Reformationens betydning og debatten herom

Hvilken betydning fik reformationen for antallet af kristne kirker og kirkesamfund?

Reformationen betød, at kirken blev splittet i den romersk-katolske og de reformerte, evangeliske og protestantiske kirkesamfund. 500 år efter reformationen tilhører 800 millioner mennesker, ca. en tredjedel af verdens omkring 2,2 mia. kristne, et kristent trossamfund med rod i reformationen. Det fremgår af Kristeligt Dagblads tillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder). Ifølge magasinet er antallet af protestantiske kirker, opgjort af den britisk religionssociolog, næsten 8200. Luthers reformation kom altså til at betyde en stor vækst i antallet af nye kirkesamfund, hvoraf mange først er opstået inden for de seneste par århundreder.


Hvilken betydning fik reformationen for den katolske kirke?

I pavekirken, som Luther og de øvrige protestanter brød med – fra nu af kaldet den katolske kirke – var der allerede gjort forsøg på reformer angående flere af de kritikpunkter, som Luther og hans ligesindede fremførte. En del af denne kritik blev fastholdt af kritikere internt i den katolske kirke efter reformationen, og der skete en del ændringer i kirken, som kan siges at være en konsekvens af den lutherske reformation. Om det siger den katolske biskop i Danmark, Czelaw Kozon, i et interview i Kristeligt Dagblads tillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder): ”Vi har jo klart taget mange af Luthers pointer til os. Hvis ikke den katolske kirke dengang havde stået så stejlt over for Luther, men i stedet havde lyttet åbent og indgået i en dialog, så tror jeg slet ikke, der havde været en Reformation. For der var mange ting, der trængte til at blive reformeret. For eksempel hans blik for almindelige menneskers mulighed for opdragelse i den kristne tro, hans kritik af præsternes uddannelse og den dårlige ledelse, han oplevede mange steder.”
I 1545-1563 afholdtes et kirkemøde i den katolske kirke, Tridentinerkoncilet, over tre sessioner. Kirkemødet førte til udarbejdelse af en katekismus for den katolske kirke og formulerede grundlaget for den såkaldte katolske modreformation.


Hvad var modreformationen?

Modreformationen er betegnelsen for de bestræbelser, som den romersk-katolske kirke gjorde fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet for at befæste katolicismen og føre protestanter tilbage til den. Udtrykket bruges især af protestanter, mens katolikker typisk taler om den katolske reformation.
Modreformationen havde både en ikkevoldelig og en voldelig side. Den ikkevoldelige side fokuserede på uddannelse og åndelighed. Jesuiterordenen, der blev stiftet i 1500-tallet, sendte missionærer til Amerika, Afrika og Asien og var aktive i Europa, hvor de grundlagde et væld af skoler. Samtidig fik mysticismen det religiøse liv til at blomstre blandt lægfolk. Mystikere som nonnen Teresa af Avila (1515-1582) og munken Johannes af Korset (1542-1591) skrev værker, der inspirerede lægfolket til at indgå i et personligt forhold til Gud og søge ham i bøn på måder, som ellers kun havde været praktiseret i klostermiljøer.
Den voldelige side af modreformationen var især tydelig i Nederlandene, hvor der var mange inkvisitionsprocesser.
 

Hvilken betydning fik reformationen for den samfundsmæssige udvikling i Europa?

Da religion på Luthers tid gennemstrømmede alle dele af samfundet, fik hans tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet. Reformationen medførte blandt andet et nyt forhold mellem kirke og verdslige magthavere mange steder. Luther mente, at kirken skulle tage sig af forkyndelse, mens fyrsterne skulle fylde det magttomrum, paven tidligere havde udfyldt. Det skulle de bl.a. gøre ved at lovgive efter kristne forskrifter og sørge for, at borgerne blev opdraget i kristendom. Desuden mente Luther, at familien var samfundets vigtigste enhed.
Lukningen af klostre mange steder betød, at det nu blev bystyret og staten, der skulle tage sig af de fattige og syge. I store dele af Europa fastholdt eller genvandt katolicismen dog sin position både kirkeligt og samfundsmæssigt. I Spanien og Norditalien udryddedes de spredte evangeliske menigheder, og i Polen, Østrig og Sydtyskland genvandt den katolske kirke sin tidligere dominans. I Frankrig blev katolicismen statsreligion. Så de samfundsmæssige konsekvenser af reformationen blev størst i Nordeuropa, bl.a. Nordtyskland og Danmark.
De religiøse og politiske modsætninger mellem de europæiske protestanter og katolikker fik desuden voldelige konsekvenser i tiden efter reformationen, kulminerende i Trediveårskrigen (flere indbyrdes sammenhængende krige i Det Tysk-Romerske Rige 1618-48).


Hvordan markeres 500-året for reformationen i Danmark?

Jubilæet markeres med en lang række arrangementer, som for en stor dels vedkommende er organiseret under den fælles titel Reformationsjubilæet 2017, og som finder sted fra 31. oktober 2016 og et år frem. Markeringen afsluttes på den officielle reformationsdag den 31. oktober 2017, som er valgt, fordi det sandsynligvis var på den dato i 1517, at Martin Luther satte reformationen i gang ved at slå sine 95 teser om aflad op på døren til slotskirken i Wittenberg. På hjemmesiden for Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark (se kilder) kan man læse, at ideen med markeringen af reformationsjubilæet er ”at fremme forståelsen af reformationens betydning for det danske samfund, dansk identitet og bevidsthed”. Her kan man også se en oversigt over de mange forskellige arrangementer og initiativer, som indgår i jubilæumsåret.


Hvilken debat har der været i forbindelse med 500-årsjubilæet?

Jubilæumsåret har givet anledning til debat mellem både fagfolk, især historikere og teologer, og andre debattører – både om reformationens betydning i Danmark og resten af Europa og om, hvordan reformationen bør mindes og eventuelt fejres. Flere historikere har argumenteret for, at reformationsjubilæet bør bruges til at aflive nogle af de almindeligt udbredte myter om reformationen og den tid, der gik forud. Blandt andet har historiker Brian Patrick McGuire i en artikel på DR.dk (se kilder) påpeget, at det stadig er en udbredt forestilling – som videregives til konfirmander i folkekirken – at der før reformationen blev prædiket på latin i kirken i Danmark, og at det var Luthers og reformationens fortjeneste, at danskerne fik mulighed for at høre prædikener på folkesproget, dansk. Det er imidlertid ikke korrekt, forklarer McGuire: ”Der blev altid talt dansk i kirken i det danske rige, i Harald Blåtands kirke i Jelling i 900-tallet og i de cirka to tusinde stenkirker der blev rejst i landskabet i 1100- og 1200-tallene. Ganske vist foregik gudstjenesten på latin, men præsten forklarede bibellæsningerne til menigheden på dens eget sprog. Præstens prædiken på folkesproget kunne finde sted efter dagens evangelietekst blev læst op på latin. Præsten vendte sig så om til menigheden og prædikede, på dansk.”
Andre debattører har hævdet, at man i Danmark generelt har et alt for rosenrødt billede af reformationens forløb og i forskning og historieskrivning har vendt det blinde øje til den vold og de ødelæggelser, som reformationen også var skyld i, bl.a. nedrivningen af inventar i mange kirker og den til tider voldelige fordrivelse af nonner og munke fra klostrene.

 

 

optog i mainz

Et optog i Mainz i anledning af 500 året reformationen den 27. februar 2017. Foto: Andreas Arnold / Scanpix



Hvilke uenigheder er der om reformationens betydning?

Det debatteres blandt historikere, teologer og andre, hvorvidt reformationen var en afgørende forudsætning for, at der blev udviklet demokrati og velfærdsinstitutioner i Danmark og andre lande i Nordeuropa, eller om kimen til udviklingen i lige så høj grad findes i f.eks. middelalderens og renæssancens ideer. Debatten har bl.a. fundet sted i forbindelse med udgivelsen af en ny samtalebog, ”De dybeste rødder” (se kilder), hvor dronning Margrethe fortæller om sit syn på Danmark og den danske historie, herunder reformationens betydning. I bogen siger hun bl.a., at den evangelisk-lutherske kristendom har sat et afgørende præg på Danmark, og at ”reformationen er rødderne til det moderne Danmark”. Religionshistoriker ved Syddansk Universitet Jens André P. Herbener mener til gengæld, at: ”Dronningens kortfattede fremstilling af forholdet mellem kristendom og Danmark i dag er i bedste fald uhyre selektiv, i værste fald historieforfalskning og under alle vilkår grundlæggende fejlagtig og misvisende.” Han mener bl.a., at dronningen maler et alt for positivt billede af kirke og kristendom generelt og tillægger Luther og reformationen alt for stor betydning. Det fremgår af analysen ”Striden om Luther er allerede i gang” på DR.dk (se kilder).

 

Hvilken debat har der været om Martin Luther i forbindelse med reformationsjubilæet?

Det har især været debatteret, om synet på Martin Luther i Danmark generelt er for rosenrødt, idet han af mange anses for at være en helt, der skabte grundlag for positive forandringer, som har ført til udvikling af det danske velfærdssamfund. Flere forskere har påpeget, at Luther også havde sine mørke sider, f.eks. var han imod bøndernes oprør og kamp for bedre vilkår, og han argumenterede for, at det var en hellig pligt at slå dem ihjel, der gjorde oprør. Han legitimerede således til dels brug af vold med henvisning til Bibelen. Desuden kom han med fordomsfulde udtalelser om jøder og tyrkere, og nogle forskere mener, at Luther dermed indirekte spillede en rolle for udviklingen af nazismen i Det Tredje Rige. Denne debat refereres i en artikel på DR.dk i november 2016 (se kilder) og i Kristeligt Dagblads tematillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder).