Hvad er liberalisme?
Liberalisme betyder frihed (ordet er dannet ud fra det latinske liber, der betyder fri). Liberalisme kan defineres som en politisk, social og økonomisk tænkning, der særligt fremhæver individets frihed og selvstændige værdi, og den kan siges at rumme både en politisk teori om individets frihed og rettigheder og en økonomisk teori. Inden for denne generelle ramme er der dog markante forskelle mellem de mange varianter af liberalismen, der har udviklet sig gennem tiden, og begrebet kan ikke defineres entydigt. Liberale tanker har spillet en afgørende rolle i udviklingen af det såkaldt liberale demokrati, hvor den lovgivende magt skal repræsentere landets borgere, og borgerne har en bred palet af lovsikrede rettigheder.
Den amerikanske tænketank Freedom House opgør hvert år en oversigt over politisk frihed og menneskerettigheder i verdens lande. Ifølge deres seneste opgørelse fra 2016 (se kilder), lever 40% af verdens befolkning i frie lande, 24% i delvist frie lande, mens 36% bor i ufrie lande. De frie lande har både parlamentarisk demokrati og lovsikrede, individuelle rettigheder, mens de delvist frie lande kan mangle nogle af disse individuelle rettigheder. Igennem de seneste 11 år, er der flere lande, der har haft tilbagegang i graden af frihed, end der er lande, der har oplevet fremskridt.
Hvad er personlig frihed ifølge liberalismen?
Ifølge liberalismen vil personlig frihed sige, at alle mennesker har ret til frit at tænke, tale og tro. Ytringsfrihed og trykkefrihed sikrer det enkelte menneske ret til at udtrykke sig frit. forsamlingsfrihed betyder, at man kan mødes med dem, man vil, og trosfrihed betyder, at det enkelte menneske har ret til selv at vælge sin religion eller at vælge religion fra. Dette lyder måske ret indlysende i moderne menneskers ører, men da disse tanker blev udformet, skete det i modsætning til den dominerende konge- og kirkemagt, og tankerne blev anset som meget udfordrende, nærmest revolutionære.
Ifølge liberalismen omfatter den personlige frihed også, at alle mennesker skal have mulighed for at stræbe efter et godt liv, og at det enkelte menneske har ret til selv at bestemme, hvad det bedste liv for dem.
Hvordan er sammenhængen mellem frihed og lighed ifølge liberalismen?
Når alle har mulighed for at stræbe efter et godt liv, resulterer det ifølge liberalismen også i det bedste for samfundet som helhed. Fordi mennesker er forskellige, er det til gengæld også inden for liberalismen accepteret, at der er sociale forskelle mellem mennesker, da individerne udnytter deres muligheder forskelligt. Det er den enkeltes personlige ansvar at forvalte sine muligheder bedst muligt.
Staten er derfor ifølge liberalismen primært til for at beskytte individets rettigheder, for eksempel gennem politi og domstole, og skal derudover blande sig så lidt som muligt. Den skal for eksempel ikke gribe ind for at få mennesker til at leve på bestemte måder eller for at skabe større lighed mellem individerne i et samfund.
Hvad er økonomisk frihed ifølge liberalismen?
Den anden væsentlige bestanddel i liberalismen – udover den personlige frihed – er økonomisk frihed. Økonomisk liberalisme rummer mange forskellige retninger og nuancer, men i centrum står den private ejendomsret og den fri konkurrence i en markedsøkonomi.
Markedsøkonomi betyder ifølge denstoredanske.dk's opslag 'Markedsøkonomi' (se kilder), at prisen for en vare bliver afgjort af markedet på baggrund af udbud og efterspørgsel på produktet.
Den frie konkurrence vil sige, at der ikke er monopoler (altdominerende virksomheder), og at alle konkurrerer på lige vilkår.
Den skotske økonom og filosof Adam Smith (1723-1790) anses som ophavsmanden til teorien om økonomisk liberalisme. Han lagde vægt på frihed som grundlag for økonomisk velstand i et samfund. Markederne skulle fungere frit med minimal indblanding fra staten, mente Smith. Han var af den overbevisning, at markederne ville regulere sig selv ved hjælp af en 'usynlig hånd', og at statslig indblanding typisk ville gøre mere skade end gavn.
Hvad er frihandel?
Frihandel ses af mange liberale som en væsentlig komponent i økonomisk liberalisme. Frihandel er ifølge denstoredanske.dk (se kilder) international handel, som ikke søges begrænset ved offentlige indgreb, for eksempel i form af told, import- og eksportrestriktioner og andre handelshindringer.
Frihandelstanken blev udviklet i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet af Adam Smith og den engelske økonom David Ricardo. Ricardo udviklede teorien om komparative fordele. Den gik ud på, at et land sammenlignet med andre lande af forskellige årsager kan være i stand til at producere visse varer billigere. Et land burde ifølge denne teori koncentrere deres produktion om varer, hvor deres komparative fordele var størst, og så importere det, de ellers behøvede. Dette ville ifølge teorien sikre bedst mulig udnyttelse af resurserne og den højeste velstand for verdenssamfundet.
Hvad er de væsentligste forskelle på liberalisme og socialisme?
Den væsentligste konkrete forskel på liberalister og socialister er deres holdning til statens involvering i samfundsøkonomien. Groft sagt mener socialister, at staten skal gribe ind og styre økonomien. Liberalister mener, at staten skal blande sig mest muligt uden om og lade markedet fungere frit. Den mest effektive mekanisme til at styre økonomien er at lade udbud og efterspørgsel styre produktion, arbejde og forbrug.
Mere filosofisk set, er liberalister mere fokuseret på individets muligheder og rettigheder. Socialister ser i højere grad mennesket som en del af et fællesskab. Her er muligheder og rettigheder noget, der skal kæmpes for i fællesskab, for eksempel gennem fagforeninger.