barn med i stemmeboks
Her er en lille fyr med i stemmeboksen sammen med sin mor.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Kommunalvalg (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information, oktober 2017.
Top image group
barn med i stemmeboks
Her er en lille fyr med i stemmeboksen sammen med sin mor.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Indledning

Hvert fjerde år er der kommunalvalg i Danmark. Valget ligger altid på den tredje tirsdag i november. Her kan man stemme på hvem der skal sidde i byrådet i ens kommune. På den måde kan man få indflydelse på den politik, der bliver ført, der hvor man bor. Det er f.eks. kommunerne der bestemmer hvor mange elever der skal være i en skoleklasse, eller om affaldet skal sorteres.

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad stemmer man om?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad stemmer man om?

Til kommunalvalget stemmer man om hvilke politikere der skal sidde i byrådet i den kommune man bor i. Alt efter hvor stor kommunen er, er der plads til mellem 9 og 31 politikere i byrådet, mens tallet for København er 55. Det er altid et ulige antal, så afstemninger ikke kan ende uafgjort. Byrådet holder møder en eller to gange om måneden. Her diskuterer de hvad kommunens penge skal bruges til. De beslutter også ting som hvad veje skal hedde, og om der skal bygges et nyt fritidshjem.

Hvad er kommunens arbejde?

Der er 98 kommuner i Danmark, og deres opgave er blandt andet at sørge for:

  • folkeskoler
  • børnehaver og vuggestuer
  • plejehjem
  • veje og cykelstier
  • affald
  • biblioteker

Hvor store er kommunerne?

Der bor i gennemsnit 55.000 mennesker i en kommune. Den største kommune i Danmark er København. Her bor der mere end en halv million mennesker. I København hedder byrådet borgerrepræsentationen, og der bliver valgt seks borgmestre og en overborgmester. Den mindste kommune er Læsø hvor der bor omkring 2.000 mennesker.

Hvordan stemmer man?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvordan stemmer man?

Alle, der kan stemme, får tilsendt et valgkort mindst fem dage før valget. Man stemmer normalt på en skole eller i en sportshal tæt på hvor man bor. Her får man på valgdagen en stemmeseddel når man afleverer sit valgkort. Valget er hemmeligt, så man går ind i en boks og sætter et kryds ved den person eller det parti på stemmeseddelen man bedst kan lide.

Der er typisk ikke så mange, der stemmer til kommunalvalget, som når der er valg til Folketinget.

Hvem kan stemme til kommunalvalg?

Alle danskere, der er fyldt 18 år, kan stemme til kommunalvalget. Man kan også stemme, hvis man har boet fast i Danmark i mere end tre år. Det samme gælder, hvis man kommer fra Island, Norge eller et land, der er medlem af EU. Man stemmer i den kommune, hvor man bor, men hvis man er hjemløs, kan man stadig stemme. Så skal man normalt stemme i den kommune, hvor man sidst havde sin adresse.

Hvem kan stille op til kommunalvalg?

Dem, der kan stemme til kommunalvalget, kan også stille op og blive valgt. For det meste stiller man op for et politisk parti, men man kan også opstille som sig selv. Flere af de politikere, der sidder i Folketinget, har begyndt deres karriere i et byråd.

Hvis man har gjort noget kriminelt, som gør en uegnet til arbejdet, kan man miste sin plads i byrådet. Det kan f.eks. være, at man har givet hemmelige informationer videre til pressen.

Hvordan bliver man borgmester?

Det er ikke altid den, der får fleste stemmer til kommunalvalget, der bliver borgmester. Når valget er slut og stemmerne er blevet talt op, skal de politikere, der er blevet valgt, blive enige om hvem der skal være borgmester. Det kræver et flertal. At være borgmester er et fuldtidsjob, og man kan kende borgmesteren på den særlige halskæde som han eller hun nogle gange bærer om halsen.