Hvad var reformationen?
Ordet reformation kommer oprindeligt af latin som en afledning af ’reformare’, dannet af ordet ’formare’, der betyder at ’danne’ eller ’forme’. Forstavelsen re- betyder ’igen’ eller ’tilbage’. At reformere vil altså sige at om- eller genskabe. I dag bruges ordet reformation dog typisk som en fornyelse, og det forbindes som regel med den reformation eller genskabelse af den vestlige kirke, som blev sat i gang i 1517 af den tyske munk Martin Luther, og som resulterede i en splittelse af kirken og dannelsen af en række nye, såkaldte protestantiske, kirkesamfund, hvoraf en del kendes som reformerte, andre som evangelisk-lutherske. Begrebet reformation bruges, fordi det er en almindelig opfattelse i den protestantisk dominerede del af verden, at Luther med sin reformation genskabte forholdet til Gud og til kirken ved at vende tilbage til kernen i den oprindelige kristendom.
Når man i dag taler om reformationen, henviser det som regel til denne proces i 1500-tallet, som blev sat i gang af Martin Luther. Men faktisk var der allerede før Luthers tid flere reformationer i kirken. I 1000-tallet brugte man ordet til at beskrive reformer og omstruktureringer af kirken, der fandt sted for at frigøre den for indblanding udefra og sikre, at konger og andre herskere ikke kunne købe embeder til deres slægtninge og på den måde købe sig magt over kirken.
Hvor og hvornår fandt reformationen sted?
Reformationen begyndte for alvor den 31. oktober 1517, da augustinermunken Martin Luther slog 95 teser op på døren til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teserne, der handlede om aflad og kirkens praksis omkring afladshandel, var en invitation til en teologisk, akademisk diskussion, og formålet var altså ikke at splitte kirken. Men begivenhederne tog hurtigt fart, og i løbet af de næste årtier spredte der sig en reformbevægelse fra Wittenberg til store dele af Europa. Bevægelsen omfattede både kirken og samfundet i det hele taget, og konsekvenserne blev bl.a., at kirken blev splittet, at der opstod en række nye kirkesamfund, og at de politiske magtforhold i en række områder og riger ændrede sig. Der opstod konflikter mellem de nye kristne grupper, som også involverede magtpolitiske forhold, men i 1555 blev der indgået en såkaldt religionsfred i byen Augsburg, hvor lutherdommen blev anerkendt som tilladt religion for første gang, og dermed kunne Reformationen siges at være gennemført. I Kristeligt Dagblads tematillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder) findes en tidslinje over begivenhederne op til og i løbet af reformationen. En tilsvarende tidslinje findes på hjemmesiden for Reformationsjubilæet i Danmark (se kilder).
Hvad var baggrunden for reformationen?
De enkelte elementer i Martin Luthers kritik af kirken var ikke noget nyt, men havde allerede været fremført i lidt andre former. I det hele taget havde der i århundrederne før den lutherske reformation været en række reformbevægelser og -forsøg internt i kirken. Forskellige bevægelser havde f.eks. forsøgt at gøre op med de gejstliges indblanding i magtpolitiske forhold, der havde været stærk kritik af kirkens hierarkiske struktur og den rigdom, som prægede dele af kirken. I begyndelsen af 1200-tallet var der f.eks. opstået en række tiggermunkeordener, som fokuserede på fattigdomsidealet. Andre havde skrevet kritisk om pavedømmet og fremhævet, at et liv i kærlighed, ydmyghed og fattigdom burde være det afgørende for, om man fik autoritet i kirkelig sammenhæng, og der var også teologer, der ønskede at afskaffe aflad og cølibat, ligesom Martin Luther ønskede. I 1400-tallet blev der holdt flere konciler, kirkemøder, med det mål at reformere kirken, men uden held.
Samtidig førte voksende befolkningstal og samfundsøkonomiske forandringer i Europa til uro og krav om sociale forbedringer fra byernes borgere og fra bønderne.
Hvem var Martin Luther?
Martin Luther (1483-1546) var reformationens igangsætter og hovedperson. Han blev født i Sachsen i Midttyskland som søn af en mineejer. Efter sin fars ønske begyndte Martin Luther som ung at studere jura, men afbrød studiet for at blive munk i en af datidens strengeste munkeordener, augustinerordenen. Han blev optaget i et Augustinerkloster i byen Erfurt, blev præsteviet og gik i gang med grundige teologiske studier. Han opnåede doktorgraden og blev professor i bibelfortolkning ved universitetet i Wittenberg. Han fik også administrative opgaver for sit kloster og var bl.a. på en rejse til Rom, hvor han fik et meget negativt indtryk af livet ved pavehoffet. Sideløbende med sine studier brugte han som alle munke i ordenen mange timer på bøn og fromhedsøvelser. Som det var almindeligt på den tid, frygtede Luther at ende i helvede, og han ønskede via sine bønner og fromhedsøvelser at opnå sikkerhed for, at Gud ville frelse ham. Han nåede efterhånden frem til den afgørende erkendelse, at Gud simpelthen giver sin kærlighed til mennesket, og at mennesket ikke kan eller skal gøre bestemte gerninger for at opnå frelsen. Frelsen er en gave fra Gud, som mennesket blot kan tage imod i tro og tillid. Denne erkendelse førte til, at Luther blev meget kritisk over for både en del af kirkens teologi og tradition og ønskede at ændre på kirkens praksis og på den teologi, der blev prædiket. I sidste ende betød erkendelsen også, at Luther opgav livet som munk. Han giftede sig med en tidligere nonne, og sammen fik de seks børn.
Hvad var Martin Luthers 95 teser?
De 95 teser var en tekst, som Martin Luther skrev og fik hængt op på kirkedøren i universitetsbyen Wittenberg 31. oktober 1517 som en invitation til en teologisk diskussion om aflad og bod. Teserne bestod af Martin Luthers teologiske overvejelser over og kritik af kirkens teologi om aflad og dens praksis omkring afladshandel. Tesernes offentliggørelse blev begyndelsen på reformationen. De var forfattet på latin, men blev hurtigt oversat til tysk og spredt på kort tid, så de ikke kun affødte stor uro og debat blandt teologer og kirkefolk, men også i bredere lag af befolkningen.
Af teserne fremgik det, at Luther mente, at kirkens lære og praksis omkring aflad var i strid med Bibelen. Kirken solgte nemlig aflad, hvilket betød, at man kunne give penge til kirken, som så garanterede, at man ville blive udsat for mindre pine, når man døde og kom i skærsilden. Skærsilden blev i samtiden opfattet som et sted, hvor mennesket blev straffet for sine forkerte handlinger, inden det blev lukket ind i paradis. Luther mente, at denne afladspraksis var uden belæg i Bibelen, og at kun Gud kunne frelse og mennesket tage imod frelsen. I teserne lå også en social kritik, både af kirkens praksis med at tjene penge på afladshandlen og af den forskel, det skabte på mennesker i deres relation til Gud. I praksis havde rige, der havde råd til at købe aflad til sig selv og deres slægtninge, jo ifølge kirkens lære lettere ved at opnå frelse og aflad end fattige.
Luthers 95 teser er tilgængelige i dansk oversættelse på hjemmesiden for Reformationsjubilæet i Danmark (se kilder).
Hvad gik Martin Luthers reformønsker ud på?
Luthers 95 teser om afladshandel var kernen i hans kritik af kirken. Men hans kritik og hans ønske om reformer omfattede mere end blot afskaffelse af afladshandlen. Luther ønskede, at kirken skulle forenkles, så der var mindre hierarki, og så det var tydeligt, at den enkelte stod i direkte relation til Gud uden at være afhængig af præster eller pave. Han ønskede at reducere antallet af sakramenter (hellige handlinger) i kirken fra syv til to, nemlig dåb og nadver, da han mente, at det var de eneste sakramenter, der direkte var belæg for i Bibelen.
Desuden mente han, at cølibatet var unødvendigt og stred mod den naturlige orden, hvor familien var samfundets vigtigste enhed. Han gjorde altså også op med ideen om cølibat blandt præster.
Selv om det var radikale ønsker om en reformering af kirken, var det dog ikke Luthers hensigt at starte en ny kirke. Først med tiden blev han klar over, at det næppe var muligt at fastholde sine teser og ønsker uden at blive ekskommunikeret (udelukket af kirken) og uden at risikere at splitte kirken.