Hvordan er menneskets forhold til naturen i religionerne?
I lang tid før den moderne udvikling af videnskab og teknologi fra ca. 1600-tallet og frem var mennesket i høj grad prisgivet naturen. Fra nordisk mytologi kender man fortællingen om, at det var guden Thor, der stod bag lyn og torden, når han kørte hen over himlen i sin vogn og svingede sin hammer (se Faktalink-artiklen "Vikinger"). Også andre kulturer og religioner har forklaret naturens fænomener som et spørgsmål om guddommelige kræfter. De indianske folk i Nordamerika dyrkede eksempelvis vidt forskellige religioner, men havde det fællestræk, at deres tro var dybt forankret i den omgivende natur. Det var såkaldt animistiske religioner, hvor man opfattede naturen som guddommeligt besjælet. I stedet for at tro på én almægtig gud, som man for eksempel gør i jødedom, kristendom og islam, mente man, at alt i naturen var levende – også naturfænomener som regn og torden. Indianernes religiøse praksisser gik derfor ud på at påvirke de forskellige ånder i naturen, for eksempel via den årlige soldans, som er en bøn for frugtbarhed for både mennesker og bisoner, indianernes vigtigste jagtbytte (se Faktalink-artiklen "Indianere i Nordamerika").
I de tre monoteistiske religioner jødedom, kristendom og islam forklares verdens skabelse med en almægtig Gud, og i nogle bibelske tekster bliver naturkatastrofer kædet sammen med 'Guds vilje', for eksempel i historien om de ti plager, Guds straf over Egypten i form af bl.a. sværme af græshopper og pest blandt dyrene, som det beskrives i Det Gamle Testamente, Anden Mosesbog, kapitel 7-12 (se kilder). I dag mener nogle arkæologer og klimatologer, at historien om de ti plager faktisk har rod i egentlige klimatiske ændringer i Egypten i oldtiden, skriver Kristeligt Dagblads online portal Kristendom.dk (se kilder).
Hvornår begyndte mennesket at udnytte naturen til egen fordel?
Mennesket har altid forsøgt at påvirke og udnytte naturen omkring sig for at overleve, for eksempel ved at tænde ild og lave bål, ved at dyrke og høste jorden, udvikle fangstmetoder og holde kvæg. Romerriget (se Faktalink-artiklen "Romerriget") er et godt eksempel på en højt udviklet civilisation, som benyttede sig af teknologier, der forbedrede livet for mennesker. For eksempel konstruerede man i enhver større romersk by 'akvædukter'; stenbelagte og kunstige vandløb, som bragte vand ind til og rundt i byen.
Men man taler ofte om industrialiseringen som en periode i den vestlige verdens historie, hvor mennesket for alvor begyndte at udnytte naturens ressourcer og energi til at skabe større rigdom og velstand for sig selv. Historisk taler man om en industriel revolution, som startede i England i 1750 og op gennem 1800-tallet bredte sig til resten af Europa og USA. Den industrielle revolution er betegnelsen for en række teknologiske fremskridt – særligt opfindelsen af dampmaskinen – ved hjælp af hvilke, man formåede at effektivisere produktionen og forarbejdningen af varer, og som skabte nye, effektive transportmidler i form af damplokomotivet og dampskibet.
Industrialiseringen skabte ikke kun økonomisk vækst i samfundet, men ændrede også fundamentalt de sociale forhold. En af de mest markante forandringer var den enorme bevægelse fra land til by, også kaldet 'urbanisering'. I takt med industrialiseringen flyttede folk i stigende grad til byerne for at arbejde på fabrikker, hvilket desuden skabte tilsvarende behov for andre erhverv (se Faktalink-artiklen "Industrialiseringen").
Hvordan repræsenteres menneskets forhold til naturen i billedkunst og litteratur?
De romantiske digtere fra sidst i 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet dyrkede først og fremmest individet og de store følelser, men en gren af romantikken – kaldet universalromantikken – dyrkede i høj grad også naturen som et nærmest helligt sted. Det var i naturen, at digtergeniet hentede inspiration og blev ét med verdensaltet. Ifølge den romantiske tænkning hang alle verdens fænomener sammen som én stor organisme, og kunstneren kunne fornemme denne sammenhæng. Den tyske filosof Friedrich von Schelling (1775-1854) formulerede det i en berømt sætning: “Ånden i naturen slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig selv bevidst i mennesket og når sin højeste udfoldelse i kunstneren” (se Faktalink-artiklen "Romantikken"). Et ikonisk billede på den romantiske forestilling om eneren, der kan gennemskue og fornemme verdens sammenhæng, er den tyske maler Caspar David Friedrichs maleri "Vandreren over tågehavet" (1818) (se kilder), hvor en nobel herre står på en bjergtinde og skuer ud over en tågedis. Han går ikke forvildet rundt i tågen; hans blik er tværtimod hævet op over den.
Blandt yngre danske forfattere har der desuden de seneste årtier været en optagethed af mennesket som krop, menneskets seksualitet og kroppens processer og forgængelighed. Denne tematik slås an allerede i mange af titlerne som i Olga Ravns digtsamling "Jeg æder mig selv som lyng" (2012), Bjørn Rasmussens roman "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet" (2011) og Kristina Stoltz' novellesamling "Et kød – erotiske fortællinger" (2012) (se Forfatterweb-temaet "Kroppen i litteraturen").
En del ny litteratur beskæftiger sig også med klimaforandringer og de udfordringer, som vi står over for som samfund på grund af disse forandringer. Det gælder blandt andet Theis Ørntofts digtsamling "Digte 2014" (2014), hvor digterjeget giver en dyster samfundskarakteristik: Vi har misbrugt naturen, og nu er vores samfund ikke på vej mod udvikling, men afvikling. Lignende samfundskritik finder man hos digteren Lars Skinnebach. Menneskets destruktive forhold til naturen danner også kulissen i Kristina Stoltz' roman "På ryggen af en tyr" (2014), hvor døde dyr skyller op på stranden efter et kæmpe olieudslip fra en supertanker. En nær fremtid med klimaforandringer er også udgangspunktet for handlingen i Charlotte Weitzes roman "Den afskyelige" (2016). Læs om forfatterne på Forfatterweb.dk (se kilder).
Hvilken rolle spiller naturen i folks livsstil?
I det seneste årti er menneskets forhold til naturen i højere og højere grad blevet et omdrejningspunkt for 'det gode liv' (se Faktalink-artiklen "Kampen om det gode liv"). Bæredygtighed og økologi har i mange år været en naturlig del af livsstilen hos særligt den veluddannede og den kreative klasse i storbyen, men vækker mere og mere genklang over alt i den danske befolkning (se Faktalink-artiklen "Økologi"). Man oplever blandt andet økologi som et ansvarligt livsstilsvalg i forhold til for eksempel de klimaudfordringer, som verden står over for. I den sammenhæng har dansk madkultur (se Faktalink-artiklen "Madkultur – bæredygtig ny nordisk mad") undergået en mindre revolution og brandes internationalt af Michelin-restauranten Noma i København og Claus Meyers madimperium, som sætter bæredygtighed, økologi og lokale råvarer på menuen. En undersøgelse af danskernes mad- og måltidspraksis i 2017 viste ligeledes, at 43 % af alle danskere i et eller andet omfang dyrker deres egne grøntsager eller krydderurter. En ekspert i forbrugeradfærd, Flemming Birch, forklarer til DR (se kilder), at det er et udtryk for, at vi godt kan lide tanken om, at vi ved, hvor vores mad kommer fra.
Men nogle vælger også at gå mere radikalt til værks og søger tilbage til en mere primitiv livsstil, hvor forholdet til naturen opleves som endnu tættere og dermed mere rigtigt. I 2011 forlod forfatter og foredragsholder Andrea Hejlskov sammen med sin familie et trygt hverdagsliv i Danmark for at flytte ud i de svenske skove og leve et mere simpelt liv uden stress og jag. Her byggede familien deres eget bjælkehus helt fra bunden, uden rindende vand og varme og i første omgang helt uden internet eller anden teknologisk forbindelse til omverdenen. Andrea Hejlskov er en del af det, som er blevet kaldt 'autenticitetsbevægelsen', blandt andet beskrevet i artiklen "Kapitalisme-kritik helt ude i skoven" i Information (se kilder). Her udtaler Andrea Hejlskov, at vi i dag er slavebundet til en syg forbrugskultur: "Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs."
Denne autenticitetsbølge og ønsket om at 'vende tilbage til naturen' er på sin vis også repræsenteret af et DR-program som "Bonderøven", hvis mantra er, at hans simple landliv ikke repræsenterer et ønske om "at vende tilbage til stenalderen, men blot gøre det mere enkelt", eller af DR-programmet sendt i 2016 om bondefamilien på Sydfyn, "Far, Mor og Børn", der går i bare tæer, hjemmeskoler deres børn og henter vand i en brønd i skoven. Andre underholdningsprogrammer er også en del af dette fænomen, f.eks. det nye program "Alene i vildmarken", hvor deltagerne – dedikerede friluftsmennesker – skal konkurrere om, hvem der kan overleve længst tid i den norske vildmark.