Den italienske halvø var allerede for flere tusinde år siden hjemsted for store imperier, først etruskerne fra 900-500 f.Kr. og så romerne fra 350 f.kr.-500 e.Kr. Samtidig med etruskerne grundlagde grækerne også en række kolonier i det sydlige italienske fastland og på den store ø Sicilien. Efter Romerrigets fald blev halvøen besat og plyndret i flere omgange, og først i 1861 blev hele det område, der i dag kendes som Italien, samlet til en stat. I mellemtiden – fra 1300-tallet og op gennem middelalderen og renæssancen – voksede flere betydningsfulde bystater frem, bl.a. Firenze og Venedig. De blev rige på handel, adel og købmænd byggede paladser og palæer, og der blev opført prægtige kirker. Kulturen blomstrede, og der boede mange store kunstnere og videnskabsfolk i de vigtige italienske byer.
Italien blev samlet til en stat i 1861, og italienerne begyndte a anlægge kolonier i Østafrika.
Italien var også aktiv deltager i både 1. og 2. Verdenskrig, og op til 2. Verdenskrig var Italiens fascistiske diktator Mussolini en vigtig inspirationskilde for den nazistiske diktator Adolf Hitler.
Efter 2. Verdenskrig var Italien blandt de lande der var med til at grundlægge EU. I 1950’erne og 60’erne voksede industrien i Italien kraftigt med blandt andet produktion af Fiat-biler. I 1970’erne var der store konflikter mellem politiske grupper på den yderste venstre- og højrefløj, og landet var plaget af politiske terrorhandlinger.
Animeret fortælling om Italiens historie.
Hvordan regeres Italien?
Italien er en parlamentarisk republik med en præsident der vælges for syv år ad gangen. Præsidenten udpeger premierministeren som leder regeringen. Den lovgivende magt ligger i et parlament med to kamre med henholdsvis 315 og 630 medlemmer. Italien er opdelt i 20 regioner som har forholdsvis høj grad af selvbestemmelse, f.eks. over sektorer som uddannelse og kultur.
Italiensk valg: Hvad har fodbold og politik tilfælles? DR Nyheder, 2018.
