Hvad er marxisme?
Marxisme er en teoriretning om samfundets indretning, der dækker meget bredt og omhandler blandt andet økonomi, politik og historie. I sin essens er marxismen en kritik af kapitalismen og samtidig en analyse af den kapitalistiske produktionsform. Analysen leder til den konklusion, at kapitalismen uundgåeligt med tiden vil blive afløst af først socialisme, dernæst kommunisme.
Marxismen har dannet ideologisk grundlag for arbejderbevægelser, politiske partier og samfundssystemer af ret forskellig karakter verden over. Siden sin opståen har marxismen udviklet sig i mange retninger, og selv folk, der er enige om at betegne sig som marxister, kan være meget uenige om den rette udlægning af marxismen.
Hvem er marxismen opkaldt efter?
Marxismen har fået navn efter den tyske forfatter og filosof Karl Marx (1818-1883), der i midten af 1800-tallet skrev en række bøger og stod i spidsen for den første internationale sammenslutning af arbejderbevægelser. En stor del af hans arbejde blev foretaget i samarbejde med den tyske forfatter og forretningsmand Friedrich Engels (1820-1895), der også udgav flere værker af Karl Marx efter hans død. Marx og Engels kaldte selv deres teorier for videnskabelig socialisme. Betegnelsen ’marxisme’ blev først udbredt efter Marx' død.
De vigtigste udgivelser er ”Det kommunistiske manifest” (1848) af Marx og Engels, og ”Kapitalen”, der blev udgivet i tre bind i 1867-1894 (se kilder).
Videoklip fra filmen ”Den unge Karl Marx”, hvor han møder Friedrich Engels i Paris:
Hvordan er det marxistiske historiesyn?
Historiker Kjeld Mazanti Sørensens bog ”Ideologier og diskurser” (se kilder) beskriver, hvordan Marx anså historiens udvikling for at være et resultat af modsætningen mellem produktivkræfterne (arbejdere, viden, maskiner) og produktionsforholdene (ejerskabet af produktivkræfterne og organiseringen heraf). På et tidspunkt vil produktionsforholdene sakke bagud i forhold til produktivkræfternes udvikling, og som konsekvens heraf vil den herskende samfundsform bryde sammen, og der vil komme en revolution. Ifølge marxismen kan dette udviklingsforløb både spores tilbage i tiden og forudsiges for fremtiden, da marxismen i sin selvforståelse er videnskabelig og baseret på lovmæssigheder.
Historiens gang er ifølge marxismen præget af fremskridt med følgende trin: Slaveejersamfund --> Feudalsamfund --> Kapitalistisk samfund --> Socialistisk samfund (proletariatets diktatur) --> Kommunistisk samfund.
Socialistiske og kommunistiske samfund vil ifølge den marxistiske teori efterfølge det kapitalistiske samfund, men eksisterede altså endnu ikke i Marx' levetid.
Hvad er socialisme og kommunisme ifølge Marx?
Karl Marx gav ifølge bogen ”De europæiske ideers historie” (se kilder) ikke detaljerede anvisninger på, hvordan de kommende socialistiske og kommunistiske samfund ville blive indrettet, men angav dog nogle overordnede principper.
Socialisme, også kaldet proletariatets diktatur, ville afløse kapitalismen efter revolutionen. Under socialismen ville der være en stærk stat, og de vigtigste produktionsmidler ville være statsejede. De sidste rester af borgerlig tankegang skulle udryddes i denne fase for at undgå en kontrarevolution. Derfor ville det være nødvendigt med et diktatur. Der ville stadig være lønarbejde for at skabe motivation for at sætte produktionen op. Alle skulle ”yde efter evne, nyde efter indsats”, og alles behov ville blive dækket.
Socialismen skulle dog kun ses som en midlertidig fase inden realiseringen af kommunismen, som var historiens endemål. Den private ejendomsret skulle helt afskaffes, hvilket ville få den indbyggede modsætning mellem kapitalister og arbejdere til at forsvinde, og det klasseløse samfund ville opstå. Staten ville smuldre væk, da der ikke længere ville være behov for den. Alle ville ”yde efter evne, nyde efter behov”.
Hvad er merværdi?
Marx mente, at der i det kapitalistiske samfund skete en udbytning af arbejderklassen, fordi kapitalejerne skulle have overskud fra produktionen. Dette overskud blev skabt gennem medarbejdernes arbejde, men merværdien tilfaldt kapitalejeren, ikke arbejderne. Den hårde konkurrence mellem virksomhederne betød, at arbejdernes forhold til stadighed blev forringet, og der opstod derfor tilbagevendende kriser med fattigdom og arbejdsløshed.
Hvad er klassekamp?
Marx mente ikke, at kapitalejernes og arbejdernes interesser kunne forenes, og han forudså derfor, at kapitalisternes stigende udbytning af arbejderne i sidste ende ville føre til revolution. Der var altså ifølge Marx ikke grund til at vente på, at arbejdernes vilkår vil blive forbedret i det kapitalistiske samfund, da det blot ville forsinke den uundgåelige revolution. ”Det kommunistiske manifest” (se kilder) afsluttes på denne måde: ”(Kommunisterne) erklærer aabent, at deres Maal kun kan naas ved, at hele den bestaaende Samfundsordning styrtes med magt. Lad kun de herskende Klasser skælve for en kommunistisk Revolution. Ved den har proletarerne kun deres Lænker at tabe. De har en Verden at vinde. Proletarer i alle Lande, foren Jer!”