Introduktion og historie

Kvindefodbold er fodbold, som spilles af kvinder. Derudover adskiller det sig ikke fra herrefodbold, som er fodbold, der spilles af mænd. Banen har samme mål, bolden har samme størrelse, der er 11 spillere på hvert hold og kampene varer både inden for kvinde- og herrefodbold 90 minutter.

Kvindefodbold er ikke noget nyt fænomen. Allerede i 1895 begyndte engelske kvinder fra middelklassen at spille fodbold. Det mest opsigtsvækkende hold var The British Ladies Football Club, som havde det erklærede mål at spille fodbold på lige vilkår med mændene, hvilket var meget kontroversielt i en tid, hvor kvinder traditionelt holdt sig i baggrunden af deres mand. Kvinderne spillede i lange støvler og løse bukser, og spillet blev af journalister betegnet som uelegant. Da nysgerrigheden og nyhedsværdien havde lagt sig, forsvandt tilskuerne, og kvindefodbold blev først aktuelt igen, da Første Verdenskrig brød ud.

Forklaringen på opblomstringen var blandt andet, at mændenes fodboldliga i England var lukket ned, eftersom en stor del af spillerne var draget i krig. Det betød, at kvinderne måtte arbejde hårdt på fabrikkerne, som det for eksempel var tilfældet på den engelske fabrik Dick, Kerr and Co. Ltd i Preston, der producerede forskellige former for krigsmateriel. Her blev pauserne brugt på at spille fodbold med de mandlige kolleger, og inden længe var velgørenhedskampe til fordel for krigsveteraner og hospitaler blevet synonymt med Dick, Kerr Ladies. Inden længe blev der etableret en turnering kun for kvindehold, men det skulle vise sig at være en stakket frist. For da Første Verdenskrig sluttede i 1918, og kvinderne fortsatte med at spille fodbold, vakte det forargelse blandt både læger og repræsentanter for Det Engelske Fodboldforbund, FA. Lægerne mente, at kvinderne risikerede at lide overlast, mens FA generelt var skeptisk over for kvindefodbold.

I 1920 startede mændenes landsdækkende turnering i England op efter fire års dvale på grund af krigen. Men den 26. december 1920 stjal Dick, Kerr Ladies alle overskrifter, da de på Goodison Park i Liverpool foran 53.000 tilskuere slog St. Helens 4-0. Kvindernes enorme popularitet blev for meget for de 60 ledende mænd i Det Engelske Fodboldforbund, FA, som den 5. december 1921 besluttede, at der ikke skulle spilles mere kvindefodbold i England. Helt konkret blev kvinderne forment adgang til FA’s baner og måtte derfor ty til at spille på rugbybaner. I slutningen af 1920’erne var kvindefodboldens storhedstid i England forbi, og der skulle gå 50 år, før kvinderne igen fik lov til at spille på FA’s baner.

Da FA i 1970 etablerede en liga for kvinder i England, fulgte flere lande trop. I Danmark påtog Dansk Boldspil Union (DBU) sig ansvaret for at etablere en kvindeliga i 1972, og i 1973 kunne Ribe kalde sig landets første officielle danmarksmestre. I landsholdssammenhæng blev der afholdt flere uofficielle turneringer såsom VM i Italien i 1970 og VM i Mexico i 1971. Danmark kunne begge år lade sig hylde som uofficielle verdensmestre. Det var dog først i 1984, at den første officielle EM-slutrunde blev afholdt, og man skal helt frem til 1991 i Beijing for at finde den første officielle VM-slutrunde for kvinder.

 

 

Se højdepunkterne fra Danmarks historiske finalesejr over Mexico i 1970, som blev overværet af omtrent 100.000 tilskuere.

 

Kvindefodbold er mest udbredt i Nordeuropa, Vesteuropa og Nordamerika, men også i Østasien er sporten populær. Særligt den amerikanske liga, NWSL (National Women’s Soccer League), har formået at tiltrække nogle af verdens bedste kvindelige fodboldspillere, som for eksempel den brasilianske superstjerne Marta, der har vundet FIFA’s pris som verdens bedste spiller i perioden 2006-2010 (se kilder). Den amerikanske liga regnes i dag for verdens bedste kvindeliga, selvom de europæiske ligaer bliver stærkere år for år. Særligt hold fra den tyske og franske liga har været toneangivende i UEFA Champions League siden årtusindskiftet, og sidste års vindere fra franske Olympique Lyonnais havde da også hele elleve spillere med i opløbet om at blive kåret til verdens bedste spiller 2017, fremgår det af det internationale fodboldforbund, FIFA’s hjemmeside (se kilder).