kvinder
Kronprinsesse Mary besøger et hospital i Etiopien som tager sig af gravide kvinder med komplikationer som følge af omskæring.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / ritzau/scanpix

Omskæring

journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, marts 2018.
Top image group
kvinder
Kronprinsesse Mary besøger et hospital i Etiopien som tager sig af gravide kvinder med komplikationer som følge af omskæring.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / ritzau/scanpix

Indledning
Omskæring af børn og unge skaber jævnligt debat i medierne. Drengeomskæring er hovedsageligt en religiøs skik, som er udbredt blandt både jøder, kristne og muslimer. Omskæring af piger er derimod primært en kulturel tradition. I Danmark har det indtil for nylig været almindeligt accepteret, at drenge bliver omskåret. Men debatten om omskæring af piger har fået kritikere til at argumentere for, at omskæring af drenge bør forbydes, ligesom omskæring af piger er forbudt. En gruppe borgere forsøger nu at samle 50.000 underskrifter til et forslag om, at Folketinget skal gøre det ulovligt at omskære alle under 18 år. Også i andre lande diskuteres omskæring. FN har gjort det til et af sine verdensmål at udrydde omskæring af piger, og i en del lande er holdningen ved at ændre sig, så færre piger omskæres. Omskæring af drenge forsvares af mange som en del af religionsfriheden, og indtil videre har ingen lande forbudt det.


 

Artikel type
faktalink

Baggrund om omskæring af drenge

Hvad er omskæring af drenge?

Omskæring af drenge er en operation eller et indgreb, hvor der skæres i kønsdelene. I de fleste tilfælde, hvor baggrunden for indgrebet er religiøs, fjernes hele forhuden på penis, og derfor kaldes en sådan omskæring i lægekredse ofte for forhudsamputation.
Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvor traditionen stammer fra. Men ifølge Gads Bibelleksikon (se kilder) er der fundet gravrelieffer og andre afbildninger af omskæringer, der er over 4.000 år gamle, i Egypten og Syrien. I Egypten er der desuden fundet 6.000 år gamle mumier af omskårne mænd. Forskere har også ifølge religionshistoriker Helle Hinges artikel “Omskæring og islam” i Information om Indvandrere (se kilder) dokumenteret, at omskæring var udbredt blandt afrikanske stammefolk, længe før islam kom til området, og også har været praktiseret blandt latinamerikanske indianere og Australiens urbefolkning i årtusinder. Hos den australske urbefolkning var og er omskæringen en del af et overgangsritual, der markerer drengens indtræden i de voksnes rækker. Forskere mener, at omskæring især er opstået blandt folk i jungle- og ørkenområder, da det har været svært at holde sig ren i varme områder med mangel på vand.

Hvor og hvordan finder omskæring af drenge sted i dag?

Omskæring af drenge finder sted blandt muslimer og jøder over hele verden og desuden blandt kristne og ikke-religiøse i engelsktalende lande som USA, England og Canada. I Danmark er det primært jødiske og muslimske drenge, der omskæres.
Hvordan omskæringen foregår, varierer fra sted til sted og afhænger af, hvilken religiøs gruppe der er tale om. Jøder lader deres drengebørn omskære på 8. dagen efter fødslen, idet der i 1. Mosebog (se kilder) står: “Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.” Ritualet kaldes brit milah og fungerer samtidig som navngivningsritual. Det finder ofte sted i hjemmet, hvor en rabbiner (en jødisk lærd/teolog) foretager omskæringen, ofte under overværelse af en læge. En nærmere beskrivelse findes blandt andet på hjemmesiden Circumcision.net (se kilder).

Hos muslimer finder omskæringen sted, mens drengen er spæd eller i hans første leveår, som regel inden 7-års alderen, men i andre tilfælde kort før puberteten. Mænd, der konverterer til islam som voksne, bliver som regel omskåret kort efter konverteringen. Det samme gælder mænd, der konverterer til jødedom. Blandt muslimer finder omskæringen sted hos barberen, på en sundhedsklinik, i moskeen eller i hjemmet, og ofte bliver flere drenge omskåret samtidig. I Mellemøsten er det almindeligt, at store grupper af drenge omskæres på en bestemt dag hvert år, hvor der festes i hele landsbyen eller bydelen, når omskæringerne er foretaget.

Blandt afrikanske stammefolk og latinamerikanske indianere foregår omskæringen som regel i puberteten og opfattes som et symbol på indtrædelsen i voksenlivet.

Blandt kristne, hvor omskæringen som regel finder sted med henvisning til hygiejne og sundhed, er det almindeligt, at omskæringen finder sted, mens drengen er spæd.

Der findes forskellige metoder, både flere former for ‘frihåndskirurgi’, hvor lægen ikke bruger andre remedier end skære- og klipperedskaber, samt flere former, hvor der bruges klemmer eller andre redskaber. De mest almindelige metoder gennemgås i Mohammed R. Khalils artikel “Circumcisio, motivation og teknik” i Månedsskrift for praktisk lægegerning (se kilder).

Hvorfor omskæres jødiske drenge?

Jødiske drenge bliver omskåret, fordi der i jødernes hellige skrifter, Mosebøgerne, står, at en dreng ved at blive omskåret bliver indviet i Abrahams slægt, som jøderne opfatter sig som en del af. Abraham indgik ifølge skrifterne en pagt med Gud, hvor Gud ifølge 1. Mosebog, kap. 17, 10-14 (se kilder) sagde: “Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.” Herefter beskriver resten af kapitlet, hvordan Abraham, hans søn og alle mænd i hans hus blev omskåret samme dag. Jøderne opfatter altså omskæring som en fuldkommengørelse af Guds skaberværk. En del jødiske mænd beskriver også, at de opfatter omskæring som en tradition og en vigtig del af deres identitet, selv om de ikke nødvendigvis i øvrigt praktiserer jødedom eller tror på Gud.

Interview med filminstruktør Ulrik Gutkin, der selv er omskåret, om hans film ”Mig og jøderiet”. I filmen undersøger han med udgangspunkt i egne erfaringer, hvad omskærelse betyder for jødisk identitet i dag. Der er klip fra filmen.

Hvorfor omskæres muslimske drenge?

Omskæring af muslimske drenge foretages af samme grund som blandt jøder. Muslimerne opfatter Abraham som en stor profet og sig selv som efterkommere af ham. I muslimernes hellige bog, Koranen, står der ikke noget om mandlig omskæring, men Koranen opfordrer til at følge Abrahams religion, og det tolkes af de fleste muslimske teologer som et krav om, at enhver mandlig muslim skal være omskåret.

Hvorfor omskæres kristne drenge?

Blandt nogle kristne især i USA opfattes omskæring som et religiøst ritual, blandt andet med henvisning til, at de første kristustroende jøder lod sig omskære, og at Jesus i sin Bjergprædiken (Matthæusevangeliet kap. 5-7) siger: “Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer andre at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget.” Desuden beskrives det i Lukasevangeliet kap. 2, 21, at Jesus selv var omskåret: “Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus”.

Af hvilke andre grunde kan drenge blive omskåret?

· Nogle drenge og mænd lider af forhudsforsnævring, som gør omskæring nødvendig.

· Som tidligere nævnt er omskæring i nogle afrikanske, australske og latinamerikanske grupper et overgangsritual, der markerer overgangen til pubertet eller voksenliv.

· Nogle forældre mener, at det er mere hygiejnisk og æstetisk at være omskåret.

· Nogle lader deres børn omskære af respekt for en tradition i familien.

Går alle jøder og muslimer ind for omskæring af drenge?

Nej, ikke alle. Der findes ganske få jøder blandt andet i USA, der mener, at omskæring ikke bør være et obligatorisk ritual. Nogle af dem har organiseret sig i foreninger som Circumcision Resource Center (se kilder), andre organiserer symbolske omskæringer, hvilket blandt andet beskrives på hjemmesiden Brit Shalom (se kilder). Sidstnævnte foreslår et alternativt ritual, hvor der indgår en symbolsk omskæring. Det gør de blandt andet med henvisning til Gamle Testamentes Femte Mosebog kap. 30,6, hvor der står: “Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte, så du elsker herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, for at du må leve.”

Nogle muslimske teologer mener tilsvarende, at Koranens opfordring til at følge Abrahams religion ikke er noget påbud om at lade sig omskære, og at det derfor ikke er nogen synd at lade være.

Hvor mange drenge og mænd omskæres på verdensplan?

Det er der ingen sikre tal for, men det vurderes, at op mod en tredjedel af alle voksne mænd i verden er omskåret. Det fremgår bl.a. et debatindlæg af formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, i Kristeligt Dagblad i januar 2018 (se kilder).

Hvilke risici og fordele er der ved omskæring af drenge?

Der er uenighed blandt læger og forskere om, hvor store risici der er ved omskæring, og hvilke fordele det kan have. Amerikanske børnelæger konkluderede i 2012, at der flere medicinske fordele ved at omskære drengebørn end ved ikke at omskære dem; f.eks. kan det nedsætte risikoen for urinvejsinfektioner samt forebygge sexsygdomme som hiv og syfilis og hindre overførsel af HPV, der kan forårsage underlivskræft hos kvinder.
En undersøgelse fra Rigshospitalet i 2013 viste, at 5,1 % af de drenge, der var omskåret, fik komplikationer på grund af indgrebet, f.eks. blødning og infektion. Disse drenge var generelt ret gamle ved omskærelsen (medianalderen var 5 år, og den ældste dreng i undersøgelsen var 16 år), og det kan have indflydelse på den forholdsvis høje forekomst af komplikationer. Andre undersøgelser indikerer, at risikoen for komplikationer stiger, jo ældre drengene er ved indgrebet.  

Lægen bag undersøgelsen har dog fremhævet, at de fordele, der kan være ved omskæring, også kan opnås, hvis omskæringen først finder sted i voksenalderen,  og man kan derfor argumentere for, at hvis omskæring skal foretages for at nedsætte risikoen for kønssygdomme, kan man vente med at udføre indgrebet, til drengene er blevet voksne og selv kan opveje fordele, ulemper og risici.

Nogle læger og debattører mener, at omskæring kan medføre nedsat følsomhed i penis og dermed forringe mandens seksuelle oplevelse, og at omskæring kan give psykiske men, især hvis den foregår på en måde, hvor drengen ikke bliver bedøvet og/eller ikke er ordentligt forberedt på indgrebet. Uenigheden beskrives bl.a. i en artikel i Politiken 12. juli 2016 (se kilder) og fremgår af foreningen CircumInfos hjemmeside (se kilder).

Er omskæring af drenge omfattet af international lov?

Det er der uenighed om, men den almindelig fortolkning af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (se kilder), FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilder) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) er, at de ikke direkte forbyder mandlig omskæring. En del læger, politikere og andre debattører mener dog, at mandlig omskæring kan sidestilles med kvindelig omskæring, da begge dele ifølge dem er en lemlæstelse og et unødvendigt indgreb på en umyndig, og at mandlig omskæring derfor også må være forbudt ifølge de tre nævnte konventioner. De henviser til følgende artikler i konventionerne:

· Børnekonventionens artikel 24, stk.3: “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.”

· FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder artikel 3: “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”, og artikel 5: “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

· Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”
Andre fremhæver religionsfriheden og forældres ret til at opdrage deres børn i deres egen kultur og religion som så vigtige ifølge internationale konventioner, at det vejer tungere end ovenfor nævnte artikler.

Der er altså tale om et dilemma, hvilket fremgår af et citat af vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, i en artikel i Politiken i oktober 2014 (se kilder): ”Omskæring er et menneskeretligt dilemma. Barnets medbestemmelse, fysiske integritet og sårbarhed taler for en begrænsning, mens forældrenes religionsfrihed og religiøse gruppers forhold taler imod.”
Ingen lande i verden har forbudt omskæring af drenge i deres nationale lovgivning, men i Island har medlemmer af fire partier stillet forslag om at forbyde omskæring af drenge, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad i februar 2018 (se kilder).

Baggrund om omskæring af piger

Hvad er omskæring af piger?

Omskæring af piger, eller kvindelig omskæring, dækker over alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelige kønsorganer af kulturelle eller traditionsbetingede, men ikke sundhedsmæssige årsager. Denne definition blev vedtaget af Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1997. Kvindelig omskæring kaldes også FGM – Female Genital Mutilation – eller på dansk ‘lemlæstende kvindelig omskæring’.

Der findes fire hovedformer for kvindelig omskæring, som bl.a. beskrives i Lægehåndbogens opslag om kvindelig omskæring (se kilder):

A. Sunna: Fjernelse af forhuden på klitoris – i praksis fjernes en del af klitoris dog ofte også. Sunna bruges af en del omskårne kvinder som betegnelse for også mere omfattende former for omskæring, men dog aldrig om infibulation. Sunna i form af fjernelse af forhuden på klitoris sammenlignes af forskere og debattører med den mest almindelige form for omskæring af drenge.

B. Klitoridektomi: Hel eller delvis fjernelse af klitoris.

C. Excision: Fjernelse af en del af klitoris eller hele klitoris samt hel eller delvis fjernelse af de små kønslæber.

D. Infibulation: Fjernelse af klitoris, de små kønslæber og en del af de store kønslæber, hvor de rå sårflader enten sys sammen eller holdes sammen med torne, så der kun efterlades et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. Pigens ben bindes sammen i op til 40 dage efter indgrebet for at forhindre, at såret springer op. Infibulation kaldes også faraonisk eller sudanesisk omskæring.

I praksis er det ikke altid nemt at afgøre, om en omskæring hører til i den ene eller anden kategori, da der er mange mellemformer. Infibulation finder kun sted i Afrika – især Østafrika i Somalia, Djibouti og Sudan. I nogle områder bliver hovedparten af kvinder/piger altså omskåret ved infibulation, men i de fleste af disse områder er de mindre omfattende former for omskæring ved at vinde indpas.

Hvor foregår omskæring af piger?

Omskæring af piger finder især sted i Afrika og i dele af Asien. En opgørelse fra FNs børneorganisation, UNICEF, refereret i et Ritzua-telegram i februar 2018 (se kilder) viste, at over halvdelen af alle omskæringer finder sted i Egypten, Etiopien og Indonesien. Derudover omskæres størstedelen af alle kvinder i lande som Somalia og Sudan.

Hvorfra stammer traditionen for omskæring af piger?

Forskerne er ikke helt enige om, hvor og hvornår omskæring er opstået som tradition; muligvis er den opstået flere forskellige steder uafhængig af hinanden, understreger Helle Hinge i artiklen “Omskæring og islam” i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder). Men det er sikkert, at omskæring er en mere end 2000 år gammel tradition, og de fleste forskere mener ifølge Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder), at skikken er opstået blandt slaver i det antikke Egypten og har bredt sig derfra langs handelsruter og med stammers vandringer. Derfor kaldes infibulation også for faraonisk omskæring. Andre mener, at det oprindeligt har været et overgangsritual, der skulle markere en piges overgang til voksenalderen. Omskæring fungerer stadig som overgangsritual nogle steder i Afrika. Andre peger på, at indgreb på kroppen er en almindelig måde at markere gruppetilhørsforhold blandt naturfolk.

Skikke, der i deres begrundelse, kan minde om omskæring, har også fundet sted i Europa, for eksempel i det gamle Rom, hvor kvindelige slaver fik lukket kønsåbningen med metalringe, og i middelalderen, hvor kyskhedsbæltet var udbredt i dele af Europa. Op til begyndelsen af 1900-tallet har man i Europa og USA bortopereret klitoris på kvinder, der led af bestemte psykiske sygdomme.

Har kvindelig omskæring noget med religion at gøre?

Omskæring er ikke opstået som en del af en bestemt religion, men er en traditionsbaseret skik, som ikke kan siges at være en decideret religiøs handling. Skikken er opstået før kristendommen og islam og findes da også – ifølge Helle Hinges artikel “Omskæring og islam” i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder) og bogen “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder) – både blandt tilhængere af traditionelle afrikanske religioner, blandt muslimer i mange lande, blandt kristne i Egypten og i en særlig jødisk gruppe i Etiopien. De fleste begrundelser for at omskære piger og kvinder har ikke noget med religion at gøre, men nogle steder omfattes omskæring alligevel som en religiøs pligt.

Hvorfor omskæres piger?

Der er mange forskellige årsager til, at piger omskæres.
Mange mener, at omskæring skal foretages, fordi det er en tradition. Nogle opfatter det som en religiøs pligt; det gælder især blandt muslimer, og andre ser det som en vigtig overgangsrite, der indvier pigen i de voksnes rækker.
I nogle lande i Afrika er det en udbredt forestilling, at seksuel lyst kan mindskes ved at fjerne klitoris, og at en omskæring derfor kan beskytte kvinden mod at blive prostitueret, have sex før ægteskabet eller være sin mand utro. Af samme grund vil mange mænd ikke giftes med uomskårne kvinder, og derfor anser mange mødre det for nødvendigt at omskære deres døtre, så de kan blive gift – især i lande, hvor kvinderne er økonomisk afhængige af deres far og siden deres mand.

I nogle lande er det et skønhedsideal at være omskåret, og det opfattes som mest hygiejnisk.
I nogle områder opfattes kvinder, der ikke er blevet omskåret, ligefrem som urene og må ikke røre ved madvarer eller vand.

Nogle steder er det almindelig overtro, at kønslæberne bliver ved med at vokse, hvis de ikke skæres væk i tide. De samme steder frygter man, at klitoris vil vokse og blive på størrelse med en penis, hvis den ikke fjernes.
Nogle steder tror man, at omskårne kvinder er bedre beskyttet mod sygdomme, nemmere kan blive gravide og får lettere fødsler end ikke-omskårne kvinder, og i Vestafrika mener mange, at klitoris har en kraft, der betyder, at barnet kan dø, hvis det berører klitoris under fødslen. Derfor får mange kvinder her fjernet klitoris ved ægteskabets indgåelse eller kort før fødslen.

Hvornår og hvordan foregår omskæringen?

Cirka 70 % af de kvinder, der er omskåret, er blevet omskåret som børn. I Somalia foretages omskæring som regel, når pigerne er mellem 5 og 10 år, i andre områder sker det i puberteten eller lige før ægteskabet. Det er for eksempel tilfældet blandt naturfolk i Kenya, hvor kvinderne først omskæres i forbindelse med deres bryllup og efter, at de har haft et aktivt sexliv i flere år. Enkelte steder, f.eks. i store dele af Etiopien, finder omskæringen sted, mens pigen er få dage gammel. I Nigeria omskæres de fleste piger i 2-4 års alderen. Ifølge WHO er der en tendens til, at gennemsnitsalderen for omskæring falder.

I fattigere egne foregår omskæringen som regel i hjemmet eller hos en fødselshjælper eller omskærerske i landsbyen – ofte en ældre kvinde, hvis redskaber er ganske primitive, f.eks. barberblade, glasskår, sakse eller almindelige knive. Som regel finder omskæringen sted uden eller med ganske primitiv bedøvelse. Under omskæringen holdes pigen fast af sin mor, bedstemor og andre kvindelige familiemedlemmer. Ofte bliver der foretaget flere omskæringer umiddelbart efter hinanden, uden at redskaberne renses, hvilket øger risikoen for infektioner og overførsel af smitsomme sygdomme.

I byerne foregår omskæringen ofte på et hospital under bedøvelse og mere hygiejniske forhold. Men her er der som regel heller ingen mænd til stede ved omskæringen, der opfattes som et rent kvindeforetagende.
I områder, hvor omskæringen fungerer som overgangsrite, bliver pigen i tiden op til indgrebet ‘undervist’ i, hvad der forventes af en kvinde i det pågældende samfund. Under omskæringen forventes hun at være tapper og glad for at være hovedperson i en vigtig og ærefuld begivenhed. Efter indgrebet bliver der ofte holdt en fest, hvor pigen modtager gaver fra slægtninge og venner.

Hvilke fysiske konsekvenser har kvindelig omskæring?

De umiddelbare komplikationer og problemer afhænger af, hvilken form for omskæring der er tale om, omskærerskens evner, de hygiejniske forhold m.m. Generelt er risikoen for komplikationer størst ved infibulation, og i værste fald kan pigen dø af blødning eller infektion. De mest almindelige komplikationer på kort sigt er ifølge Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder) og WHOs hjemmeside (se kilder):

· Smertechok

· Blødning

· Smertefuld vandladning

· Infektion

· Blodforgiftning eller stivkrampe

· Overføring af hiv (ved gruppeomskæring)

De langsigtede konsekvenser kan blandt andet være:

· Smerter ved menstruation

· Underlivssmerter

· Kronisk underlivsbetændelse, som kan føre til, at kvinden ikke kan få børn

· Invaliderende vandladningsproblemer

· Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel

· Smerte ved samleje og andre seksuelle problemer.

Omskårne kvinder har dog ikke nødvendigvis en dårligt fungerende seksualitet eller er ude af stand til at opnå seksuel nydelse; deres seksualitet er blot orienteret mod skeden og ikke mod klitoris, og desuden tyder omskårne kvinders beretninger på, at de udvikler større følsomhed andre steder på kroppen, for eksempel på brystvorter og baller. Det understreges i Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring” (se kilder).

Hvilke psykiske konsekvenser har kvindelig omskæring?

Der er ikke forsket ret meget i psykiske følger af omskæring, men beretninger fra omskårne kvinder har følgende fællestræk:

· Pigerne kan få et chok over smerten, som sætter sig som en følelse af svigt fra morens og bedstemorens side. Følelsen af at være blevet en del af fællesskabet af kvinder kan dog til dels opveje disse negative følelser.

· Ved det første samleje og ved fødsler kan ubearbejdet angst fra omskæringssituationen komme frem. Mange lider af manglende sexlyst, fordi deres første erfaringer med sex er dårlige, og fordi de ikke er opdraget til at stille krav til at tale med deres mand om seksuelle problemer.

· Omskårne piger, der bor i vestlige lande, kan føle sig anderledes og være bange for, at klassekammerater, lærere og andre skal opdage, at de er omskåret.

Hvor mange piger omskæres på verdensplan?

I 2016 vurderede FNs børneorganisation, UNICEF, ifølge et Ritzau-telegram (se kilder), at flere end 200 millioner piger og kvinder på verdensplan er omskåret. FN-organisationen vurderede desuden, at hvis den nuværende tendens fortsætter, vil antallet af piger og kvinder, der udsættes for omskæring, stige over de næste 15 år, fordi befolkningstallet stiger i mange af de lande, hvor en stor andel af piger og kvinder omskæres.

Hvad siger international lovgivning om omskæring af piger?

· I FNs Konvention om Barnets Rettigheder (se kilder) hedder det i artikel 24, stk. 3: “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.” Omskæring af piger hører herunder, og deltagerstaterne er forpligtede til at forhindre omskæring, selv om pigens forældre ønsker at få den gennemført. Børnekonventionens artikel 19 forpligter desuden medlemslandene til at beskytte børn mod alle former mishandling, begået af forældre eller andre, og til at forebygge og afhjælpe virkningen af alle former for mishandling.

· FNs Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder fra 1979 (se kilder) kan desuden bruges til at bekæmpe omskæring af kvinder over 18 år. I artikel 5 står der: “De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønstre med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.”

· FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 (se kilder) slår i artikel 3 fast, at “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”, og i artikel 5 står der, at “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.” Kvindelig omskæring vurderes normalt som en overtrædelse af disse to bestemmelser.

· Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) slår ligeledes fast, at “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

Hvordan bekæmpes og forebygges omskæring af piger?

Forskellige organisationer har siden 1990erne vedtaget en lang række udtalelser, resolutioner og handlingsplaner imod omskæring af piger. Det gælder bl.a. Verdenssundhedsorganisationen WHO, FNs Børnefond, UNICEF, FNs befolkningsfond, UNPFA og Den Afrikanske Union.
FN har desuden udnævnt 6. februar til
International Dag for Nultolerance mod Kvindelig Omskæring (se kilder), og udryddelse af kvindelig omskæring indgår også som et delmål i mål nr. 5 af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling (se kilder).

Siden begyndelsen af 1990erne har afrikanske græsrodsorganisationer samarbejdet med internationale organisationer og nationale myndigheder om store oplysningskampagner for at skabe ændrede holdninger blandt alle, som er involveret i eller kan påvirke beslutninger om omskæring af piger og kvinder, f.eks. sundhedspersonale, forældre, religiøse autoriteter og omskærersker. Nogle steder arbejder man med at finde alternative indtægtskilder til de personer, der lever af at udføre omskæringer, blandt andet ved at uddanne dem til at oplyse om de sundhedsskadelige virkninger af omskæring. Mange steder bruger man desuden rollemodeller, f.eks. musikstjerner, eller underholdning i form af tv-serier, til at ændre holdningen til omskæring, og man allierer sig med religiøse lærde, der offentligt tager afstand fra omskæring.
Ifølge en artikel på Videnskab.dk (se kilder) er oplysning om de skadelige effekter af omskæring ikke i sig selv nok til at forebygge omskæring, fordi det for mange er helt afgørende ikke at blive udstødt eller f.eks. miste muligheden for at blive gift. Derfor kan indsatser mod fattigdom, som gør kvinder økonomisk uafhængige, være afgørende, fremgår det af artiklen.

En række afrikanske lande, herunder Somalia, har tilsluttet sig FNs konvention om barnets rettigheder (se kilder), som forpligter de underskrivende stater til at forhindre vold og mishandling af børn. Flere af landene fortolker dog konventionen anderledes end FN og internationale menneskeretsorganisationer. I Somalia er det for eksempel kun infibulation, der er forbudt.
I en række vestlige lande er der siden 1980erne vedtaget love, der forbyder omskæring af piger og også gør det forbudt at foretage eller medvirke til omskæring af piger i udlandet, f.eks. på rejser til Afrika. Og i flere lande er der faldet en del domme, f.eks. findes der i Frankrig
omkring 100 domme for at have gennemført eller tilskyndet eller på andre måder have deltaget i kvindelig omskæring.

 

Sofia fra Somalia, der blev omskåret to gange som barn, fortæller sin historie. Hun bor i dag i Norge og kæmper sammen med organisationen Plan for, at ingen piger skal omskæres.