Klimatilpasning

Hvad er klimatilpasning?

Klimatilpasning handler om at tilpasse sig ændrede vejrforhold som følge af klimaforandringerne – f.eks. håndtering af vand, så man kan bruge de stigende nedbørsmængder som en ressource. Klimatilpasning er en fællesbetegnelse for løsninger, der skal nedsætte risikoen for konsekvenser af klimaforandringerne. Det kan f.eks. være oversvømmelser enten som følge af større og mere intensive mængder af nedbør eller stigende vandstande i verdenshavene.

Hvorfor er klimatilpasning vigtigt?

Vejret har ændret sig markant i hele verden og gør det fortsat, bl.a. som følge af den globale opvarmning. Siden 1873 er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med 1,5 grader, og den årlige nedbørsmængde er stedet med 15 procent. Regnen falder også mere ujævnt: Antallet af regnvejrsdage er blevet mindre, men til gengæld falder regnen mere intensivt, når det så regner. Det er blevet mere almindeligt med tørkeperioder, der pludselig afbrydes af kraftige regnskyl. Skybrud og voldsomme regnmængder sætter kloaksystemerne under et kæmpe pres, fordi de ikke er bygget til at tage imod så store mængder regn på en gang. De bliver fyldte og svømmer over, så kældre og huse, der liger lavt i landskabet, bliver oversvømmede. De stigende temperaturer har også skabt højere vandstande som følge af smeltende havis og gletsjere. Også det giver udfordringer, der kalder på nye løsninger og klimatilpasning i områder langs kyster eller fjorde, hvor vandet skaber oversvømmelser, f.eks. under uvejr, som presser vandet ind i fjorde, over havnemoler og op på land.

Hvorfor udvider man ikke bare kloaksystemet?

Mange kommuner er allerede gået i gang med at adskille regnvandet fra det eksisterende kloaknet, så kloakkerne ikke løber over under skybrud og oversvømmer kældre, veje, søer og naturområder med forurenet spildevand. Det foregår ved at anlægge separate regnvandsrør, der holder regnvandet ude af kloakkerne og leder det væk til regnvandssøer og rensebassiner.

Denne video fra Faxe Kommune forklarer, hvordan regnvandet separeres fra spildevandet.

Hvordan kan vi anvende vandet som ressource?

Det er imidlertid både et dyrt og omfattende arbejder at separere regnvandet fra spildevandet. Klimatilpasning handler derfor også i høj grad om at finde løsninger, hvor man i stedet for at lede vandet ned i kloakken forsøger at anvende det som en ressource, f.eks. til vanding af grønne områder og parker i byen – i form af byhaver, grønne tagterrasser og tage eller urbane gadekær, som man kender det fra landsbyer. Grønne områder inviterer til social og fysisk aktivitet. Derfor er klimatilpasning ofte fokuseret på at skabe steder, hvor mennesker har lyst til at mødes på offentlige arealer.    

Hvem har ansvaret for, at der laves klimatilpasning?

Det er kommunens ansvar at planlægge, hvordan regn- og spildevand bliver håndteret, mens det er forsyningsselskabets opgave og ansvar at realisere planerne og sikre, at håndteringen af vandet på offentlige arealer lever op til kommunens regler og krav. Ifølge §32 i miljøbeskyttelsesloven og §5 i spildevandsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand – dvs. alt vand, herunder regnvand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse og fælles arealer, fremgår det på Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk (se kilder). I de private husstande er det boligejerens ansvar, at vand ledes væk og ud i kloakken. En oversvømmet kælder er således den enkelte boligejers ansvar. Når vi betaler vores vandregning, er vi alle sammen med til at betale samfundets fælles håndtering af vand, da man betaler en vis vandafledningstakst til forsyningsselskabet, som står for kloakker og rensning af spildevand. 

Hvad siger dansk lovgivning om klimatilpasning?

Efter en rekordvåd vinter indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance i maj 2020 en politisk aftale om bedre klimatilpasning. Aftalen gav vandselskaberne friere hænder til at lave klimatilpasningsprojekter, idet den fjernede reglen om, at kommunerne skulle bidrage med 25 procent af finansieringen. Med aftalen fik vandselskaberne mulighed for selvstændigt at lave fordybninger i parker og langs veje, som kan lede regnvandet væk – en løsning, der er fire gange billigere end kloakprojekter, kan man læse på regeringens hjemmeside i pressemeddelelsen ”Politisk aftale om bedre klimatilpasning” (se kilder).

Hvordan hænger dansk lovgivning om klimatilpasning sammen med EU’s regler på området?

Dansk lov er reguleret af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter alle EU-medlemslande til at udarbejde en plan for, hvordan de håndterer ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative konsekvenser for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. EU-direktivet er implementeret i Miljø- og Fødevareministeriets ”Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og i Kystdirektoratets ”Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorden eller andre dele af søterritoriet”. Det kan man læse på Miljøstyrelsens hjemmeside under overskriften ”Om klimatilpasning” (se kilder).

På hjemmesiden oversvommelse.kyst.dk (se kilder) kan man læse mere om oversvømmelsesdirektivet og dansk oversvømmelseslov, som blev udarbejdet og vedtaget på baggrund af en række oversvømmelser, der ramte Centraleuropa mellem 1998 og 2002 og kostede 700 menneskeliv samt forårsagede store materielle skader og økonomiske tab på mindst 25 milliarder euro. Her kan man også finde et kort, der kortlægger risikoområder for oversvømmelser i Danmark.

Hvilke løsninger arbejder man med for at håndtere klimaudfordringer som følge af nedbør?

Alle landets kommuner laver handleplaner for håndtering af stigende mængder nedbør. På hjemmesiden klimatilpasning.dk kan man læse om forskellige projekter. F.eks. har Aarhus Kommune skabt SPARK-parken – et parkområde omkring sundhedscentret MarselisborgCentret, hvor næsten alt regnvand holdes på den 7,3 hektar store matrikel i bede og græsplæner i stedet for at blive ledt ud i kloakken. Parken er blevet vurderet til at kunne klare en 35-40 års regnhændelse – dvs. et regnvejr, der er så kraftigt, at det statistisk set kun optræder en gang hvert 35.-40. år.

I Tommerup Stationsby i Assens Kommune er der etableret tre nye regnvandssøer, der skal holde stationsbyen tørskoet, selv under kraftig og langvarig regn. Søerne er forbundet af åbne slyngede kanaler og kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand.

Og i Zoologisk Have på Frederiksberg har kommunen etableret 650 regnvandskassetter med en samlet volumen på 142 m3. De fungerer som faskiner – dvs. hulrum i jorden med sten, som opsamler og leder regnvand ned i jorden. Siden 2015 har faskinerne været med til at beskytte villaområder neden for Valby Bakke ved skybrud. Samtidig sparer Zoologisk Have på sit vandforbrug, fordi det opsamlede regnvand bruges til at skylle bassiner med.

Man eksperimenterer også flere steder med gennemtrængelig asfalt, en særlig type belægning, som regnvandet kan trænge igennem, som bl.a. er blevet brugt på p-pladsen ved Svanemøllehallen på Østerbro.

Man kan læse mere om forskellige projekter på hjemmesiden klimatilpasning.dk (se kilder).        

Hvilke løsninger arbejder man med for at håndtere klimaudfordringer som følge af stigende vandstande?

Danmark har meget kyst, og en stor del af klimatilpasningen består i at sikre kysterne mod det stigende havvandsspejl, fordi de højere vandstande i havene æder sig ind på kysten og mange steder simpelthen går i land som oversvømmelser af havne, strande og kystnære boliger. På hjemmesiden energihjem.dk, der henvender sig til husejere, som ønsker at energirenovere eller klimatilpasse deres bolig, kan man læse om forskellige former for kystsikring.

Kystsikring kan ske ved, at man etablerer et dige af komprimeret lerholdig jord, der kan holde vandet ude. Man kan også lave såkaldt skråningsbeskyttelse ved hjælp af sten, der placeres i lag af forskellig tykkelse, som sikrer, at sandet på skråningen ikke skrider. Faskiner, der leder vandet væk fra kysten, og høfder, der bryder bølgerne, kan også være med til at sikre kysterne, ligesom man kan tilføre ekstra sand og plantesikre klitterne ved at plante marehalm eller andre planter.

Køge Kommune er i gang med et langsigtet kystsikringsprojekt, der skal forhindre vandmasser fra Køge Bugt i at blive presset op i Køge Å og ind i byens gader, hvor vandstigninger de seneste år har gjort skade på historiske bygninger, når storme har fået havniveauet til at stige. Her vil man bl.a. opføre forhøjede boliger, kajkanter og promenader med såkaldte LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Køge Kommune arbejder også som andre kystnære kommuner med at finde sluse-løsninger, så vandet holdes ude af åen ved stigende vandstande. Man kan læse mere om de forskellige projekter på klimatilpasning.dk (se kilder).

Hvilke løsninger arbejder man med for at tilpasse sig tørke og undgå brandfare?

Tørke tænkes i stadigt stigende grad ind i klimatilpasningen, både i forhold til landbruget og i forhold til pres på vandressourcer til vanding i private haver og fare for brande i naturen. De seneste år har der været perioder, hvor vi har været nødt til at indføre forbud mod båltænding og åben ild i naturen og mod vanding af haven med vand fra vandværket. Det har givet anledning til, at flere kommuner tænker tørke ind i deres klimatilpasning. F.eks. har man i Odense skrevet det ind i kommunens klimatilpasningshandleplan, at man vil skabe adgang til åbne vandoverflader, der afgiver kulde, og etablere grønne områder og flere skyggepladser i byen, kan man læse i Odense Kommunes ”Handleplan for Danmarks grønneste storby” (se kilder).

Hvordan arbejder forskere med nye metoder til klimatilpasning?

Det forventes, at somrene bliver mere tørre, og at der vil komme længere perioder med tørke fremover. Det går hårdt ud over landbruget og forårsager også brande med alvorlige ødelæggelser til følge i mange lande. Som led i klimatilpasningen ift. tørke undersøger forskere, hvordan vi bedst ruster os.

Under overskriften ”Sådan ruster vi landbruget til fremtidens tørke” på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (se kilder) kan man læse lektor i agroøkologi Svend-Erik Jacobsens råd til, hvordan vi forbereder og justerer landbrugsproduktionen. Vi bør introducere nye afgrøder i dansk landbrug, vurderer han, og peger bl.a. på quinoa, hirse, majs og sorghum som tørketolerante afgrøder. Det er også vigtigt at tænke i mere varieret og forskelligartet dyrkning, for jo mere ensartet man dyrker jorden, desto mere udsat og sårbar bliver den overfor klimaforandringer, argumenterer han.

Hvilke udfordringer skal løses ift. klimatilpasning i den nærmeste fremtid?

World Economic Forum betegner fejlslagen klimatilpasning som den ultimative systemudfordring, fordi vand understøtter al økonomisk vækst på tværs af sektorer, samtidig med at vand forvaltes og styres af så mange forskellige sektorer. Derfor er en af de helt store udfordringer ift. klimatilpasning at lave nationale planer på tværs af sektorer, lyder vurderingen i en rapport fra Kommunernes Landsforening (KL). Flere steder er grundvandet steget en til to meter. De udfordringer, vandet skaber, er de samme, uanset om vandet kommer fra oven i form af nedbør, fra havet eller fra undergrunden. ”Der er behov for et nationalt klimascenarie som grundlag for kommunernes og borgernes planlægning og prioritering”, skriver KL i rapporten ”Klimatilpasning for fremtiden – Vand fra alle sider” (Se kilder).