Hvornår opstod liberalismen som filosofisk og politisk strømning?
Den svenske idéhistoriker Sven-Eric Liedman skriver i bogen 'De politiske ideers historie' (se kilder), at der ikke er enighed om, hvornår liberalismen opstod. Dette skyldes, at begrebet liberalisme er så flertydigt og løst defineret.
På trods af dette nævner Liedman dog, at den engelske filosof John Locke, der skrev i slutningen af 1600-tallet, normalt kaldes for liberalismens grundlægger. Locke mente, at statsmagten var funderet i en samfundspagt – en frivillig kontrakt, som borgerne indgik med hinanden. Derfor var det parlamentet, der først og fremmest skulle forvalte folkets vilje, og ikke kongen. Denne tanke var central for udvikling af demokrati. Ifølge Locke skulle staten desuden sikre den private ejendomsret og sørge for lov og orden.
Igennem 1700-tallets oplysningstid blev de liberale ideer udviklet og fandt deres foreløbige kulmination i den franske revolution i 1789. Med sit opgør mod den enevældige konge og kirkens privilegier udgjorde revolutionen et markant nybrud og introducerede basale menneskerettigheder, som i dag fortsat er grundlæggende komponenter i liberale demokratier.
Hvad var industrialiseringens laissez faire-liberalisme?
Den økonomiske liberalisme udviklede sig for alvor i 1800-tallet. I starten af 1800-tallet blev den britiske økonomi således liberaliseret, fremgår det af bogen 'A History of Western Society' (se kilder). Hindringer for handel og industri blev skrottet, mens frihandel blev promoveret på globalt plan. Man talte om en ureguleret laissez-faire-økonomi (fransk, kan oversættes til 'lad stå til').
Liberalismen fandt næring i den økonomiske og teknologiske fremgang i perioden. Liberale tænkere argumenterede for, at det var naturligt, at nogle forblev fattige, mens andre blev rige. Bogen 'De europæiske ideers historie' (se kilder) beskriver filosoffen David Ricardos argumenter for en 'naturlig' arbejdsløn, der kun lige gav arbejderen, hvad han behøvede for at overleve. Staten kunne og burde ikke gøre noget for at forbedre arbejdernes forhold, for dette lønniveau kunne betragtes som en naturlov, mente Ricardo.
Hvad var baggrunden for socialliberalismen?
England og de øvrige industrialiserede lande var i 1800-tallet præget af ekstremt rige overklasser på den ene side og på den anden side undertrykte, fattige arbejdere, der arbejdede og boede under usle forhold.
Denne tilstand var baggrunden for udviklingen af socialliberalismen, der forsøgte at afbøde laissez-faire-liberalismens værste skadevirkninger ved at indføre et socialt sikkerhedsnet og visse restriktioner på den frie markedsøkonomi. Socialliberalismen forener ifølge historikeren Kjeld Mazanti Sørensens bog 'Ideologier og diskurser' (se kilder) det liberale tankegods med konservatismens frygt for et socialt sammenbrud og socialismens krav om retfærdighed. Socialliberalismen blev grundlagt i sidste halvdel af 1800-tallet og fik for alvor vind i sejlene i forbindelse med den verdensomspændende krise i 1930erne. Her udviklede den britiske økonom John Maynard Keynes en teori, der sigtede på at undgå tilbagevendende økonomiske kriser i kapitalistiske samfund. Keynesianismen, som hans teori kaldes, stod centralt i opbygningen af de moderne velfærdsstater efter 2. Verdenskrig.
Hvad er neoliberalisme?
Neoliberalismen vandt frem fra slutningen af 1970erne i USA og Europa med den britiske premierminister Margaret Thatcher og den amerikanske præsident Ronald Reagan som prominente frontfigurer. Historiker Kjeld Mazanti Sørensen beskriver i bogen 'Ideologier og diskurser' (se kilder), hvordan neoliberalismen voksede ud af kritik af velfærdsstaten. De neoliberale tænkere beskyldte for at fratage borgerne deres individuelle ansvar og for at have skabt en stor, tung offentlig sektor, der forhindrede økonomisk vækst. Som modsætning hertil fremhævede de neoliberale den såkaldte minimalstat som et ideal.
For at komme tættere på idealet om minimalstaten skal store dele af den offentlige sektor privatiseres, skatterne skal sænkes, der skal indføres brugerbetaling, og markederne skal afreguleres. Disse klassiske liberale ideer bliver ofte kombineret med konservative værdier som nationalisme, lov og orden og et stærkt forsvar. Det er ofte neoliberalismens økonomiske sider, der står for skud, når liberalismen kritiseres.