Hvilke socialistiske idéer byggede Marx videre på?
En lang række tænkere og praktikere havde før Marx talt imod den private ejendomsret til produktionsmidlerne og for et samfund præget af lighed og fælles indsats. Ifølge ”De europæiske ideers historie” (se kilder) kan disse tanker spores tilbage til antikken. Senere kan man genfinde lignende tanker i nogle af middelalderens kirkekritiske bevægelser og hos den engelske politiker og forfatter Thomas More, der i 1520 skrev om idealsamfundet 'Utopia'.
Industrikapitalismen og den medfølgende massefattigdom gav i første halvdel af 1800-tallet anledning til en række forslag til socialistiske idealsamfund. Marx kaldte nedsættende disse ideer for utopiske, fordi de ifølge ham havde karakter af drømmerier og ikke var baseret på den indsigt, at klassekamp var eneste vej til fremskridt.
Hvad er revolutionær socialisme?
Den revolutionære socialisme ligger i tråd med den oprindelige marxisme, som den blev formuleret af Marx. Den mest markante fakkelbærer for den revolutionære socialisme var russeren Vladimir Lenin (1870-1924), der videreførte den både i teori og praksis.
Lenin udbyggede Marx' teorier med sin analyse og kritik af imperialismen, som han anså som kapitalismens sidste stadie inden revolutionen. Lenins vigtigste bedrift var dog hans rolle i Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917.Som en af de ledende skikkelser bag revolutionen indførte Lenin et socialistisk styre i Rusland, som han selv var leder af frem til sin død i 1924. Lenin argumenterede for, at revolutionen og overgangen til kommunisme skulle styres stramt af en lille elite i kommunistpartiets top. Denne udlægning kom til at præge kommunistiske regimer verden over. Sovjetunionens næste leder, Josef Stalin (1879-1953), indførte på den baggrund en særlig blanding af Marx' og Lenins skrifter, kaldet marxisme-leninisme, som blev den officielle statsideologi i Sovjetunionen frem til landets opløsning i 1991.
Hvilken indflydelse har marxismen haft som statsideologi?
Marxismen har været en del af statsideologierne i talrige kommunistiske regimer med Sovjetunionen som den centrale aktør. Hele Østeuropa, Kina samt en række lande i Asien, Latinamerika og Afrika har haft kommunistisk statsstyre i løbet af 1900-tallet. Efter Berlinmurens fald i 1989 har langt færre lande bekendt sig til kommunisme eller socialisme, men der er stadig kommunistiske regimer i lande som Kina, Cuba og Vietnam.
Marx havde ikke selv givet udførlige anvisninger på indretningen af det kommunistiske samfund, men det gjorde senere ideologiske retninger som marxisme-leninisme og den kinesiske maoisme. De kommunistiske lande blev oftest styret af en lille partielite med hård undertrykkelse af dem, der ikke rettede ind. I lande som Sovjetunionen, Kina og Cambodia er mange millioner mennesker blevet slået ihjel under kommunistiske regimer. Økonomien blev styret fra centralt hold efter fastlagte produktionsplaner og var altså ikke en markedsøkonomi.
Hvad er demokratisk socialisme?
I løbet af 1890'erne begyndte tyske socialister ifølge Kjeld Mazanti Sørensens ”Ideologier og diskurser” (se kilder) at sætte spørgsmålstegn ved marxismens centrale påstand om revolution som middel til sociale forandringer. De kunne konstatere, at arbejdernes forhold rent faktisk blev forbedret, og derfor ville de hellere kæmpe for en gradvis evolution af det kapitalistiske samfund frem for afskaffelse af kapitalismen gennem revolution. Forbedringerne skulle man kæmpe for på demokratisk vis gennem parlamentarisk arbejde og faglige kampe via fagforeninger.
Den demokratiske socialisme blev efterhånden rygraden i socialdemokratier verden over. I Danmark og resten af den vestlige verden blev socialdemokratierne til samfundsopbyggere i stedet for samfundsomstyrtere. Særligt efter 2. Verdenskrig kom de til at spille en central rolle i opbygningen af velfærdsstater, herunder i Danmark. Her kom kommunistpartier sjældent til at spille den store politiske rolle, da den socialdemokratiske bevægelse opsugede mange af arbejderne.