Fra 1950’erne til 1970’erne kæmpede USA og Sovjetunionen om, hvem der kunne komme først i rummet og først til månen. Et rumkapløb er dog dyrt, og begge landes rumprogrammer blev efterhånden nedprioriteret økonomisk af deres regeringer.
I dag er det mere end 50 år siden, at den sidste mand satte sine ben på månens overflade. Til gengæld er interessen for månen igen blomstret op.
Nu handler kapløbet om månen om, hvem der kommer først til månens sydpol for at etablere en base. Det er der flere lande, der kæmper om. De største lande er USA, Rusland, Indien og Kina.
USA står dog ikke alene i sine bestræbelser. Sammen med foreløbigt 43 andre lande (pr. 3. juni 2024) har USA underskrevet de såkaldte Artemis-aftaler. Det er et sæt regler og normer for, hvordan vi opfører os i rummet og på månen (kilde 1).
Selvom Indien kører sit eget rumprogram, har landet valgt at tilslutte sig aftalerne. Det samme har så forskellige lande som bl.a. Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Japan, Nigeria, Brasilien, Sverige, Armenien og Island. Danmark har ikke underskrevet. Aftalerne har mødt kritik fra blandt andet Kina, som anklager USA for at ville oprette et NATO i rummet (kilde 2) Forskere mener også, at aftalerne er en måde at omgås de eksisterende FN-aftaler om rummet og månen, som klart dikterer, at rummet er fælleseje (kilde 3).
Månens sydpol er interessant af flere årsager. For det første regner man med, at der findes vand på sydpolen. Der er nemlig områder, hvor solen aldrig rammer. Det er grotter med meget lave temperaturer – helt ned til minus 246 grader. Her mener forskerne, at man bør kunne finde is eller vandmolekyler. Hvis man kan bruge vandet, kan det blive muligt at etablere en base på månen til at udforske rummet længere væk.
Månen indeholder også en række grundstoffer og sjældne jordarter, som kan være interessante at hente ned til jorden. Sydpolen er også interessant, fordi den er et bedre sted at opholde sig for mennesker end månens ækvator. Det skyldes, at månens ækvator svinger mellem temperaturer på ca. 120 grader og minus 130 grader.
Da månen ikke har en atmosfære ligesom jorden, bliver den ikke beskyttet mod kulde og varme på samme måde. Det medfører store temperaturudsving. Men på sydpolen er der områder, hvor temperaturerne er mindre fjendtlige.
Inderne, der var de første, som landede et fartøj uden mennesker på månens sydpol i 2023, har målt cirka 50-60 grader (kilde 4).