Hvordan er sammenhængen mellem danske og internationale tiltag på klimaområdet?

Hvis det skal lykkedes at begrænse klimaforandringerne, må alle lande på jorden hjælpe hinanden. Det er ikke nok hvis det kun er landene i Europa der gør noget. Også de store lande som USA, Kina, Indien og Rusland er nødt til at være med for at redde jorden. Derfor er det nødvendigt at lave nogle fælles aftaler som alle landene skal overholde. F.eks. har vi i Danmark – ved at underskrive en række internationale aftaler både i EU og FN – forpligtet os til at opfylde bestemte mål for bæredygtig omstilling og reduktion af drivhusgasser. Ved at underskrive EU’s 2020-mål har Danmark forpligtet sig til at reducere udledningen af CO2 fra landbrug, bygninger og transport med 50% fra 2005 til 2020. Og ved at tilslutte sig EU’s 2030-mål har Danmark forpligtet sig til at mindst 27% af landets samlede energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder.

Ifølge regeringsgrundlaget fra 2015 har Danmark en ambition om at være helt uafhængig af fossile brændsler, dvs. typisk kul, olie og gas, i 2050. Man kan læse mere om danske og internationale tiltag på klimaområdet på Energistyrelsens hjemmeside under overskriften ’Dansk klimapolitik’.

Den nye socialdemokratiske regering har meldt ud at de bl.a. ønsker at:

· reducere mængden af drivhusgasser i 2030 med 70% i forhold til niveauet i 1990

· ændre transportsektoren og sikrer markant flere elbiler på vejene. Det vil kræve investeringer i den kollektive transport og cyklisme

· give støtte til landmænd så de kan omstille til mere bæredygtig produktion

· bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand

· skabe større biodiversitet og mere skov

· hæve målene for økologi og styrke indsatsen mod madspild