Baggrund om omskæring af piger

Hvad er omskæring af piger?

Omskæring af piger, eller kvindelig omskæring, dækker over alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelige kønsorganer af kulturelle eller traditionsbetingede, men ikke sundhedsmæssige årsager. Denne definition blev vedtaget af Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1997. Kvindelig omskæring kaldes også FGM – Female Genital Mutilation – eller på dansk ‘lemlæstende kvindelig omskæring’.

Der findes fire hovedformer for kvindelig omskæring, som bl.a. beskrives i Lægehåndbogens opslag om kvindelig omskæring (se kilder):

A. Sunna: Fjernelse af forhuden på klitoris – i praksis fjernes en del af klitoris dog ofte også. Sunna bruges af en del omskårne kvinder som betegnelse for også mere omfattende former for omskæring, men dog aldrig om infibulation. Sunna i form af fjernelse af forhuden på klitoris sammenlignes af forskere og debattører med den mest almindelige form for omskæring af drenge.

B. Klitoridektomi: Hel eller delvis fjernelse af klitoris.

C. Excision: Fjernelse af en del af klitoris eller hele klitoris samt hel eller delvis fjernelse af de små kønslæber.

D. Infibulation: Fjernelse af klitoris, de små kønslæber og en del af de store kønslæber, hvor de rå sårflader enten sys sammen eller holdes sammen med torne, så der kun efterlades et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. Pigens ben bindes sammen i op til 40 dage efter indgrebet for at forhindre, at såret springer op. Infibulation kaldes også faraonisk eller sudanesisk omskæring.

I praksis er det ikke altid nemt at afgøre, om en omskæring hører til i den ene eller anden kategori, da der er mange mellemformer. Infibulation finder kun sted i Afrika – især Østafrika i Somalia, Djibouti og Sudan. I nogle områder bliver hovedparten af kvinder/piger altså omskåret ved infibulation, men i de fleste af disse områder er de mindre omfattende former for omskæring ved at vinde indpas.

Hvor foregår omskæring af piger?

Omskæring af piger finder især sted i Afrika og i dele af Asien. En opgørelse fra FNs børneorganisation, UNICEF, refereret i et Ritzua-telegram i februar 2018 (se kilder) viste, at over halvdelen af alle omskæringer finder sted i Egypten, Etiopien og Indonesien. Derudover omskæres størstedelen af alle kvinder i lande som Somalia og Sudan.

Hvorfra stammer traditionen for omskæring af piger?

Forskerne er ikke helt enige om, hvor og hvornår omskæring er opstået som tradition; muligvis er den opstået flere forskellige steder uafhængig af hinanden, understreger Helle Hinge i artiklen “Omskæring og islam” i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder). Men det er sikkert, at omskæring er en mere end 2000 år gammel tradition, og de fleste forskere mener ifølge Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder), at skikken er opstået blandt slaver i det antikke Egypten og har bredt sig derfra langs handelsruter og med stammers vandringer. Derfor kaldes infibulation også for faraonisk omskæring. Andre mener, at det oprindeligt har været et overgangsritual, der skulle markere en piges overgang til voksenalderen. Omskæring fungerer stadig som overgangsritual nogle steder i Afrika. Andre peger på, at indgreb på kroppen er en almindelig måde at markere gruppetilhørsforhold blandt naturfolk.

Skikke, der i deres begrundelse, kan minde om omskæring, har også fundet sted i Europa, for eksempel i det gamle Rom, hvor kvindelige slaver fik lukket kønsåbningen med metalringe, og i middelalderen, hvor kyskhedsbæltet var udbredt i dele af Europa. Op til begyndelsen af 1900-tallet har man i Europa og USA bortopereret klitoris på kvinder, der led af bestemte psykiske sygdomme.

Har kvindelig omskæring noget med religion at gøre?

Omskæring er ikke opstået som en del af en bestemt religion, men er en traditionsbaseret skik, som ikke kan siges at være en decideret religiøs handling. Skikken er opstået før kristendommen og islam og findes da også – ifølge Helle Hinges artikel “Omskæring og islam” i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder) og bogen “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder) – både blandt tilhængere af traditionelle afrikanske religioner, blandt muslimer i mange lande, blandt kristne i Egypten og i en særlig jødisk gruppe i Etiopien. De fleste begrundelser for at omskære piger og kvinder har ikke noget med religion at gøre, men nogle steder omfattes omskæring alligevel som en religiøs pligt.

Hvorfor omskæres piger?

Der er mange forskellige årsager til, at piger omskæres.
Mange mener, at omskæring skal foretages, fordi det er en tradition. Nogle opfatter det som en religiøs pligt; det gælder især blandt muslimer, og andre ser det som en vigtig overgangsrite, der indvier pigen i de voksnes rækker.
I nogle lande i Afrika er det en udbredt forestilling, at seksuel lyst kan mindskes ved at fjerne klitoris, og at en omskæring derfor kan beskytte kvinden mod at blive prostitueret, have sex før ægteskabet eller være sin mand utro. Af samme grund vil mange mænd ikke giftes med uomskårne kvinder, og derfor anser mange mødre det for nødvendigt at omskære deres døtre, så de kan blive gift – især i lande, hvor kvinderne er økonomisk afhængige af deres far og siden deres mand.

I nogle lande er det et skønhedsideal at være omskåret, og det opfattes som mest hygiejnisk.
I nogle områder opfattes kvinder, der ikke er blevet omskåret, ligefrem som urene og må ikke røre ved madvarer eller vand.

Nogle steder er det almindelig overtro, at kønslæberne bliver ved med at vokse, hvis de ikke skæres væk i tide. De samme steder frygter man, at klitoris vil vokse og blive på størrelse med en penis, hvis den ikke fjernes.
Nogle steder tror man, at omskårne kvinder er bedre beskyttet mod sygdomme, nemmere kan blive gravide og får lettere fødsler end ikke-omskårne kvinder, og i Vestafrika mener mange, at klitoris har en kraft, der betyder, at barnet kan dø, hvis det berører klitoris under fødslen. Derfor får mange kvinder her fjernet klitoris ved ægteskabets indgåelse eller kort før fødslen.

Hvornår og hvordan foregår omskæringen?

Cirka 70 % af de kvinder, der er omskåret, er blevet omskåret som børn. I Somalia foretages omskæring som regel, når pigerne er mellem 5 og 10 år, i andre områder sker det i puberteten eller lige før ægteskabet. Det er for eksempel tilfældet blandt naturfolk i Kenya, hvor kvinderne først omskæres i forbindelse med deres bryllup og efter, at de har haft et aktivt sexliv i flere år. Enkelte steder, f.eks. i store dele af Etiopien, finder omskæringen sted, mens pigen er få dage gammel. I Nigeria omskæres de fleste piger i 2-4 års alderen. Ifølge WHO er der en tendens til, at gennemsnitsalderen for omskæring falder.

I fattigere egne foregår omskæringen som regel i hjemmet eller hos en fødselshjælper eller omskærerske i landsbyen – ofte en ældre kvinde, hvis redskaber er ganske primitive, f.eks. barberblade, glasskår, sakse eller almindelige knive. Som regel finder omskæringen sted uden eller med ganske primitiv bedøvelse. Under omskæringen holdes pigen fast af sin mor, bedstemor og andre kvindelige familiemedlemmer. Ofte bliver der foretaget flere omskæringer umiddelbart efter hinanden, uden at redskaberne renses, hvilket øger risikoen for infektioner og overførsel af smitsomme sygdomme.

I byerne foregår omskæringen ofte på et hospital under bedøvelse og mere hygiejniske forhold. Men her er der som regel heller ingen mænd til stede ved omskæringen, der opfattes som et rent kvindeforetagende.
I områder, hvor omskæringen fungerer som overgangsrite, bliver pigen i tiden op til indgrebet ‘undervist’ i, hvad der forventes af en kvinde i det pågældende samfund. Under omskæringen forventes hun at være tapper og glad for at være hovedperson i en vigtig og ærefuld begivenhed. Efter indgrebet bliver der ofte holdt en fest, hvor pigen modtager gaver fra slægtninge og venner.

Hvilke fysiske konsekvenser har kvindelig omskæring?

De umiddelbare komplikationer og problemer afhænger af, hvilken form for omskæring der er tale om, omskærerskens evner, de hygiejniske forhold m.m. Generelt er risikoen for komplikationer størst ved infibulation, og i værste fald kan pigen dø af blødning eller infektion. De mest almindelige komplikationer på kort sigt er ifølge Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder) og WHOs hjemmeside (se kilder):

· Smertechok

· Blødning

· Smertefuld vandladning

· Infektion

· Blodforgiftning eller stivkrampe

· Overføring af hiv (ved gruppeomskæring)

De langsigtede konsekvenser kan blandt andet være:

· Smerter ved menstruation

· Underlivssmerter

· Kronisk underlivsbetændelse, som kan føre til, at kvinden ikke kan få børn

· Invaliderende vandladningsproblemer

· Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel

· Smerte ved samleje og andre seksuelle problemer.

Omskårne kvinder har dog ikke nødvendigvis en dårligt fungerende seksualitet eller er ude af stand til at opnå seksuel nydelse; deres seksualitet er blot orienteret mod skeden og ikke mod klitoris, og desuden tyder omskårne kvinders beretninger på, at de udvikler større følsomhed andre steder på kroppen, for eksempel på brystvorter og baller. Det understreges i Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring” (se kilder).

Hvilke psykiske konsekvenser har kvindelig omskæring?

Der er ikke forsket ret meget i psykiske følger af omskæring, men beretninger fra omskårne kvinder har følgende fællestræk:

· Pigerne kan få et chok over smerten, som sætter sig som en følelse af svigt fra morens og bedstemorens side. Følelsen af at være blevet en del af fællesskabet af kvinder kan dog til dels opveje disse negative følelser.

· Ved det første samleje og ved fødsler kan ubearbejdet angst fra omskæringssituationen komme frem. Mange lider af manglende sexlyst, fordi deres første erfaringer med sex er dårlige, og fordi de ikke er opdraget til at stille krav til at tale med deres mand om seksuelle problemer.

· Omskårne piger, der bor i vestlige lande, kan føle sig anderledes og være bange for, at klassekammerater, lærere og andre skal opdage, at de er omskåret.

Hvor mange piger omskæres på verdensplan?

I 2016 vurderede FNs børneorganisation, UNICEF, ifølge et Ritzau-telegram (se kilder), at flere end 200 millioner piger og kvinder på verdensplan er omskåret. FN-organisationen vurderede desuden, at hvis den nuværende tendens fortsætter, vil antallet af piger og kvinder, der udsættes for omskæring, stige over de næste 15 år, fordi befolkningstallet stiger i mange af de lande, hvor en stor andel af piger og kvinder omskæres.

Hvad siger international lovgivning om omskæring af piger?

· I FNs Konvention om Barnets Rettigheder (se kilder) hedder det i artikel 24, stk. 3: “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.” Omskæring af piger hører herunder, og deltagerstaterne er forpligtede til at forhindre omskæring, selv om pigens forældre ønsker at få den gennemført. Børnekonventionens artikel 19 forpligter desuden medlemslandene til at beskytte børn mod alle former mishandling, begået af forældre eller andre, og til at forebygge og afhjælpe virkningen af alle former for mishandling.

· FNs Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder fra 1979 (se kilder) kan desuden bruges til at bekæmpe omskæring af kvinder over 18 år. I artikel 5 står der: “De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønstre med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.”

· FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 (se kilder) slår i artikel 3 fast, at “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”, og i artikel 5 står der, at “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.” Kvindelig omskæring vurderes normalt som en overtrædelse af disse to bestemmelser.

· Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) slår ligeledes fast, at “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

Hvordan bekæmpes og forebygges omskæring af piger?

Forskellige organisationer har siden 1990erne vedtaget en lang række udtalelser, resolutioner og handlingsplaner imod omskæring af piger. Det gælder bl.a. Verdenssundhedsorganisationen WHO, FNs Børnefond, UNICEF, FNs befolkningsfond, UNPFA og Den Afrikanske Union.
FN har desuden udnævnt 6. februar til
International Dag for Nultolerance mod Kvindelig Omskæring (se kilder), og udryddelse af kvindelig omskæring indgår også som et delmål i mål nr. 5 af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling (se kilder).

Siden begyndelsen af 1990erne har afrikanske græsrodsorganisationer samarbejdet med internationale organisationer og nationale myndigheder om store oplysningskampagner for at skabe ændrede holdninger blandt alle, som er involveret i eller kan påvirke beslutninger om omskæring af piger og kvinder, f.eks. sundhedspersonale, forældre, religiøse autoriteter og omskærersker. Nogle steder arbejder man med at finde alternative indtægtskilder til de personer, der lever af at udføre omskæringer, blandt andet ved at uddanne dem til at oplyse om de sundhedsskadelige virkninger af omskæring. Mange steder bruger man desuden rollemodeller, f.eks. musikstjerner, eller underholdning i form af tv-serier, til at ændre holdningen til omskæring, og man allierer sig med religiøse lærde, der offentligt tager afstand fra omskæring.
Ifølge en artikel på Videnskab.dk (se kilder) er oplysning om de skadelige effekter af omskæring ikke i sig selv nok til at forebygge omskæring, fordi det for mange er helt afgørende ikke at blive udstødt eller f.eks. miste muligheden for at blive gift. Derfor kan indsatser mod fattigdom, som gør kvinder økonomisk uafhængige, være afgørende, fremgår det af artiklen.

En række afrikanske lande, herunder Somalia, har tilsluttet sig FNs konvention om barnets rettigheder (se kilder), som forpligter de underskrivende stater til at forhindre vold og mishandling af børn. Flere af landene fortolker dog konventionen anderledes end FN og internationale menneskeretsorganisationer. I Somalia er det for eksempel kun infibulation, der er forbudt.
I en række vestlige lande er der siden 1980erne vedtaget love, der forbyder omskæring af piger og også gør det forbudt at foretage eller medvirke til omskæring af piger i udlandet, f.eks. på rejser til Afrika. Og i flere lande er der faldet en del domme, f.eks. findes der i Frankrig
omkring 100 domme for at have gennemført eller tilskyndet eller på andre måder have deltaget i kvindelig omskæring.

 

Sofia fra Somalia, der blev omskåret to gange som barn, fortæller sin historie. Hun bor i dag i Norge og kæmper sammen med organisationen Plan for, at ingen piger skal omskæres.