børn
Programmering i skolen er blevet indført mange steder.
Foto: Malene Anthony Nielsen / Ritzau Scanpix

Kodning (Faktalink light)

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, september 2019.
Top image group
børn
Programmering i skolen er blevet indført mange steder.
Foto: Malene Anthony Nielsen / Ritzau Scanpix

Indledning
IT og digitale løsninger spiller en stadig større rolle i vores hverdag. Derfor er det vigtigt at også børn og unge lærer om teknologien bag, og hvordan man programmerer eller koder, som det også kaldes. Vores voksen forbrug af IT gør nogle jobfunktioner overflødige, fordi robotter og maskiner overtager arbejdet. Men digitaliseringen skaber også nye jobs som kræver medarbejdere der forstår at bruge og skabe teknologiske løsninger. Derfor arbejder både politikere og virksomheder i Danmark på at kodning kommer på skemaet i folkeskolen. Flere skoleklasser har allerede testet faget teknologiforståelse. Det er sjovt at kode og programmere, lyder det fra nogle af de skoleelever der har prøvet det. 
 

Lærer Mads Remvig underviser 4. klasse i, hvordan man koder et spil. Ideen med filmen er, at andre lærere kan se den og blive inspireret til at undervise deres elever i kodning.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er kodning?

Kodning er et andet ord for programmering. Det er og bliver et stadigt vigtigere håndværk. Computere, maskiner og robotter, som udfører opgaver for os, bliver mere almindelige både på vores arbejde og i vores dagligdag. Men før de kan fungere, skal de programmeres eller kodes til at løse de opgaver som vi ønsker. Nogle kalder kodning for det særlige sprog som computere, robotter og andet digitalt udstyr forstår og reagerer på.

Hvad kan man bruge kodning til?

Kodning bruges til mange forskellige ting. Alle digitale løsninger, der fungerer via maskiner, har brug for programmerede koder for at vide hvordan de skal løse en opgave. Det kan være appen på telefonen der kan vise vej, den intelligente højtaler der kan bestille varer via internettet, eller køleskabet der kan sende besked om hvad du mangler til aftensmaden når du står i supermarkedet. Den slags løsninger kaldes Internet of Things og kommer til at løse flere og flere opgaver for os. For at fungere skal de være kodet af mennesker.

Hvorfor er der fokus på at lære skoleelever at kode?

Den teknologiske udvikling går hurtigt. Robotter og maskiner kan efterhånden løse mange udfordringer som tidligere krævede menneskelig arbejdskraft. Det betyder at mange jobs forsvinder, fordi det bliver hurtigere og billigere at lade maskiner og robotter løse opgaverne. Men det skaber også en masse nye jobs da maskinerne ikke kan løse opgaven. Medmindre et menneske har instrueret den i hvad den skal gøre. Dette sker ved hjælp af kodning/programmering som er det sprog robotten forstår og handler efter. Så nogle af de børn og unge, der går i skole i dag, vil i fremtiden få et arbejde, som kræver at de kan kode.

Hvordan koder man?

Kodning handler om at bygge de opskrifter som instruerer en robot eller maskine i at udføre en bestemt opgave. Der findes en række forskellige programmer, apps og legetøj, der er udviklet til børn der vil øve sig i at programmere. DR’s læringsindsats Ultra:bit har fokus på digital dannelse og kodning og har været så stor en succes at 1.300 skoler har tilmeldt deres 4., 5. og 6. klasser til projektet. De tilmeldte skoleklasser prøver kræfter med at kode mikrocomputere, fugtighedsmålere, mini-vindmøller, slik-alarmer og skridttællere. På DR’s hjemmeside kan du læse mere om hvordan man gør.

Hvilke mål har regeringen for danske elevers evner til at kode?

Regeringen sagde i december 2018 at alle elever i den danske folkeskole skal lære at kode. Samtidig startede den daværende regering en forsøgsordning hvor 40-50 folkeskoler skal afprøve faget teknologiforståelse. Eleverne skal blandt andet prøve at kode. Samtidig skal en ekspertgruppe udvikle faget og finde ud af hvad faget teknologiforståelse præcist skal indeholde hvis det skal blive en fast del af skoleskemaet for alle elever i folkeskolen. Brancheforeningen Dansk Erhverv, der repræsenterer de danske virksomheder, er begejstrede for planerne om at gøre kodning til en fast del af skoleskemaet. Uddannelseschef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen, mener at det er meget vigtigt at danske skoleelever lærer at programmere og udvikle teknologiske løsninger, fordi flere og flere virksomheder får brug for medarbejdere der kan netop det. Hvis man forstår digitalisering og mestrer det digitale sprog, så åbner der sig nogle helt nye muligheder som er meget væsentlige, ikke bare i fremtiden men også på det nuværende arbejdsmarked”, siger han i artiklen ”Undervisningsministeren vil gøre undervisning i teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen”(se kilder).

 

Coding Class på Skibet Skole i Vejle. Daværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) besøger sammen med IT-Branchens Henrik Guldbrandt Ellen og Lasse fra 5.B. på Skibet Skole for at høre mere om, hvad Coding Class er.

Hvad er Coding Pirates?

Coding Pirates er en forening der arbejder for at styrke børn og unges evner til at kode og programmere og udvikle kreative IT-løsninger. Bag foreningen står mere end 500 frivillige programmører, forskere, lærere og entreprenører. Folk der på hver sin måde arbejder med IT. Foreningen holder klub-aftener, festivaler og udflugter hvor børn og unge kan lege og lære hvad der skal til for at programmere. På den måde kan de måske få lyst til at øve sig og blive dygtige til det.

 

Kodning og programmering i børnehøjde. Tuborgfondet støtter udviklingen af Coding Pirates der i dag består af omkring 46 lokalafdelinger og mere end 500 frivillige, der ønsker at stimulere børns nysgerrighed for IT.

Hvad synes danske skoleelever om at kode?

Eleverne fra 7.V. fra Vesterbro Ny Skole er blandt dem der har prøvet at programmere robotter, apps og spil. Det er en del af den internationale Computer Science Education Week der finder sted på skoler og uddannelsesinstitutioner verden over i uge 49. ”It er faktisk ikke kedeligt. Det behøver det i hvert fald ikke at være. Jeg har programmeret robotter til at køre igennem en labyrint. Sådan noget har jeg heller aldrig prøvet før”, siger 13-årige Fiona i artiklen ”It-hajer på vej: Skoleelever lærer at kode på Campus Carlsberg” på UCC.dk (se kilder). DR har i samarbejde med Center for Undervisningsmidler og Industriens Fond lavet et forsøgsprojekt, som hedder Ultra:bit. Som en del af projektet har 3. klasseselever fra Gerbrandskolen eksperimenteret med at programmere digitale kæledyr, såkaldte tamagothier. Det kan man læse i artiklen ”Nu skal 4. klasses elever lære at programmere tamagothier” på Dr.dk (se kilder).