens samtid og er en væsentlig del af det, der endnu i dag kan virke utæmmet provokerende eller inspirerende ved den.”
Mange af nutidens fortolkninger af Den Russiske Revolution er imidlertid præget af, hvad der siden skete i Sovjetunionen. Dermed er der også langt flere udgivelser om forhold i Sovjetunionen fra årene omkring Anden Verdenskrig og frem, end der er udgivelser om årene omkring og lige efter Den Russiske Revolution.
I den dominerende fortælling om det samfund, bolsjevikkerne forsøgte at skabe i begyndelsen af det 20. århundrede, er der større fokus på ’kommunismens forbrydelser’ – og den sovjetiske stats forbrydelser var da også utallige – end på de sociale, økonomiske og politiske reformer, som bolsjevikkerne gennemførte. Ofte overses f.eks. reformer til fordel for kvinders rettigheder og de mange kunstneriske og intellektuelle bidrag i særligt de første år efter revolutionen.