Hvad skete der efter profeten Muhammeds død?
Efter Muhammeds død opstod der splittelse blandt hans følgere om, hvem der skulle efterfølge ham som leder af det muslimske samfund. Nogle mente, at Muhammeds efterfølger skulle være hans svigersøn Ali, fordi han angiveligt havde fået overleveret en særlig indsigt, som gjorde han i stand til at forstå en dybere åndelig dimension i de åbenbaringer, Muhammed havde modtaget fra Gud. Dem, der ville have Ali som Muhammeds efterfølger, blev kaldt shiat Ali, Alis parti, og blev siden til den gren af islam, der kendes som shiitter. Modsat mente en anden gruppe, at Muhammed burde efterfølges af Abu Bakr, som de anså for at være mest vidende og bedst egnet som leder til at sikre, at muslimerne fremover fulgte Koranen og Muhammeds sædvane (sunna). Dem, der holdt på Abu Bakr som leder, vandt i første omgang magtkampen og blev siden til den dominerende gren af islam, sunni-islam. Da Husein, der var søn af Ali og profetens yndlingsdatter, Fatima, i 680 blev myrdet ved Kerbala i Irak på ordre fra den sunnimuslimske kalif, blev splittelsen i sunni- og shia-islam for alvor en realitet, og denne splittelse eksisterer fortsat. (4) (5).
Hvordan spredte islam sig til andre verdensdele?
Kort efter Muhammeds død indledte kalifatet (det muslimske samfund) et militært angreb på Det Byzantinske Rige og det Sassanidiske Rige, og i løbet af få år lykkedes det muslimerne at erobre det område, der i dag udgøres af Syrien, Libanon, Israel/Palæstina, Jordan og Irak. Siden erobrede de også Egypten og store dele af Iran samt Nordafrika og store dele af det centrale Asien. I 711 erobrede muslimerne også det meste af Spanien, og fra 1300-1400-tallet indtog de muslimske osmanner Balkan. I middelalderen mødte muslimerne imidlertid modstand, bl.a. fra det kristne Europa, som fra slutningen af 1000-tallet indledte flere korstog for at tilbageerobre Jerusalem fra muslimerne, og fra den mongolske hærfører Djengis Khan, der angreb muslimerne langs Silkevejen og nåede helt til Bagdad. I 1492 mistede muslimerne også kontrollen over den Iberiske Halvø, og dermed skrumpede riget også mod vest. Islam spredte sig altså med militære midler, men generelt var hverdagen i de erobrede områder ikke præget af vold mellem de lokale befolkninger og erobrerne. De lokale blev ikke tvunget til at konvertere til islam, men mange konverterede dog, blandt andet fordi der var visse økonomiske og sociale privilegier forbundet med det. Handelsforbindelser med Vest- og Østafrika og Centralasien og Sydøstasien førte til, at islam også spredte sig hertil. (3, 6).
Hvordan udviklede islam sig geografisk fra 1500-tallet?
I 1500-tallet var flere muslimske imperier på deres højdepunkt. Det gjaldt safavidere med udgangspunkt i Iran, osmannerne med udgangspunkt i Konstantinopel og mogulerne med udgangspunkt i Delhi. Det Osmanniske Rige eksisterede – dog i svækket og mindre form – frem til 1923, hvor det moderne Tyrkiet blev etableret i resterne af det. I dag findes der ingen muslimske imperier. Mange af de områder, som blev erobret i 600-700-tallet har dog stadig et flertal af muslimer, mens et område som Spanien i dag kun har et lille antal muslimer. Indvandring til Europa i nyere tid fra lande i blandt andet Asien og Nordafrika har dog betydet, at der i dag er en stigende muslimsk tilstedeværelse i Europa, hvor der også er bygget moskeer og etableret muslimske institutioner som skoler og foreninger. (3,6).
Hvilke strømninger og retninger har udviklet sig sammen med islams udbredelse?
I de første århundreder efter Muhammeds død blev fortolkningen af islam især forestået af islamiske lærde, og der udviklede sig forskellige fortolkningstraditioner og retsskoler. Man udviklede både islamisk teologi, filosofi og retsvidenskab. Sideløbende udviklede der sig især fra 100-tallet en strømning, sufismen, hvis tilhængere udviklede særlige teknikker, der skulle hjælpe den enkelte troende med at få en personlig oplevelse af det guddommelige. Inden for sufismen opstod en række broderskaber, hvor muslimer fandt sammen for at dyrke Gud. Disse sufiordener, som findes inden for både sunni- og shiaislam, medvirkede også til at udbrede islam geografisk, især i Asien og Afrika. Fra 1700- til 1800-tallet har der udviklet sig forskellige reformbevægelser inden for islam, hvoraf nogle af fået en politisk karakter. Nogle har især vendt sig mod de europæiske kolonimagter og har også vendt sig mod demokrati, mens andre har forsøgt at udvikle en syntese mellem islam og vestlige liberale værdier og institutioner. (3).