dannerhuset
Dannerhuset i København. Grevinde Danner Stiftelsen er en privat, humanitær organisation, der arbejder for kvinders rettigheder.
Foto: Brian Bergmann / Ritzau Scanpix

Kvinders rettigheder (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet, december 2019.
Top image group
dannerhuset
Dannerhuset i København. Grevinde Danner Stiftelsen er en privat, humanitær organisation, der arbejder for kvinders rettigheder.
Foto: Brian Bergmann / Ritzau Scanpix

Indledning

De fleste steder i verden kan kvinder i dag tage en uddannelse, låne penge i banken, stemme og stille op ved politiske valg. Sådan har det ikke altid været. Det er et resultat af de kampe, der er blevet for at give kvinder samme rettigheder som mænd. Og kampen fortsætter. Det er stadig ikke i alle lande, at kvinder, der er blevet gravide, frit kan vælge, om de vil have barnet. Og vold mod kvinder er stadig et stort og udbredt problem.

 

I anledning af 100 års grundlovsjubilæet i 2015 producerede Danmarks Statistik denne film om samfundsudviklingen i tal.

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er Dansk Kvindesamfund?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad er Dansk Kvindesamfund?

I 1800-tallet var alle kvinder i Danmark uden politisk indflydelse. Kvinden var afhængig af sin mand, da hun ikke kunne tjene penge eller uddanne sig.

Skolen var kønsopdelt. Pigerne blev undervist i, hvordan de skulle gøre rent, lave mad og passe børn, mens drengene havde fag som historie og naturvidenskab.

I 1871 tog Mathilde Bajer initiativ til at stifte foreningen Dansk Kvindesamfund, hvis formål var at kæmpe for kvinders ligestilling både i familien og i samfundet. I første omgang arbejdede foreningen på at skaffe kvinder ret til uddannelse. Det lykkedes, da kvinder i 1875 fik adgang til universiteterne – dog kunne de ikke læse til præst før 1904.

Hvornår fik kvinder stemmeret?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvornår fik kvinder stemmeret?

Der findes mange folk, der op gennem historien har kæmpet for, at kvinder skulle have samme politiske rettigheder som mænd. Et eksempel er den franske feminist Olympe de Gouges, som levede under den franske revolution. Hun kæmpede bl.a. for kvinders ret til at blive skilt og for bedre vilkår for ugifte kvinder og forældreløse børn. I 1791 formulerede hun en erklæring, hvor hun krævede, at franske kvinder skulle have stemmeret ligesom mændene. Hun blev henrettet for sine politiske holdninger, og der gik mere end 150 år, før kvinder fik stemmeret i Frankrig.

New Zealand var det første land i verden, der sikrede kvinder permanent stemmeret. Det skete i 1893, og de følgende år fulgte mange lande trop.

Hvornår fik kvinder stemmeret i Danmark?

I Danmark fik kvinder ret til at stemme ved lokalvalg i 1908. Først med grundlovsændringen i 1915 fik de stemmeret til Folketinget. For at fejre det gik mange kvinder i optog gennem København på grundlovsdag. De brugte med vilje ikke ordet ”tak”, da de ikke mente, at de skulle takke for en ret, de hele tiden burde have haft.

Det første folketingsvalg, hvor kvinder kunne stemme og stille op, blev afholdt den 22. april 1918. I alt stillede 41 kvinder op. Socialdemokraten Nina Bang var en af ni kvinder, der blev valgt ind. Hun blev seks år senere udnævnt til undervisningsminister og dermed Danmarks første kvindelige minister.

 

Her fortæller arkivar Christian Larsen fra Rigsarkivet om dengang kvinder, tjenestefolk og fattige blev holdt ude, når der var folketingsvalg. Filmen viser billeder af historiske grundlove, stemmelister og aviser.