Hvordan og hvornår kom reformationen til Danmark?
Reformationen blev officielt indført i Danmark den 30. oktober 1536 efter længere tids politisk og kirkelig uro. Reformationen medførte et brud med den katolske kirke og dannelsen af en ny protestantisk, luthersk-evangelisk kirke.
Lutherdommens indførelse i Danmark skete dels fra neden, ved at folk tilsluttede sig de nye prædikanter, dels fra oven, da kongen, Christian d. 3, gjorde lutherdommen til den eneste tilladte religion i landet. Den lutherske bevægelse var allerede kommet til Danmark sydfra i 1520’erne og fik yderligere kraft, da den danske konge og rigsrådet i 1526 vedtog, at der kunne vælges biskopper i Danmark, uden at paven skulle bekræfte valget. Det var i realiteten et brud med paven i Rom, som dog først blev formelt i 1536.
Når reformationen fik så tidligt fat i Danmark, skyldtes det bl.a., at kongen tidligt blev overbevist lutheraner. Derfor kunne evangeliske prædikanter udbrede den nye lære under hans beskyttelse, og allerede i 1520’erne blev der oprettet evangeliske præsteskoler i Haderslev og Viborg. Kongen var også initiativtager til, at der i 1529-30 blev revet en række katolske sognekirker ned i Viborg, mens lutheranere overtog to klosterkirker, og der blev indført luthersk gudstjeneste i byen.
I 1527 gennemførte bystyret i Malmø reformationen.
Medvirkende til reformationens gennemførelse var også borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36), som primært var et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Opgøret blev vundet af den militære og økonomiske overklasse, som støttede hertug Christian af Slesvig og Holsten, den senere Christian den 3., der allerede havde indført reformationen i bl.a. Haderslev. Hans sejr banede vejen for reformationen i Danmark. De katolske bisper blev fængslet i august 1536, og i oktober samme år gennemførtes reformationen.
Hvilke personer spillede en hovedrolle under reformationen i Danmark?
Hertug Christian af Slesvig og Holsten, den senere kong Christian 3., spillede en afgørende rolle. Som hertug indførte han reformationen i Haderslev, hvor han allerede i 1526 oprettede evangeliske præsteskoler, og efter borgerkrigen Grevens Fejde blev han i 1536 indsat som konge og gennemførte reformationen i Danmark.
En anden afgørende person var munken Hans Tausen, der efter at have studeret hos reformkatolikken og munken Poul Helgesen på universitetet i København, tilsluttede sig den lutherske bevægelse og begyndte at prædike ud fra den luthersk-evangeliske teologi i Viborg i 1525. Hans Tausen var blandt de evangeliske prædikanter, der i 1530 fremlagde en luthersk bekendelse på det årlige møde mellem kongen og rigsrådet i København.
Johannes Bugenhagen, en del af inderkredsen omkring Luther, kom i 1537 fra Wittenberg til Danmark for at hjælpe kongen med at indføre en ny luthersk kirkeordning. Samme år kronede han Christian den 3. til luthersk konge, og dermed blev Danmark det første kongerige, der samlet gik over til den lutherske tro.
I september 1537 blev de syv første lutherske biskopper (kaldet superintendenter) indviet, blandt dem Peder Palladius, der blev biskop over Sjælland og professor ved det reorganiserede Københavns Universitet. Sammen med Christian den 3. spillede han en hovedrolle i opbygningen af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark.
Hvilke konsekvenser fik reformationen for kirken i Danmark?
For den katolske kirke betød reformationen, at den blev stort set udslettet i Danmark og først for alvor kunne etablere sig igen efter indførelsen af Grundloven i 1849, hvor der blev indført religionsfrihed. Ved reformationen blev kirkens gods og ejendom konfiskeret, klostrene lukket, og munke og nonner fordrevet. Det var i perioden frem til 1849 forbudt for den danske konges undersåtter at konvertere til den katolske tro; straffen herfor var landsforvisning og tab af arveret.
Det fremgår af en baggrundsartikel om perioden fra reformationen til 1849 på hjemmesiden for Den Katolske Kirke i Danmark (se kilder).
Med reformationen blev den eneste tilladte kirke i Danmark altså den evangelisk-lutherske, og der blev lavet en kirkeordning, som stadig – med visse ændringer – gælder for Folkekirken i dag. Der blev indført ny gudstjenesteordning og salmebøger, og i 1550 udkom Christian den 3.’s bibel, som var den første oversættelse af hele Bibelen til dansk.
Kirken blev frataget enhver juridisk myndighed, bl.a. skulle den ikke længere dømme i sager om ægteskab og seksualitet.
Hvilke konsekvenser fik reformationen for samfundet i Danmark?
Med Reformationen blev det i Danmark kongens opgave at sikre, at folk levede som gode kristne. Derfor blev de ti bud retningsgivende for lovgivningen. Det betød blandt andet, at alle former for sex uden for ægteskab blev en kriminel handling, som blev straffet hårdt. Allerede året efter reformationen, i 1537, blev der indført dødsstraf for hor – en ægtemand, der begik hor, skulle halshugges, og en ægtekvinde, der begik hor, skulle druknes i en sæk. Straffen blev dog siden mildnet. Det fremgår af en artikel i Videnskab.dk’s tema om Reformationen (se kilder).
Reformationen betød også, at opgaven med at tage sig af syge og svage nu overgik fra klostrene til staten, og det er siden blevet diskuteret, om dette var et fremskridt eller et tilbageskridt for de dårligst stillede i samfundet. Denne diskussion refereres i Kristeligt Dagblads tillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder).
På det uddannelsesmæssige område betød reformationen, at store dele af den danske befolkning lærte at læse i løbet af 1600-tallet, idet kirken påtog sig at lære både børn og voksne at læse i forbindelse med deres opdragelse i den kristne tro, især via Luthers ”Den lille Katekismus”. Baggrunden var Luthers dagsorden om, at alle – høj som lav – skulle høre og forstå Guds ord, og dette udviklede sig til en vision om læsefærdigheder for hele befolkningen, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblads tillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder).