dannerhuset
Dannerhuset i København. Grevinde Danner Stiftelsen er en privat, humanitær organisation, der arbejder for kvinders rettigheder.
Foto: Brian Bergmann / Ritzau Scanpix

Kvinders rettigheder (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet, december 2019.
Top image group
dannerhuset
Dannerhuset i København. Grevinde Danner Stiftelsen er en privat, humanitær organisation, der arbejder for kvinders rettigheder.
Foto: Brian Bergmann / Ritzau Scanpix

Indledning

De fleste steder i verden kan kvinder i dag tage en uddannelse, låne penge i banken, stemme og stille op ved politiske valg. Sådan har det ikke altid været. Det er et resultat af de kampe, der er blevet for at give kvinder samme rettigheder som mænd. Og kampen fortsætter. Det er stadig ikke i alle lande, at kvinder, der er blevet gravide, frit kan vælge, om de vil have barnet. Og vold mod kvinder er stadig et stort og udbredt problem.

 

I anledning af 100 års grundlovsjubilæet i 2015 producerede Danmarks Statistik denne film om samfundsudviklingen i tal.

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er Dansk Kvindesamfund?

I 1800-tallet var alle kvinder i Danmark uden politisk indflydelse. Kvinden var afhængig af sin mand, da hun ikke kunne tjene penge eller uddanne sig.

Skolen var kønsopdelt. Pigerne blev undervist i, hvordan de skulle gøre rent, lave mad og passe børn, mens drengene havde fag som historie og naturvidenskab.

I 1871 tog Mathilde Bajer initiativ til at stifte foreningen Dansk Kvindesamfund, hvis formål var at kæmpe for kvinders ligestilling både i familien og i samfundet. I første omgang arbejdede foreningen på at skaffe kvinder ret til uddannelse. Det lykkedes, da kvinder i 1875 fik adgang til universiteterne – dog kunne de ikke læse til præst før 1904.

Hvornår fik kvinder stemmeret?

Der findes mange folk, der op gennem historien har kæmpet for, at kvinder skulle have samme politiske rettigheder som mænd. Et eksempel er den franske feminist Olympe de Gouges, som levede under den franske revolution. Hun kæmpede bl.a. for kvinders ret til at blive skilt og for bedre vilkår for ugifte kvinder og forældreløse børn. I 1791 formulerede hun en erklæring, hvor hun krævede, at franske kvinder skulle have stemmeret ligesom mændene. Hun blev henrettet for sine politiske holdninger, og der gik mere end 150 år, før kvinder fik stemmeret i Frankrig.

New Zealand var det første land i verden, der sikrede kvinder permanent stemmeret. Det skete i 1893, og de følgende år fulgte mange lande trop.

Hvornår fik kvinder stemmeret i Danmark?

I Danmark fik kvinder ret til at stemme ved lokalvalg i 1908. Først med grundlovsændringen i 1915 fik de stemmeret til Folketinget. For at fejre det gik mange kvinder i optog gennem København på grundlovsdag. De brugte med vilje ikke ordet ”tak”, da de ikke mente, at de skulle takke for en ret, de hele tiden burde have haft.

Det første folketingsvalg, hvor kvinder kunne stemme og stille op, blev afholdt den 22. april 1918. I alt stillede 41 kvinder op. Socialdemokraten Nina Bang var en af ni kvinder, der blev valgt ind. Hun blev seks år senere udnævnt til undervisningsminister og dermed Danmarks første kvindelige minister.

 

Her fortæller arkivar Christian Larsen fra Rigsarkivet om dengang kvinder, tjenestefolk og fattige blev holdt ude, når der var folketingsvalg. Filmen viser billeder af historiske grundlove, stemmelister og aviser.

Hvad var sædelighedsfejden?

I slutningen af 1800-tallet udbrød der en stor debat om køn og seksualitet i aviserne og blandt tidens store forfattere. Det var på det tidspunkt normalt, at mænd havde sex, før de blev gift. De kunne gå til prostituerede eller have affærer med tjenestepiger. Kvinder derimod skulle forblive jomfruer, indtil de var blevet gift. Man diskuterede nu, om kvinder skulle være lige så frigjorte som mænd. Eller om mændene i stedet skulle vente med deres seksuelle erfaringer, til de blev gift.

Dansk Kvindesamfund mente det sidste. Det skyldtes bl.a., at der ikke fandtes prævention. Kvinderne kunne derfor ikke beskytte sig mod at blive gravide, og det kunne få store konsekvenser, hvis en kvinde blev gravid uden for ægteskabet.

Hvornår fik kvinder ret til abort?

Et vigtigt led i kvinders ret til at bestemme over deres egen krop var, da p-pillen kom på markedet i 1960’erne. Pillen gjorde det muligt for kvinder selv at styre, om de blev gravide. Også retten til lovligt at få foretaget en abort har været en mærkesag i kvindekampen. Siden 1973 har det været lovligt frit at få foretaget en abort i Danmark. Men det er ikke alle steder i verden, kvinder har den ret. F.eks. er der ikke fri abort på Malta. Og i visse andre lande er abort kun tilladt, hvis kvinden er blevet voldtaget, eller hendes liv er i fare.

Hvordan er kvinders rettigheder i resten af verden?

Der er stadig en del lande i verden, hvor kvinder ikke har samme rettigheder som mænd. Først i 2018 blev det tilladt for kvinder i Saudi-Arabien at tage kørekort og køre bil, og en kvinde må stadig kun køre bil, hvis hendes mandlige værge har givet lov. Vold mod kvinder er desuden et stort globalt problem. I Mexico City er antallet af voldtægter meget højt, og over hundrede kvinder er blevet dræbt på grund af deres køn i 2019. Derfor har byens kvindelige borgmester erklæret undtagelsestilstand.

Kilder og klip

Hjemmesider

På Folketingets hjemmeside kan du læse mere om kvinder i dansk politik.
DR har lavet en tidslinje over vigtige begivenheder i kvindekampen.

Film

Kristeligt Dagblad har lavet en lille film om dengang, danske kvinder fik valgret.
Den Sorte Skole har lavet en film om, hvordan kvinder fik valgret i Danmark.
På Filmcentralen kan du se Mette Knudsens dokumentarfilm om kvindebevægelsens historie.