kvinde kikker på billeder af Luther
Debatten om reformationen og Luther er ekstra intens i 2017 som er 500 året for reformationens begyndelse. Her fra udstilling i Worms.
Foto: Uwe Anspach / Scanpix

Reformationen

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Marts 2017.
Top image group
kvinde kikker på billeder af Luther
Debatten om reformationen og Luther er ekstra intens i 2017 som er 500 året for reformationens begyndelse. Her fra udstilling i Worms.
Foto: Uwe Anspach / Scanpix

Indledning
Reformationen er betegnelsen for det historiske forløb i begyndelsen af 1500-tallet, som førte til splittelsen af den vestlige kirke i en katolsk kirke og en række protestantiske kirkesamfund. Reformationens hovedmand var den tyske munk Martin Luther, og han gav navn til den retning inden for kristendommen, den evangelisk-lutherske, som blev dominerende i Danmark og andre steder i Nordeuropa. Danmark blev i 1537 det første kongerige, der samlet gik over til den lutherske tro, og endnu i dag er Folkekirken i Danmark styret af en rækker regler, som blev udarbejdet i forbindelse med reformationen.
Reformationen medførte store, vedvarende forandringer i Europa, både religiøst, politisk, kulturelt, økonomisk og socialt. Forskere og historikere er dog ikke enige om, præcis hvad reformationen kom til at betyde. I Danmark diskuteres det f.eks., om reformationen og Luthers tanker er en væsentlig del af baggrunden for nutidens velfærdssamfund, og det debatteres, om den almindelige opfattelse af Luther er for positiv og unuanceret.
Debatten om reformationen og Luther er ekstra intens i 2017, som er 500-året for reformationens begyndelse. Den 31. oktober 1517 var formodentlig den dato, hvor Luther satte reformationen i gang ved at slå 95 teser op på en kirkedør i den tyske by Wittenberg, og jubilæet markeres i Danmark og andre lande med foredrag, teater, gudstjenester, debatmøder og meget andet.

Introduktion til reformationen

Hvad var reformationen?

Ordet reformation kommer oprindeligt af latin som en afledning af ’reformare’, dannet af ordet ’formare’, der betyder at ’danne’ eller ’forme’. Forstavelsen re- betyder ’igen’ eller ’tilbage’. At reformere vil altså sige at om- eller genskabe. I dag bruges ordet reformation dog typisk som en fornyelse, og det forbindes som regel med den reformation eller genskabelse af den vestlige kirke, som blev sat i gang i 1517 af den tyske munk Martin Luther, og som resulterede i en splittelse af kirken og dannelsen af en række nye, såkaldte protestantiske, kirkesamfund, hvoraf en del kendes som reformerte, andre som evangelisk-lutherske. Begrebet reformation bruges, fordi det er en almindelig opfattelse i den protestantisk dominerede del af verden, at Luther med sin reformation genskabte forholdet til Gud og til kirken ved at vende tilbage til kernen i den oprindelige kristendom.
Når man i dag taler om reformationen, henviser det som regel til denne proces i 1500-tallet, som blev sat i gang af Martin Luther. Men faktisk var der allerede før Luthers tid flere reformationer i kirken. I 1000-tallet brugte man ordet til at beskrive reformer og omstruktureringer af kirken, der fandt sted for at frigøre den for indblanding udefra og sikre, at konger og andre herskere ikke kunne købe embeder til deres slægtninge og på den måde købe sig magt over kirken.


Hvor og hvornår fandt reformationen sted?

Reformationen begyndte for alvor den 31. oktober 1517, da augustinermunken Martin Luther slog 95 teser op på døren til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teserne, der handlede om aflad og kirkens praksis omkring afladshandel, var en invitation til en teologisk, akademisk diskussion, og formålet var altså ikke at splitte kirken. Men begivenhederne tog hurtigt fart, og i løbet af de næste årtier spredte der sig en reformbevægelse fra Wittenberg til store dele af Europa. Bevægelsen omfattede både kirken og samfundet i det hele taget, og konsekvenserne blev bl.a., at kirken blev splittet, at der opstod en række nye kirkesamfund, og at de politiske magtforhold i en række områder og riger ændrede sig. Der opstod konflikter mellem de nye kristne grupper, som også involverede magtpolitiske forhold, men i 1555 blev der indgået en såkaldt religionsfred i byen Augsburg, hvor lutherdommen blev anerkendt som tilladt religion for første gang, og dermed kunne Reformationen siges at være gennemført. I Kristeligt Dagblads tematillæg ”Reformationen 500 år” (se kilder) findes en tidslinje over begivenhederne op til og i løbet af reformationen. En tilsvarende tidslinje findes på hjemmesiden for Reformationsjubilæet i Danmark (se kilder).
 

Hvad var baggrunden for reformationen?

De enkelte elementer i Martin Luthers kritik af kirken var ikke noget nyt, men havde allerede været fremført i lidt andre former. I det hele taget havde der i århundrederne før den lutherske reformation været en række reformbevægelser og -forsøg internt i kirken. Forskellige bevægelser havde f.eks. forsøgt at gøre op med de gejstliges indblanding i magtpolitiske forhold, der havde været stærk kritik af kirkens hierarkiske struktur og den rigdom, som prægede dele af kirken. I begyndelsen af 1200-tallet var der f.eks. opstået en række tiggermunkeordener, som fokuserede på fattigdomsidealet. Andre havde skrevet kritisk om pavedømmet og fremhævet, at et liv i kærlighed, ydmyghed og fattigdom burde være det afgørende for, om man fik autoritet i kirkelig sammenhæng, og der var også teologer, der ønskede at afskaffe aflad og cølibat, ligesom Martin Luther ønskede. I 1400-tallet blev der holdt flere konciler, kirkemøder, med det mål at reformere kirken, men uden held.

Samtidig førte voksende befolkningstal og samfundsøkonomiske forandringer i Europa til uro og krav om sociale forbedringer fra byernes borgere og fra bønderne.
 

Hvem var Martin Luther?

Martin Luther (1483-1546) var reformationens igangsætter og hovedperson. Han blev født i Sachsen i Midttyskland som søn af en mineejer. Efter sin fars ønske begyndte Martin Luther som ung at studere jura, men afbrød studiet for at blive munk i en af datidens strengeste munkeordener, augustinerordenen. Han blev optaget i et Augustinerkloster i byen Erfurt, blev præsteviet og gik i gang med grundige teologiske studier. Han opnåede doktorgraden og blev professor i bibelfortolkning ved universitetet i Wittenberg. Han fik også administrative opgaver for sit kloster og var bl.a. på en rejse til Rom, hvor han fik et meget negativt indtryk af livet ved pavehoffet. Sideløbende med sine studier brugte han som alle munke i ordenen mange timer på bøn og fromhedsøvelser. Som det var almindeligt på den tid, frygtede Luther at ende i helvede, og han ønskede via sine bønner og fromhedsøvelser at opnå sikkerhed for, at Gud ville frelse ham. Han nåede efterhånden frem til den afgørende erkendelse, at Gud simpelthen giver sin kærlighed til mennesket, og at mennesket ikke kan eller skal gøre bestemte gerninger for at opnå frelsen. Frelsen er en gave fra Gud, som mennesket blot kan tage imod i tro og tillid. Denne erkendelse førte til, at Luther blev meget kritisk over for både en del af kirkens teologi og tradition og ønskede at ændre på kirkens praksis og på den teologi, der blev prædiket. I sidste ende betød erkendelsen også, at Luther opgav livet som munk. Han giftede sig med en tidligere nonne, og sammen fik de seks børn.


Hvad var Martin Luthers 95 teser?

De 95 teser var en tekst, som Martin Luther skrev og fik hængt op på kirkedøren i universitetsbyen Wittenberg 31. oktober 1517 som en invitation til en teologisk diskussion om aflad og bod. Teserne bestod af Martin Luthers teologiske overvejelser over og kritik af kirkens teologi om aflad og dens praksis omkring afladshandel. Tesernes offentliggørelse blev begyndelsen på reformationen. De var forfattet på latin, men blev hurtigt oversat til tysk og spredt på kort tid, så de ikke kun affødte stor uro og debat blandt teologer og kirkefolk, men også i bredere lag af befolkningen.
Af teserne fremgik det, at Luther mente, at kirkens lære og praksis omkring aflad var i strid med Bibelen. Kirken solgte nemlig aflad, hvilket betød, at man kunne give penge til kirken, som så garanterede, at man ville blive udsat for mindre pine, når man døde og kom i skærsilden. Skærsilden blev i samtiden opfattet som et sted, hvor mennesket blev straffet for sine forkerte handlinger, inden det blev lukket ind i paradis. Luther mente, at denne afladspraksis var uden belæg i Bibelen, og at kun Gud kunne frelse og mennesket tage imod frelsen. I teserne lå også en social kritik, både af kirkens praksis med at tjene penge på afladshandlen og af den forskel, det skabte på mennesker i deres relation til Gud. I praksis havde rige, der havde råd til at købe aflad til sig selv og deres slægtninge, jo ifølge kirkens lære lettere ved at opnå frelse og aflad end fattige.
Luthers 95 teser er tilgængelige i dansk oversættelse på hjemmesiden for Reformationsjubilæet i Danmark (se kilder).



Hvad gik Martin Luthers reformønsker ud på?

Luthers 95 teser om afladshandel var kernen i hans kritik af kirken. Men hans kritik og hans ønske om reformer omfattede mere end blot afskaffelse af afladshandlen. Luther ønskede, at kirken skulle forenkles, så der var mindre hierarki, og så det var tydeligt, at den enkelte stod i direkte relation til Gud uden at være afhængig af præster eller pave. Han ønskede at reducere antallet af sakramenter (hellige handlinger) i kirken fra syv til to, nemlig dåb og nadver, da han mente, at det var de eneste sakramenter, der direkte var belæg for i Bibelen.
Desuden mente han, at cølibatet var unødvendigt og stred mod den naturlige orden, hvor familien var samfundets vigtigste enhed. Han gjorde altså også op med ideen om cølibat blandt præster.
Selv om det var radikale ønsker om en reformering af kirken, var det dog ikke Luthers hensigt at starte en ny kirke. Først med tiden blev han klar over, at det næppe var muligt at fastholde sine teser og ønsker uden at blive ekskommunikeret (udelukket af kirken) og uden at risikere at splitte kirken.

Reformationens forløb

Hvorfor fik den lutherske reformation større effekt end tidligere reformforsøg?

Det skyldtes et sammentræf af begivenheder og strømninger, som tilsammen betød, at Luthers reformoplæg ikke blot blev en enkelt mands kritiske udfald mod kirken, men spredte sig til en bred bevægelse, som fik store konsekvenser for kirken og hele samfundet.
En afgørende faktor var, at bogtrykkerkunsten var blevet opfundet kort forinden. Den nye teknologi gjorde det muligt at sprede Luthers og andre reformtilhængeres tekster til flere mennesker på kort tid, f.eks. blev Luthers 95 teser, der var tænkt som et oplæg til en teologisk debat, oversat fra latin til tysk og spredt rundt i landet på kort tid.
Desuden var der udover Luther en række teologer i samtiden, der allerede støttede folkelige krav om reformer inden for kirken, som de opfattede som moralsk forfaldet, bl.a. fordi de gejstlige opførte sig mere som verdslige fyrster end som Guds mænd.
De mange strømninger betød, at Luthers teologiske reformation udløste en bred bevægelse, hvori humanisme, tysk nationalisme og rigsstædernes selvstændighedsbestræbelser indgik, og som i modsætning til tidligere formåede at samle mange samfundsgrupper (fyrster, adel, borgere, riddere og bønder) i kampen mod romerkirken.



Hvordan begyndte reformationen?

Reformationen begyndte med offentliggørelsen af Luthers 95 teser om aflad og bod i Wittenberg 31. oktober 1517. Offentliggørelsen og den hurtige spredning af teserne fik kirken til at reagere hurtigt med forhør og teologiske debatter med Luther og med afvisning af hans påstande. Kirken truede med en kætterproces mod Luther, og paven erklærede, at Luther inden 60 dage skulle tilbagekalde sin lære. Luther gik imidlertid til modangreb med en række skrifter, der fastholdt hans synspunkter, og som blev spredt over det tyske område på kort tid.


Hvilke andre begivenheder blev afgørende for reformationen?

Afgørende blev det, at Luther ikke bøjede sig for pavens trusler om en kætterproces. I stedet for at bøje sig erklærede Luther, at han ikke kunne tilbagekalde sine teser, medmindre hans opfattelse stred mod Bibelen, og da de pavelige udsendinge ikke kunne fremkomme med argumenter, der overbeviste ham, fastholdt han sine synspunkter.
Den 10. december 1520 brændte Luther den kanoniske rets lovbøger og pavens bandtrusselsbulle og forkastede dermed gældende kirkeret. Det førte til, at han i januar 1521 blev bandlyst, og senere samme år gjorde Rigsdagen i Worms ham fredløs ved at stadfæste bandbullen som rigslov.
Luther havde imidlertid i mellemtiden fået så megen opbakning hos de tyske fyrster, at kejseren og kirkens ledelse ikke turde røre ham, og Luther og hans ligesindede fortsatte med at skrive tekster, hvor de argumenterede for deres udlægning af kristendommen.
 

Hvordan blev Luthers ideer til grundlag for en helt ny retning inden for kristendommen?

Ved en rigsdag i byen Augsburg i 1530 fremlagde Luthers medarbejdere en sammenfatning af Luthers lære, som man nu betegnede som den evangeliske kristendom, fordi den insisterede på alene at bruge evangelierne som afsæt for sin lære, og forkastede de dele af kirkens tradition, som tilhængerne ikke mente at kunne finde belæg for i evangelierne. Den augsburgske Bekendelse, som man kaldte skriftet, var et forsøg på at vise, at Luthers lære var i overensstemmelse med kirkens oprindelige. Kejseren tilsluttede sig ikke skriftet, men han kunne ikke standse det kirkelige oprør, og den augsburgske Bekendelse blev siden det forpligtende skrift for alle, der ville tilslutte sig den lutherske reformation. Den er bl.a. forpligtende skrift for den danske folkekirke.


Hvordan spredtes reformationen?

Bevægelsens kraftcenter var universitetet i den tyske by Wittenberg, hvor Luther boede og underviste. Herfra spredte den sig til det øvrige Nordeuropa, herunder Danmark. Flere af Luthers nærmeste medarbejdere rejste til andre byer og lande for at hjælpe med at gennemføre kirkereformer der. Samtidig fortsatte Luther sit store forfatterskab, som fik afgørende betydning for den evangeliske kristendoms udbredelser. Blandt Luthers vigtigste skrifter var den tyske oversættelse af Det Nye Testamente (1522), de tyske salmer, den tyske gudstjenesteordning (1526) og katekismerne (1529). Disse tekster blev brugt til at udbrede og indlære den reformatoriske kristendom. Luthers tekster, bl.a. ”Den lille Katekismus” (en lærebog, hvor han gennemgik den apostoliske trosbekendelse og de ti bud), blev også oversat til andre sprog, og blev brugt til oplæsning i hjemmene. ”Den lille Katekismus” blev brugt i skole- og konfirmandundervisning i bl.a. Danmark til langt op i 1900-tallet.
Mange præster og munke tilsluttede sig bevægelsen, forlod klostrene og giftede sig og dannede nye menigheder, hvor de læste hele messen på tysk. Der var generelt stor folkelig opbakning til de nye tiltag, og blandt andet på grund af pres nedefra valgte en række fyrster og byråd i tyske territorier og rigsstæder at indføre reformationen.
 

Hvilke forskellige reformatoriske bevægelser opstod der?


Reformationen var en bred bevægelse, som forgrenede sig, og hvor der også var intern strid mellem forskellige fraktioner.

  • Reformerte: Reformationen fik en venstrefløj eller radikal fløj, den reformerte kirke, som både var inspireret af Luther og af renæssancens humanisme. Anførerne af denne gren hed Zwingli og Calvin. De lagde mere vægt på det etiske liv end Luther, og mente, at samfundet i stort og småt skulle afspejle den kristne tro, og at den enkelte skulle efterleve Jesu bud meget bogstaveligt. Desuden mente de, at kirken skulle renses for billeder og anden udsmykning, og de anså nadveren for alene at være et mindemåltid. Calvin forsøgte at etablere en evangelisk mønsterby i Geneve i Schweiz, og den reformerte kristendom bredte sig herfra til Sydtyskland, Frankrig og især Holland – trods modstand fra både evangelisk og katolsk hold.
  • Anglikanere: I England blev der som følge af reformationen og katolske bestræbelser på reformation dannet en ny kirke, den anglikanske. Det skete, under kong Henrik d. 8, der i 1534 frigjorde den engelske kirke fra paven og gjorde sig selv til kirkens overhoved, og under hans efterfølger, Edvard d. 6., gennemførtes reformationen. Den anglikanske kirke holder gudstjeneste efter katolsk mønster, men troslæren er præget af Luther og reformeret kristendom.

Døberne: Som følge af reformationen opstod også baptismen/døberne. Døberne hævdede, at der ikke i Ny Testamente var belæg for, at børn kunne døbes. Den kristne menighed skulle kun bestå af mennesker, der selv havde valgt troen. Man indførte derfor voksendåb. Døberne anså Bibelen – ligesom de reformerte – for at være sandhed, der skulle efterleves i stort og småt. Døberne ville ikke blande sig med det verdslige samfund og afviste bl.a. krigstjeneste og kæmpede for adskillelse mellem stat og kirke.