Hvilke løsninger arbejder man med for at håndtere klimaudfordringer som følge af nedbør?
Alle landets kommuner laver handleplaner for håndtering af stigende mængder nedbør. På hjemmesiden klimatilpasning.dk kan man læse om forskellige projekter. F.eks. har Aarhus Kommune skabt SPARK-parken – et parkområde omkring sundhedscentret MarselisborgCentret, hvor næsten alt regnvand holdes på den 7,3 hektar store matrikel i bede og græsplæner i stedet for at blive ledt ud i kloakken. Parken er blevet vurderet til at kunne klare en 35-40 års regnhændelse – dvs. et regnvejr, der er så kraftigt, at det statistisk set kun optræder en gang hvert 35.-40. år.
I Tommerup Stationsby i Assens Kommune er der etableret tre nye regnvandssøer, der skal holde stationsbyen tørskoet, selv under kraftig og langvarig regn. Søerne er forbundet af åbne slyngede kanaler og kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand.
Og i Zoologisk Have på Frederiksberg har kommunen etableret 650 regnvandskassetter med en samlet volumen på 142 m3. De fungerer som faskiner – dvs. hulrum i jorden med sten, som opsamler og leder regnvand ned i jorden. Siden 2015 har faskinerne været med til at beskytte villaområder neden for Valby Bakke ved skybrud. Samtidig sparer Zoologisk Have på sit vandforbrug, fordi det opsamlede regnvand bruges til at skylle bassiner med.
Man eksperimenterer også flere steder med gennemtrængelig asfalt, en særlig type belægning, som regnvandet kan trænge igennem, som bl.a. er blevet brugt på p-pladsen ved Svanemøllehallen på Østerbro.
Man kan læse mere om forskellige projekter på hjemmesiden klimatilpasning.dk (se kilder).
Hvilke løsninger arbejder man med for at håndtere klimaudfordringer som følge af stigende vandstande?
Danmark har meget kyst, og en stor del af klimatilpasningen består i at sikre kysterne mod det stigende havvandsspejl, fordi de højere vandstande i havene æder sig ind på kysten og mange steder simpelthen går i land som oversvømmelser af havne, strande og kystnære boliger. På hjemmesiden energihjem.dk, der henvender sig til husejere, som ønsker at energirenovere eller klimatilpasse deres bolig, kan man læse om forskellige former for kystsikring.
Kystsikring kan ske ved, at man etablerer et dige af komprimeret lerholdig jord, der kan holde vandet ude. Man kan også lave såkaldt skråningsbeskyttelse ved hjælp af sten, der placeres i lag af forskellig tykkelse, som sikrer, at sandet på skråningen ikke skrider. Faskiner, der leder vandet væk fra kysten, og høfder, der bryder bølgerne, kan også være med til at sikre kysterne, ligesom man kan tilføre ekstra sand og plantesikre klitterne ved at plante marehalm eller andre planter.
Køge Kommune er i gang med et langsigtet kystsikringsprojekt, der skal forhindre vandmasser fra Køge Bugt i at blive presset op i Køge Å og ind i byens gader, hvor vandstigninger de seneste år har gjort skade på historiske bygninger, når storme har fået havniveauet til at stige. Her vil man bl.a. opføre forhøjede boliger, kajkanter og promenader med såkaldte LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Køge Kommune arbejder også som andre kystnære kommuner med at finde sluse-løsninger, så vandet holdes ude af åen ved stigende vandstande. Man kan læse mere om de forskellige projekter på klimatilpasning.dk (se kilder).
Hvilke løsninger arbejder man med for at tilpasse sig tørke og undgå brandfare?
Tørke tænkes i stadigt stigende grad ind i klimatilpasningen, både i forhold til landbruget og i forhold til pres på vandressourcer til vanding i private haver og fare for brande i naturen. De seneste år har der været perioder, hvor vi har været nødt til at indføre forbud mod båltænding og åben ild i naturen og mod vanding af haven med vand fra vandværket. Det har givet anledning til, at flere kommuner tænker tørke ind i deres klimatilpasning. F.eks. har man i Odense skrevet det ind i kommunens klimatilpasningshandleplan, at man vil skabe adgang til åbne vandoverflader, der afgiver kulde, og etablere grønne områder og flere skyggepladser i byen, kan man læse i Odense Kommunes ”Handleplan for Danmarks grønneste storby” (se kilder).
Hvordan arbejder forskere med nye metoder til klimatilpasning?
Det forventes, at somrene bliver mere tørre, og at der vil komme længere perioder med tørke fremover. Det går hårdt ud over landbruget og forårsager også brande med alvorlige ødelæggelser til følge i mange lande. Som led i klimatilpasningen ift. tørke undersøger forskere, hvordan vi bedst ruster os.
Under overskriften ”Sådan ruster vi landbruget til fremtidens tørke” på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (se kilder) kan man læse lektor i agroøkologi Svend-Erik Jacobsens råd til, hvordan vi forbereder og justerer landbrugsproduktionen. Vi bør introducere nye afgrøder i dansk landbrug, vurderer han, og peger bl.a. på quinoa, hirse, majs og sorghum som tørketolerante afgrøder. Det er også vigtigt at tænke i mere varieret og forskelligartet dyrkning, for jo mere ensartet man dyrker jorden, desto mere udsat og sårbar bliver den overfor klimaforandringer, argumenterer han.
Hvilke udfordringer skal løses ift. klimatilpasning i den nærmeste fremtid?
World Economic Forum betegner fejlslagen klimatilpasning som den ultimative systemudfordring, fordi vand understøtter al økonomisk vækst på tværs af sektorer, samtidig med at vand forvaltes og styres af så mange forskellige sektorer. Derfor er en af de helt store udfordringer ift. klimatilpasning at lave nationale planer på tværs af sektorer, lyder vurderingen i en rapport fra Kommunernes Landsforening (KL). Flere steder er grundvandet steget en til to meter. De udfordringer, vandet skaber, er de samme, uanset om vandet kommer fra oven i form af nedbør, fra havet eller fra undergrunden. ”Der er behov for et nationalt klimascenarie som grundlag for kommunernes og borgernes planlægning og prioritering”, skriver KL i rapporten ”Klimatilpasning for fremtiden – Vand fra alle sider” (Se kilder).