Verdensreligioner - Islam

Islam er en monoteistisk religion, hvilket vil sige, at man inden for islam opererer med, at der findes én Gud, kaldet Allah (arabisk for Gud). Denne Gud har ifølge islam åbenbaret sin vilje for menneskene via en række profeter, herunder også profeter og personer, som er kendt inden for jødedom og kristendom. Ifølge islam blev budskabet fra Gud dog forvansket af jøder og kristne og fremstår derfor ikke korrekt i Toraen og Bibelen. Gud besluttede derfor at sende en sidste profet, Muhammed, kaldet profeternes segl, fordi han afslutter rækken af profeter. Muhammed blev født på Den Arabiske Halvø, og da hans forældre døde, mens han var barn, voksede han op hos en onkel, der var købmand. Muhammed rejste med karavaner som købmand og giftede sig med en rig forretningskvinde, Khadija. Fra han var 40 år, modtog Muhammed en række åbenbaringer fra Gud, formidlet via ærkeenglen Gabriel. Disse åbenbaringer, som lagde vægt på troen på den ene Gud og desuden gav en række praktiske anvisninger på, hvordan mennesket bør tilbede Gud og organisere sit liv, blev efter Muhammeds død samlet i den hellige bog, Koranen. Mens Muhammed levede, oplevede han modstand mod sit budskab fra magtfulde folk i sin fødeby, Mekka, og han udvandrede derfor sammen med sine tilhængere til Medina. Udvandringen fandt sted i år 622, og dette tidspunkt bliver regnet som år 0 i islamisk tidsregning. I 630 indtog Muhammed og hans tilhængere Mekka, og i den forbindelse rensede Muhammed en sort bygning, Kabaen, for afgudsbilleder, og gjorde den til centrum for tilbedelsen af Gud. Alle muslimer beder i dag i retning af Kabaen i Mekka, og det er en af de fem såkaldte søjler, grundlæggende elementer, i islam, at muslimer tager til pilgrimsfærd hertil mindst én gang i livet. (1) (2) (3).

Hvad skete der efter profeten Muhammeds død?

Efter Muhammeds død opstod der splittelse blandt hans følgere om, hvem der skulle efterfølge ham som leder af det muslimske samfund. Nogle mente, at Muhammeds efterfølger skulle være hans svigersøn Ali, fordi han angiveligt havde fået overleveret en særlig indsigt, som gjorde han i stand til at forstå en dybere åndelig dimension i de åbenbaringer, Muhammed havde modtaget fra Gud. Dem, der ville have Ali som Muhammeds efterfølger, blev kaldt shiat Ali, Alis parti, og blev siden til den gren af islam, der kendes som shiitter. Modsat mente en anden gruppe, at Muhammed burde efterfølges af Abu Bakr, som de anså for at være mest vidende og bedst egnet som leder til at sikre, at muslimerne fremover fulgte Koranen og Muhammeds sædvane (sunna). Dem, der holdt på Abu Bakr som leder, vandt i første omgang magtkampen og blev siden til den dominerende gren af islam, sunni-islam. Da Husein, der var søn af Ali og profetens yndlingsdatter, Fatima, i 680 blev myrdet ved Kerbala i Irak på ordre fra den sunnimuslimske kalif, blev splittelsen i sunni- og shia-islam for alvor en realitet, og denne splittelse eksisterer fortsat. (4) (5).

Hvordan spredte islam sig til andre verdensdele?

Kort efter Muhammeds død indledte kalifatet (det muslimske samfund) et militært angreb på Det Byzantinske Rige og det Sassanidiske Rige, og i løbet af få år lykkedes det muslimerne at erobre det område, der i dag udgøres af Syrien, Libanon, Israel/Palæstina, Jordan og Irak. Siden erobrede de også Egypten og store dele af Iran samt Nordafrika og store dele af det centrale Asien. I 711 erobrede muslimerne også det meste af Spanien, og fra 1300-1400-tallet indtog de muslimske osmanner Balkan. I middelalderen mødte muslimerne imidlertid modstand, bl.a. fra det kristne Europa, som fra slutningen af 1000-tallet indledte flere korstog for at tilbageerobre Jerusalem fra muslimerne, og fra den mongolske hærfører Djengis Khan, der angreb muslimerne langs Silkevejen og nåede helt til Bagdad. I 1492 mistede muslimerne også kontrollen over den Iberiske Halvø, og dermed skrumpede riget også mod vest. Islam spredte sig altså med militære midler, men generelt var hverdagen i de erobrede områder ikke præget af vold mellem de lokale befolkninger og erobrerne. De lokale blev ikke tvunget til at konvertere til islam, men mange konverterede dog, blandt andet fordi der var visse økonomiske og sociale privilegier forbundet med det. Handelsforbindelser med Vest- og Østafrika og Centralasien og Sydøstasien førte til, at islam også spredte sig hertil. (3, 6).

Hvordan udviklede islam sig geografisk fra 1500-tallet?

I 1500-tallet var flere muslimske imperier på deres højdepunkt. Det gjaldt safavidere med udgangspunkt i Iran, osmannerne med udgangspunkt i Konstantinopel og mogulerne med udgangspunkt i Delhi. Det Osmanniske Rige eksisterede – dog i svækket og mindre form – frem til 1923, hvor det moderne Tyrkiet blev etableret i resterne af det. I dag findes der ingen muslimske imperier. Mange af de områder, som blev erobret i 600-700-tallet har dog stadig et flertal af muslimer, mens et område som Spanien i dag kun har et lille antal muslimer. Indvandring til Europa i nyere tid fra lande i blandt andet Asien og Nordafrika har dog betydet, at der i dag er en stigende muslimsk tilstedeværelse i Europa, hvor der også er bygget moskeer og etableret muslimske institutioner som skoler og foreninger. (3,6).

Hvilke strømninger og retninger har udviklet sig sammen med islams udbredelse?

I de første århundreder efter Muhammeds død blev fortolkningen af islam især forestået af islamiske lærde, og der udviklede sig forskellige fortolkningstraditioner og retsskoler. Man udviklede både islamisk teologi, filosofi og retsvidenskab. Sideløbende udviklede der sig især fra 100-tallet en strømning, sufismen, hvis tilhængere udviklede særlige teknikker, der skulle hjælpe den enkelte troende med at få en personlig oplevelse af det guddommelige. Inden for sufismen opstod en række broderskaber, hvor muslimer fandt sammen for at dyrke Gud. Disse sufiordener, som findes inden for både sunni- og shiaislam, medvirkede også til at udbrede islam geografisk, især i Asien og Afrika. Fra 1700- til 1800-tallet har der udviklet sig forskellige reformbevægelser inden for islam, hvoraf nogle af fået en politisk karakter. Nogle har især vendt sig mod de europæiske kolonimagter og har også vendt sig mod demokrati, mens andre har forsøgt at udvikle en syntese mellem islam og vestlige liberale værdier og institutioner. (3).