Hvad er klimatilpasning?
Klimatilpasning handler om at tilpasse sig ændrede vejrforhold som følge af klimaforandringerne – f.eks. håndtering af vand, så man kan bruge de stigende nedbørsmængder som en ressource. Klimatilpasning er en fællesbetegnelse for løsninger, der skal nedsætte risikoen for konsekvenser af klimaforandringerne. Det kan f.eks. være oversvømmelser enten som følge af større og mere intensive mængder af nedbør eller stigende vandstande i verdenshavene.
Hvorfor er klimatilpasning vigtigt?
Vejret har ændret sig markant i hele verden og gør det fortsat, bl.a. som følge af den globale opvarmning. Siden 1873 er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med 1,5 grader, og den årlige nedbørsmængde er stedet med 15 procent. Regnen falder også mere ujævnt: Antallet af regnvejrsdage er blevet mindre, men til gengæld falder regnen mere intensivt, når det så regner. Det er blevet mere almindeligt med tørkeperioder, der pludselig afbrydes af kraftige regnskyl. Skybrud og voldsomme regnmængder sætter kloaksystemerne under et kæmpe pres, fordi de ikke er bygget til at tage imod så store mængder regn på en gang. De bliver fyldte og svømmer over, så kældre og huse, der liger lavt i landskabet, bliver oversvømmede. De stigende temperaturer har også skabt højere vandstande som følge af smeltende havis og gletsjere. Også det giver udfordringer, der kalder på nye løsninger og klimatilpasning i områder langs kyster eller fjorde, hvor vandet skaber oversvømmelser, f.eks. under uvejr, som presser vandet ind i fjorde, over havnemoler og op på land.
Hvorfor udvider man ikke bare kloaksystemet?
Mange kommuner er allerede gået i gang med at adskille regnvandet fra det eksisterende kloaknet, så kloakkerne ikke løber over under skybrud og oversvømmer kældre, veje, søer og naturområder med forurenet spildevand. Det foregår ved at anlægge separate regnvandsrør, der holder regnvandet ude af kloakkerne og leder det væk til regnvandssøer og rensebassiner.
Denne video fra Faxe Kommune forklarer, hvordan regnvandet separeres fra spildevandet.
Hvordan kan vi anvende vandet som ressource?
Det er imidlertid både et dyrt og omfattende arbejder at separere regnvandet fra spildevandet. Klimatilpasning handler derfor også i høj grad om at finde løsninger, hvor man i stedet for at lede vandet ned i kloakken forsøger at anvende det som en ressource, f.eks. til vanding af grønne områder og parker i byen – i form af byhaver, grønne tagterrasser og tage eller urbane gadekær, som man kender det fra landsbyer. Grønne områder inviterer til social og fysisk aktivitet. Derfor er klimatilpasning ofte fokuseret på at skabe steder, hvor mennesker har lyst til at mødes på offentlige arealer.
Hvem har ansvaret for, at der laves klimatilpasning?
Det er kommunens ansvar at planlægge, hvordan regn- og spildevand bliver håndteret, mens det er forsyningsselskabets opgave og ansvar at realisere planerne og sikre, at håndteringen af vandet på offentlige arealer lever op til kommunens regler og krav. Ifølge §32 i miljøbeskyttelsesloven og §5 i spildevandsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand – dvs. alt vand, herunder regnvand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse og fælles arealer, fremgår det på Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk (se kilder). I de private husstande er det boligejerens ansvar, at vand ledes væk og ud i kloakken. En oversvømmet kælder er således den enkelte boligejers ansvar. Når vi betaler vores vandregning, er vi alle sammen med til at betale samfundets fælles håndtering af vand, da man betaler en vis vandafledningstakst til forsyningsselskabet, som står for kloakker og rensning af spildevand.
Hvad siger dansk lovgivning om klimatilpasning?
Efter en rekordvåd vinter indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance i maj 2020 en politisk aftale om bedre klimatilpasning. Aftalen gav vandselskaberne friere hænder til at lave klimatilpasningsprojekter, idet den fjernede reglen om, at kommunerne skulle bidrage med 25 procent af finansieringen. Med aftalen fik vandselskaberne mulighed for selvstændigt at lave fordybninger i parker og langs veje, som kan lede regnvandet væk – en løsning, der er fire gange billigere end kloakprojekter, kan man læse på regeringens hjemmeside i pressemeddelelsen ”Politisk aftale om bedre klimatilpasning” (se kilder).
Hvordan hænger dansk lovgivning om klimatilpasning sammen med EU’s regler på området?
Dansk lov er reguleret af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter alle EU-medlemslande til at udarbejde en plan for, hvordan de håndterer ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative konsekvenser for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. EU-direktivet er implementeret i Miljø- og Fødevareministeriets ”Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og i Kystdirektoratets ”Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorden eller andre dele af søterritoriet”. Det kan man læse på Miljøstyrelsens hjemmeside under overskriften ”Om klimatilpasning” (se kilder).
På hjemmesiden oversvommelse.kyst.dk (se kilder) kan man læse mere om oversvømmelsesdirektivet og dansk oversvømmelseslov, som blev udarbejdet og vedtaget på baggrund af en række oversvømmelser, der ramte Centraleuropa mellem 1998 og 2002 og kostede 700 menneskeliv samt forårsagede store materielle skader og økonomiske tab på mindst 25 milliarder euro. Her kan man også finde et kort, der kortlægger risikoområder for oversvømmelser i Danmark.