Nordkorea

Hvad er Nordkorea?

Nordkorea er et land i Asien, der ligger på den nordlige del af Korea-halvøen. Landet har omkring 25 millioner indbyggere, hovedstaden er Pyongyang, og landet grænser mod syd op mod Sydkorea og mod nord op mod Kina og Rusland. Landet er et militærdiktatur og et af verdens mest isolerede lande, hvorfor information fra landet er sparsom og svær at bekræfte. Landet opstod – som beskrevet i faktalink-artiklen om Koreakrigen – efter Anden Verdenskrig, da Japans besættelse af Koreahalvøen ophørte, og den blev delt i to. Den nordlige del af halvøen kom under sovjetisk kontrol, mens den sydlige del kom under amerikansk kontrol. I 1948 blev Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) oprettet, ledet af kommunistpartiet med Kim Il-Sung som formand. Samme år erklærede Sydkorea sin selvstændighed, hvorefter Sovjetunionen og USA trak sig ud af de to lande. I 1950 invaderede nordkoreanske soldater Sydkorea i et forsøg på at besætte – eller ifølge landets leder Kim Il-Sung befri – den sydlige del af halvøen. Nordkorea var støttet af Sovjetunionen og Kina, mens Sydkorea fik støtte fra USA og 15 andre lande. Krigen endte i 1953 med en våbenhvile, der stadig er gældende. De to lande har endnu ikke underskrevet en fredstraktat, og i begge hovedstæder mener regeringerne, at de er hele halvøens reelle regering, og at den anden del af halvøen er besat.

Hvordan og af hvem ledes Nordkorea?

Nordkoreas officielle navn er Den Demokratiske Folkerepublik Korea, men landet er et socialistisk militærdiktatur. Styreformen er lukket og totalitær, og landet ledes i dag af Kim Jong-un, barnebarn af Kim Il-Sung, Nordkoreas første leder. Kim Jong-un overtog magten fra sin far Kim Jong-il, der overtog magten fra sin far Kim Il-Sung i 1994 og regerede frem til sin død i 2011. Magtoverdragelsen mellem de tre mænd i Kim-dynastiet har tydeliggjort, at Nordkorea i virkeligheden er et monarki. Nordkorea har ganske vist et parlament, en regering og mindre støttepartier til kommunistpartiet, og der afholdes valg hvert femte år, men det er kun formelt; i virkeligheden ligger al magten hos landets leder, der styrer landet via sin post i det statslige militærråd, Den Nationale Forsvarskommission.

Hvordan har landets forhold historisk set været til omverdenen?

Nordkorea har siden Koreakrigen haft et først anstrengt og siden særdeles problematisk forhold til omverdenen. Det skyldes blandt andet landets alliance med Kina og Sovjetunionen under koldkrigsårene, men også landets ideologi. Efter nederlaget ved Koreakrigen besluttede landets leder, at landet skulle bygges på juche-ideologien, en statsideologi baseret på isolationisme og selvstændighed fra andre lande økonomisk, militært, kulturelt og politisk. Den ideologi var dominerende indtil årtusindskiftet, hvorefter fokus har rykket sig til Songun-doktrinen. Det betyder direkte oversat ’militæret først’ og er den ideologiske baggrund for militærdiktaturet. Begge ideologier og styrets implementering af dem har været med til at isolere landet fra omverdenen. Især det store fokus på militær oprustning, der blandt andet har resulteret i atomprøvesprængninger og affyring af missiler, har været med til at gøre landet til det, der ifølge World Policy Institute (se kilder) er verdens mest isolerede stat.

Hvordan er Nordkoreas økonomi?

Siden afslutningen på Koreakrigen har Nordkoreas økonomi været ideologisk baseret på juche-ideologien og dens tanker om økonomisk selvstændighed, hvorfor økonomien i landet er en af verdens mest lukkede. Nordkorea er et planøkonomisk samfund, hvilket vil sige, at det er styret af staten. På trods af ambitioner om selvforsyning og økonomisk selvstændighed er Nordkorea dog økonomisk afhængig af andre lande. Indtil Sovjetunionens sammenbrud var Sovjetunionen og Kina de største støtter; i dag er landets største handelspartnere Kina, Japan, Thailand og Sydkorea. Nordkorea har i årtier været præget af udbredt fattigdom og manglende økonomisk vækst, ligesom landet også har en stor udlandsgæld og et massivt underskud på handelsbalancen. Især i 1990’erne, efter Sovjetunionens sammenbrud, var Nordkorea på randen af økonomisk kollaps, hvor en omfattende hungersnød dræbte 10 % af landets befolkning. Også siden har landet gentagne gange været plaget af akut mangel på mad. Ifølge en rapport fra FN i 2017 (se kilder) er to ud af fem nordkoreanere underernærede.
Landets BNP (bruttonationalprodukt) er ifølge CIA’s World Factbook (se kilder) blandt verdens laveste; det placerer landet på en 215.-plads ud af 230. De internationale sanktioner der – hidtil forgæves – er blevet brugt mod landet i et forsøg på at få det til at opgive sit atomprogram, er en yderlige stressfaktor for økonomien. Siden Kim Jong-un kom til magten i 2011, har økonomien dog været i bedring, og i 2016 voksede økonomien med 3,9 % samtidig med, at lønningerne steg. Det er delvist et resultat af de økonomiske reformer, Kim Jong-un søsatte i 2011. De går blandt andet ud på at tillade et begrænset omfang af små, private virksomheder, på at omlægge landbrug fra at være styrede af kollektiver til af familier og på at tillade fabrikker at fyre og hyre og bestemme lønningerne selv, skriver Bloomberg (se kilder). Landet eksporterer primært mineraler, fisk og landbrugsvarer, og de vigtigste importvarer er råolie, maskiner, korn og kul. Siden 2007, hvor det nordkoreanske regime indgik en aftale med Det Internationale Atomenergiagentur, har Nordkorea desuden kunnet modtage international bistand og fødevarehjælp fra udlandet, fremgår det af en artikel i Politiken fra april 2013 (se kilder).

Udateret billede, som er udsendt af det statsejede nordkoreanske nyhedsbureau, med landets leder Kim Jong-un i midten. STR / Scanpix

Hvilken rolle spiller militæret?

Militæret spiller en stor rolle i Nordkorea, både økonomisk, symbolsk og i borgernes liv. På trods af, at Nordkorea kun er verdens 52. største land målt på befolkningstal, har landet verdens fjerdestørste militær. Over 1,1 millioner soldater er aktive i militæret, og dertil kommer en reservestyrke på adskillige millioner. Alle nordkoreanere, både mænd og kvinder, har værnepligt, fra de er 17 år; for mændene er den på 10 år, for kvinder seks år. Ifølge en artikel bragt af nyhedsagenturet Reuters (se kilder) i 2011 bruger Nordkorea omkring en tredjedel af landets indkomst på militæret, mens det i 2017 blev beskrevet i flere internationale medier, blandt andet den australske hjemmeside news.com.au (se kilder), at Nordkorea bruger 22 % af sin BNP på militæret. En stor del af budgettet bruges på at udvikle de kontroversielle missil- og atomprogrammer, der igen og igen har vakt uro og vrede i det internationale samfund.

Et stigende antal Nordkoreanske soldater flygter fra landet.

Hvad ved vi om Nordkoreas atomprogram?

Nordkorea har ifølge den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations (se kilder) foretaget seks atomtest i perioden mellem 2006 og september 2017. Ifølge tænketanken er atombomberne blevet stærkere og stærkere for hver prøvesprængning; den sidste var syv gange så stærk som den atombombe, amerikanerne kastede over den japanske by Hiroshima under Anden Verdenskrig. Ifølge USA's officielle estimat har Nordkorea 60 atomvåben, skriver Al-Jazeera (se kilder). Samtidig har Nordkorea foretaget adskillige missiltests med det formål at se, hvor langt de rækker – hele 85 ifølge nonprofitorganisation NTI (Nuclear Threat Initiative) (se kilder), som observerer Nordkoreas missiltests. Det er endnu usikkert, om Nordkorea har den militære teknologi til at montere en atombombe på et interkontinentalt missil og dermed angribe USA – enten Californien, Hawaii, Alaska eller den amerikanske militærbase på Guam – med et atomvåben, skriver Al-Jazeera (se kilder). Mens Nordkorea påstår, at det er tilfældet, sår udenlandske militæreksperter tvivl om påstanden. Ifølge et officielt dokument fra den japanske regering, der blev offentliggjort i 2017, er atomprogrammet ”avanceret betydeligt” de seneste par år, og den japanske regering frygter, at Nordkoreas militær nu er i stand til at angribe Japan eller USA med atomvåben, skriver den britiske avis The Guardian (se kilder). Nordkorea har allerede, af flere omgange, sendt missiler hen over Japan, skriver DR i en artikel i september 2017 (se kilder).

Hvilke brud på menneskerettighederne begår Nordkorea?

Ifølge flere FN-rapporter begår Nordkorea en lang række brud på menneskerettighederne på et niveau ”uden sidestykke i nutiden”, skriver Information i februar 2014 (se kilder). I 2014 offentliggjorde FN’s Menneskerettighedsråd en rapport (se kilder), der mere detaljeret og veldokumenteret end tidligere beskrev forbrydelserne. Ved rapportens offentliggørelse sagde kommissionens formand, at forbrydelserne har ”slående ligheder” med de forbrydelser mod menneskerettighederne, der blev begået under Anden Verdenskrig af Nazi-Tyskland. Forbrydelserne består ifølge rapporten af tortur, voldtægt, mord, udryddelse, fængsling, forfølgelse og langvarig udsultning. Forbrydelserne bliver begået både i og uden for landets fangelejre. Ifølge rapporten har landet mellem 80.000 og 120.000 politiske fanger, som bliver mishandlet på det groveste. Ifølge rapporten bør landets sikkerhedschefer stilles for en international domstol for at stå bag forbrydelserne. Rapporten vakte stor opsigt, da den udkom, men i 2016 slog FN ifølge en artikel på DR.dk (se kilder) fast, at der ikke var sket nogle fremskridt, siden rapporten blev udgivet.

Presse- og ytringsfriheden er desuden tæt på ikkeeksisterende i landet. Alle udenlandske medier er forbudt, internettet er ikke tilgængeligt for langt størsteparten af landets befolkning (kun højtstående regeringskontorer og udenlandske ambassader har internetadgang), interaktionen med de få udenlandske turister, der får lov til at besøge landet, er kontrolleret, og nordkoreanernes eneste lovlige og konstante kilde til information om omverdenen er de statskontrollerede medier, skriver Al-Jazeera i en artikel i 2014 (se kilder). Samtidig er det kun en lille procentdel af nordkoreanerne, der kan få bevilget pas og godkendelse til at rejse ud af landet.

Dokumentarfilm optaget med skjult kamera, der fortæller om de mange børn i Nordkorea, der lever i stor fattigdom.