Islam er en monoteistisk religion, hvilket vil sige, at man inden for islam opererer med, at der findes én Gud, kaldet Allah (arabisk for Gud). Denne Gud har ifølge islam åbenbaret sin vilje for menneskene via en række profeter, herunder også profeter og personer, som er kendt inden for jødedom og kristendom. Ifølge islam blev budskabet fra Gud dog forvansket af jøder og kristne og fremstår derfor ikke korrekt i Toraen og Bibelen. Gud besluttede derfor at sende en sidste profet, Muhammed, kaldet profeternes segl, fordi han afslutter rækken af profeter. Muhammed blev født på Den Arabiske Halvø, og da hans forældre døde, mens han var barn, voksede han op hos en onkel, der var købmand. Muhammed rejste med karavaner som købmand og giftede sig med en rig forretningskvinde, Khadija. Fra han var 40 år, modtog Muhammed en række åbenbaringer fra Gud, formidlet via ærkeenglen Gabriel. Disse åbenbaringer, som lagde vægt på troen på den ene Gud og desuden gav en række praktiske anvisninger på, hvordan mennesket bør tilbede Gud og organisere sit liv, blev efter Muhammeds død samlet i den hellige bog, Koranen. Mens Muhammed levede, oplevede han modstand mod sit budskab fra magtfulde folk i sin fødeby, Mekka, og han udvandrede derfor sammen med sine tilhængere til Medina. Udvandringen fandt sted i år 622, og dette tidspunkt bliver regnet som år 0 i islamisk tidsregning. I 630 indtog Muhammed og hans tilhængere Mekka, og i den forbindelse rensede Muhammed en sort bygning, Kabaen, for afgudsbilleder, og gjorde den til centrum for tilbedelsen af Gud. Alle muslimer beder i dag i retning af Kabaen i Mekka, og det er en af de fem såkaldte søjler, grundlæggende elementer, i islam, at muslimer tager til pilgrimsfærd hertil mindst én gang i livet. (1) (2) (3).