Hvilke eksempler på manipulation kender vi historisk?
Et eksempel på forsøg på manipulation med virkeligheden ved omskrivning af kilder er den såkaldte holocaustbenægtelse, altså benægtelsen af jødeudryddelsen under det nazistiske styre i Tyskland før og under 2. Verdenskrig. Holocaustbenægtelsen er bygget op om tre centrale påstande:
1) Der blev ikke slået seks millioner jøder ihjel
2) Der blev ikke brugt gaskamre til drabene
3) Hitler ville ikke udrydde jøderne og vidste ikke noget om drabene.
Det kan man læse mere om på hjemmesiden Folkedrab.dk udarbejdet af DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier netop for at gøre skoleelever i stand til at forholde sig kildekritisk til historien (se kilder).
Medievirksomheden NowThis World gennemgår elementerne i Holocaustbenægtelse. På engelsk.
Et andet eksempel er den tidligere kommunistiske leder af Sovjetunionen Josef Stalins manipulation og kontrol med befolkningen i bestræbelserne på at opdrage dem til loyale socialistiske borgere. For at bevare magten forsøgte Kommunistpartiet at skrive en række grusomme begivenheder som eksempelvis en omfattende hungersnødskatastrofe 1932-1933, hvor millioner af mennesker døde af sult, ud af historien og således benægte dem. Det kan man læse nærmere om under overskriften ”Propaganda under Stalin” på Folkedrab.dk (se kilder).
Hvordan blev kilderne konkret forfalsket?
Den omfattende historieforfalskning under Josef Stalin i det stalinistiske Sovjetunionen foregik ved, at historien blev nedskrevet under kontrol af styret, så den kom til at beskrive virkeligheden, som bolsjevikkerne, tilhængerne af Ruslands socialistiske arbejderparti, ønskede at fremstille den. Det var således en meget nøje udvalgt og kommunistisk orkestreret udlægning af både Sovjetunionens og resten af verdens historie, borgerne blev præsenteret for. F.eks. blev Nikolai Jezjov, chef for det hemmelige politi 1936-1938, skrevet helt ud af den officielle sovjetiske historie, efter at han blev ansat som chef og senere henrettet. Man manipulerede også med billeder. F.eks. blev Nikolai Jezjov klippet ud af et fotografi, hvor han står ved siden af Stalin. Billedet eksisterer i to versioner, som kan ses på Folkedrab.dk (se kilder).
Klippet viser det originale foto, hvor Nikolai Jezjov står ved siden af Josef Stalin, og det redigerede, hvor han er forsvundet.
Hvordan sikrede bogkulturen et stærkere tjek af kilder?
Før internettets udbredelse, da man først og fremmest hentede information i bøger og trykte tekster, gennemgik de tekster og fakta, man som læser blev præsenteret for, et stærkere redigerende led, før de blev offentliggjort. Der var i højere grad end i dag en redaktør, der kontrollerede tekster og fakta. Omvendt kunne dette redigerende led også gøre det lettere at forføre læserne, hvis det redigerende led for eksempel var underlagt censur eller havde en manipulerende dagsorden, som ønskede at fremme en bestemt politik, sag eller andet. Da kunne bogtrykken være en afgørende faktor i udbredelsen af propaganda.
Hvilke nutidige eksempler på manipulation kender vi fra udlandet?
Falske nyheder er et aktuelt eksempel på manipulation med virkeligheden. Falske nyheder er historier, der giver sig ud for at være nyheder, men i virkeligheden er usande og opdigtede. Ofte bliver de udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og spredt på de sociale medier, når brugere deler dem med deres venner og følgere. Falske nyheder spredt via sociale medier fyldte en del i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, og der har under og efter valgkampen været debat om, hvorvidt falske nyheder spillede en afgørende rolle for valgets udfald.
Falske nyheder kan også få omfattende økonomiske konsekvenser. Som det skete, i januar 2013, da nyheden om, at Jens Weidmann, Deutsche Bundesbanks øverste chefs, højst overraskende ville forlade sin stilling spredte sig på de sociale medier. Fra en twitter-konto spredte den sig på få minutter til et sekscifret antal personer, og efter 18 minutter var euroen faldet i værdi med 0,55 procent over for dollaren. Både sociale medier og etablerede aviser delte nyheden, og først da en talsmand fra Deutsche Bundesbank dementerede rygtet, stabiliserede euroen sig. Det kan man læse i artiklen ”Falske historier, der gik viralt” på Berlingske.dk (se kilder).
Hvilke nutidige eksempler på manipulation kender vi fra Danmark?
Også herhjemme har vi set eksempler på falske nyheder, der har haft til formål at påvirke politiske valg. I juni 2015 under valgkampen til folketingsvalget dukkede der f.eks. en historie op på de sociale medier under overskriften ”Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse”. Den lignede en artikel fra Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien, som også viste sig at være falsk. Det kan man læse i artiklen ”Snydt: Falske historier der gik viralt” på Dr.dk (se kilder).
Selv på etablerede dagblade, hvor redaktører og redaktionssekretærer læser artikler igennem før udgivelse, kan der opstå manipulation med virkeligheden. I 2015 blev sportsjournalist således Michael Qureshi afsløret i at have opdigtet kilder til en række artikler, han havde skrevet som journalist for Ekstra Bladet. Det kan man læse om i artiklen ”Ekstra Bladets chefredaktør: Omfanget af journalistisk svindel er chokerende” (se kilder).
En anden problemstilling, som kan gøre det vanskeligt at vurdere informationerne i medierne, er den stigende brug af anonyme artikler. I blog-artiklen ”Lisbeth Knudsen: Den farlige anonyme kilde” (se kilder) problematiserer direktør og chefredaktør for Mandag Morgen og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lisbeth Knudsen, at brugen af anonyme kilder særligt i politisk journalistik stiger. Når læserne ikke ved, hvem kilden til informationer er, fordi det f.eks. blot fremgår, at ”det forlyder fra velinformerede anonyme kilder tæt på den socialdemokratiske formand”, bliver det umuligt for læserne at forholde sig kritisk til informationerne, mener Lisbeth Knudsen. De anonyme kilder kan jo have et motiv til at fremlægge sagen i et bestemt lys, og dette motiv kan læserne ikke forholde sig til, når de ikke kender kildens identitet.
Hvilke konsekvenser kan falske nyheder få?
En undersøgelse, som analysebureauet Ipsos Public Affairs har lavet for det amerikanske internetmedie Buzzfeed, viser, at tre fjerdedele af de amerikanske medieforbrugere ikke kunne skelne sande nyheder fra falske under præsidentvalgkampen i efteråret 2016. I undersøgelsen blev 3.000 deltagere præsenteret for tre sande og tre falske nyheder, hvor de falske var blandt de mest delte under valgkampen. Undersøgelsen viste også, at mens republikanske vælgere i 84% af tilfældene fejlagtigt vurderede, at en falsk historie var sand, gjaldt det 71% af Demokraternes vælgere. Det fremgår af artiklen ”Undersøgelse: Tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder” på Dr.dk (se kilder). Det viser, at falske nyheder kan få omfattende konsekvenser, fordi de er med til at præge mange menneskers holdninger til de sager og begivenheder, de giver sig ud for at beskrive. Falske nyheder kan i et større perspektiv være med til at skabe mistillid til myndigheder og medier, fordi borgerne simpelthen mister troen på sandfærdige nyheder og verificeret information i det hele taget. Og det er et massivt demokratisk problem, argumenterer professor Rolf Hvidtfeldt og postdoc David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet i artiklen ”Fake news får borgerne til at miste troen på sandheden” i dagbladet Information (se kilder).