Internet of Things (IoT)

Internet of Things (IoT) kan ændre måden, vi lever på. Fra måden, vi kører i bil på, til måden, vi måler og følger med i vores egen helbredstilstand. Begrebet Internet of Things dækker over, at der indbygges data i ting, vi anvender i hverdagen, som så kobles til internettet. Teknologien kan gøre det muligt at tjekke, hvilke varer vi har hjemme i køleskabet, mens vi står nede i supermarkedet. Eller bruges til at planlægge, hvordan offentlige skraldespande i byerne tømmes smartere – via indbyggede sensorer, der giver besked om, hvornår spandene er fyldte.   Internet of Things kan altså hjælpe os, virke tidsbesparende og optimere vores energiforbrug og sundhed. Men teknologen bag IoT baserer sig på, at vi deler vores data og dermed også afgiver viden om os selv og kontrol med, hvordan denne viden bliver brugt. Vores data udgør nemlig forretningsmodelen for de virksomheder, der sælger IoT-produkter. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til de muligheder og dilemmaer, der følger med Internet of Things.

Begrebet Internet of Things (IoT) dækker over, at der indbygges data i ting, vi anvender i hverdagen, som så kobles til internettet. IoT kan defineres som alle enheder, der er forbundet til internettet. Men det bruges i stigende grad om enheder, der taler med hinanden, og det helt store potentiale i IoT er, når disse ting kombineres med store mængder data – såkaldt Big Data. Som forsker i Internet of Things ved Aarhus Universitet Mirko Presser forklarer i artiklen ”Hvad er Internet of Things, og hvad bruger vi det til?” På IDA.dk (se kilder): ”Før kommunikerede vi menneske til menneske, så menneske til enhed og nu enhed til enhed”.

Det hele startede med en brødrister og et væddemål. Året var 1989, og Sir Tim Berners Lee, der betragtes som skaberen af internettet, havde netop præsenteret Internettet (World Wide Web) på en teknologikonference. Her indgik konferencens præsident, Dan Lynch, et væddemål med it-udvikleren John Romkey. John Romkey mente, at han kunne lykkes med at koble en brødrister til internettet; det troede Lynch ikke på. Det lykkedes for Romkey, og allerede året efter præsenterede han den internetopkoblede brødrister – verdens første ting forbundet med internettet. Det blev startskuddet til en massiv udvikling af teknologien bag Internet of Things. Ifølge Mirko Presser, forsker i Internet of Things ved Aarhus Universitet, kom der for alvor gang i udviklingen omkring 2012, og herefter er det gået stærkt. I 2015 udviklede Presser og et hold forskerkolleger fra Alexandra Instituttet (en privatejet non-profit virksomhed, der arbejder med forskning, udvikling og innovation inden for it) en kaffemaskine, der kunne tweete sit budskab om endnu en brygget kande kaffe.

Teknologien i IoT består af små sensorer, der kan ligge på kanten af en fingernegl og koster cirka 6 kroner. En smartphone har cirka 5-7 stykker af dem indbygget allerede. Disse små måleenheder er koblet til internettet og transporterer store mængder data. Sensorerne kan registrere temperatur, tryk, berøring, bevægelse, position, lys og lyd og bliver indbygget i alt fra fitnessarmbånd til bleer og biler, fremgår det af artiklen ”Smarte sensorer, du bærer rundt på dagligt, er i sejrsgang” på Politiken.dk (se kilder). Bilfabrikanten Tesla, der laver el-biler i luksusligaen, bygger allerede nu sensorer ind i deres biler, hvilket vil gøre bilerne i stand til at køre selv uden fører, når softwaren udvikles, og lovgivningen tillader det, kan man læse i artiklen ”Din tandbørste og pejsen er online” i Politiken (se kilder).

Kommunikerende brødristere og kaffemaskiner kan virke som overflødige gimmicks, som kommer til at koste på forbrugs- og klimakontoen. Men der findes også eksempler på IoT-løsninger, der kan bidrage til at løse vigtige samfundsopgaver. F.eks. har virksomheden Vestas tappet data fra deres vindmøller for at få overblik over, hvor det var mest optimalt at opsætte møllerne. Og det schweiziske fragtfirma UPS kan ved hjælp af IoT-sensorer i deres biler overvåge bilernes kørehastighed, optimale hastighed og motorens tilstand og derved reducere virksomhedens benzinforbrug og mindske virksomhedens aftryk på klimaet. Det kan man læse i artiklen ”Hvad er Internet of Things, og hvad bruger vi det til?” (se kilder).

Når en række virksomheder udvikler IoT-produkter, er det til dels for at modsvare kundernes efterspørgsel på nye teknologiske løsninger – ofte tidsbesparende og smartere løsninger i hverdagen. Men det, virksomhederne bag IoT, tjener de største summer på er, at de med IoT får direkte adgang til at høste forbrugernes data: viden om brugernes bevægelsesmønstre, søgeadfærd på nettet, musiksmag, vaner og præferencer inden for en række områder. De data fik virksomheder adgang til med det såkaldte PSI-direktiv, som i 2003 gav myndigheder lov til at videresælge registerdata til private virksomheder. Disse data kan bruges til at overvåge forbrugsvaner, men også køreevner og bilskader, hvilket forsikringsselskaber kan bruge i deres argumentation for at give deres kunder forskellige priser baseret på kundens tendens til at køre enten risikofyldt eller skadefrit.

Listen over hverdagsting, der allerede er udviklet til at gå online, er lang. Der findes tandbørster, der kan optimere børsteteknik og mundhygiejne og levere online analyser af tandbørstningen, og der er udviklet lyspærer, badevægte, robotplæneklippere, musikafspillere og brændeovne, som er koblet til internettet, kan man læse i artiklen ”Din tandbørste og pejsen er online” på Politiken.dk (se kilder).   Også i udviklingen af såkaldte Smart Cities – intelligente byer – bruger man Internet of Things. Her er IoT-teknologi med til at gøre byerne smartere ved at koble lyskryds, sensorer i vejbaner, parkeringspladser, skraldespande og luftforureningsmålere på internettet. Det kan gøre det lettere at finde en parkeringsplads, holde øje med luftforureningen og planlægge skraldebilens rute. Dette er bare et par eksempler på, hvordan IoT allerede indgår i hverdagen og i udvikling af vores omgivelser. I starten af 2017 var 8,4 milliarder ting forbundet med internettet, fremgår det af artiklen ”Hvad er Internet of Things, og hvad bruger vi det til?” (se kilder). Københavns Kommune er en af i alt 25 danske kommuner, der arbejder med smart city-løsninger, viser en undersøgelse fra det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, fremgår det af artiklen ”Sensorer og Big Data forandrer verdens byer” i Ingeniøren (se kilder).

Både Google og Amazon har udviklet robotassistenter, der kan adlyde ordrer. Google Home er en digital assistent indbygget i en højttaler, som man kan få til at gøre forskellige ting, f.eks. tænde for lyset i bestemte rum, afspille en sang, man ønsker, eller justere varmen i rummet, blot man giver besked med sin stemme. Amazon Alexa er en tilsvarende højttaler, som via indbyggede mikrofoner kan opfange stemmekommandoer. Amazon Alexa kan også svare på, hvordan vejret bliver i morgen og levere dagens nyheder inden for bestemte områder, man ønsker at blive opdateret på. Også Apple har udviklet robotten Siri, som kan svare på spørgsmål ved at søge på nettet og adlyde forskellige ordrer. Robotterne kan endda agere sekretær ved at besvare telefonopkald og løse forholdsvis simple kalenderopgaver som at bestille en tid hos frisøren. I artiklen ”Forfattere og komikere giver virtuelle assistenter personlighed” på Altomdata.dk (se kilder) kan man læse om, at virksomheder hyrer skuespillere, forfattere og andre kunstnere til at hjælpe med at designe så troværdige og pålidelige mennesketro robotassistenter som muligt.

Ifølge Danmarks Statistik bruger 35% af alle danske virksomheder IoT. I alt var der i slutningen af 2018 over 8 milliarder IoT-enheder på nettet globalt set, og analysefirmaet Gartner forudser, at tallet stiger til 80 milliarder i 2020, fremgår det af artiklen ”It-ansvarlige: Der er for lidt styr på Internet of Things” på Version2.dk (se kilder).

Ifølge artiklen ”Internet of Things skal gøres etisk forsvarligt” på Prosa.dk (se kilder) vurderede en EU-rapport fra 2015, at det europæiske IoT-marked i 2020 vil have en værdi af over 1.000 milliarder euro.

IoT-teknologien vil komme til at spille en stadig mere omfattende rolle i vores liv, lyder det fra eksperter, der følger området.   ”Internet of Things-systemer kommer til at have stemmestyring, kunne behandle video og håndtere alle former for sensorinput. Med andre ord kommer Internet of Things-systemer til at kunne se, høre og føle. De kommer til at forstå dig på et helt andet niveau, end vi er vant til i dag,” forklarer Sven Karlsson, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, i artiklen ”Internet of Things: Når ting ser, hører, føler og udspionerer dig på” Videnskab.dk (se kilder). Her kan man læse om, hvordan teknologi fra biokemiske laboratorier kan bygges så lille, at vi snart vil kunne gå rundt med hvert vores lille analyselaboratorium i lommen, f.eks. sensorer, der kan måle prøver af spyt, blod, sved og kobles til en smartphone, som kan advare om potentiel sygdom. Professor og vicedirektør på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet Jan Madsen beskriver den kommende teknologi som ”en digital skytsengel”, som vil advare, hvis sved viser tegn på sygdom, eller hvis der er noget i luften, man er allergisk over for. Sundhed er blot et ud af mange områder, der vil blive revolutioneret af IoT inden for en overskuelig fremtid. Inden for så forskellige sektorer som uddannelse, landbrug og energi vil stadig flere opgaver blive løst ved hjælp af IoT, forudser eksperterne ifølge førnævnte artikel (se kilder).

Dem, som er skeptiske over for IoT, påpeger især risikoen for, at vi som privatpersoner mister kontrol med både data og privatliv, når vi installerer robotter i hjemmet med højttalere, som aflytter vores private aktiviteter.   Artiklen ”Cybertruslen er blevet en del af hverdagen” i Politiken (se kilder) beskriver, hvordan Center for Cybersikkerhed (CfC) i sin årlige trusselsvurderingsrapport den 25. marts 2019, vurderer, at risikoen for netspionage er steget og nu er ’meget høj’. Det er især udenrigspolitiske institutioner og sikkerheds- og forsvarsmyndigheder, som er udsatte, fremgår det. Rapporten nævner også IoT, og CfC vurderer, at der inden 2020 vil være flere end 20 milliarder nye enheder på internettet. Hermed følger en forøget risiko for, at hackere angriber via utilstrækkeligt sikrede forbindelser fra enhederne til nettet, så de eksempelvis kan fjernstyre tingene eller høste og misbruge data. Fremtidige cyberangreb vil derfor i højere grad end i dag få konsekvenser i den fysiske verden, forudser CfC i rapporten.

Flere eksperter har advaret imod, at sikkerheden forbundet med IoT ikke er i orden. Blandt andre professor på DTU Compute Nicola Dragoni, der kalder IoT en ”sikkerheds- og privacykatastrofe”. Antallet af internetopkoblede ting stiger med rekordfart, men det gør vores anstrengelser efter at skabe sikkerhed ved at beskytte data ikke, argumenterer han i artiklen ”Ingen overdrivelse at kalde IoT en sikkerheds-katastrofe” på Ida.dk (se kilder). Dragoni henviser til en analyse, som HP Security Research lavede i 2014, hvor de analyserede 10 af de mest populære IoT-devices og konkluderede, at 90% af enhederne indsamlede informationer, mens 80% ikke krævede et stærkt password, og 70% manglede basal kryptering, der kunne sikre mod hackerangreb. Særligt IoT-smart home-løsninger i private hjem gør måske nok nogle ting smartere i hjemmet, men gør også hjemmet mere usikkert og udsat for hackerangreb, mener Dragni. F.eks. kan både IoT-elpærer, smart-tv-apparater, babyalarmer, hjemmealarmer og termostater koblet på internettet overtages af hackere. Det er ikke bare hypotetiske scenarier. Hackere har allerede indstillet sigtekornet efter IoT, forklarer Dragoni. F.eks. er det østrigske hotel The Seehotel Jägerwirt blevet hacket mindst fire gange. Her har hackere overtaget kontrollen over bygningens låsesystem, og hotellet har været nødt til at betale hackerne for at lade gæsterne komme ind på eller ud fra deres værelser. Tilsvarende er det dokumenteret, at kriminelle “dark web”-grupper på nettet betaler op til 500 dollars for sundhedsdata – 10 gange så meget, som de vil betale for betalingsoplysninger fra et kreditkort. I USA har der været flere eksempler på, at sådanne stjålne sundhedsdata er blevet solgt og misbrugt og har givet adgang til, at folk er blevet opereret i et falsk navn for herefter at sende regningen til den person, hvis sundhedsoplysninger er blevet hacket.

En af de største problemer forbundet med IoT er, at det er svært ved at overskue konsekvenserne af de teknologiske muligheder, det giver os at koble ting op på internettet og dele data. Selv om vi ved, at data kan misbruges, hvis de falder i forkerte hænder, er vi ikke altid i stand til at forstå konsekvenserne af et sådant misbrug, før vi oplever dem. Som Geoff Webb, seniorstrateg i virksomheden NetIQ, har sagt til avisen The Guardian: ”Det mest skræmmende er, at vi ikke ved, hvad der er mest skræmmende”. Det kan man læse i artiklen ”Smarte sensorer, du bærer rundt på dagligt, er i global sejrsgang” på Politiken.dk (se kilder).

I artiklen ”Internet of Things skal gøres etisk forsvarligt” kan man læse om et omfattende forskningsprojekt ved navn VIRT-EU, der skal undersøge, hvordan europæiske it-udviklere kan hjælpes til at bygge produkter, der overholder en række etiske retningslinjer. Producenterne bag IoT er blevet klar over, at deres produkter medfører en række etiske dilemmaer, forklarer Irina Shklovski, lektor på IT Universitetet og leder af projektet, og det har fået en række virksomheder til at forfatte såkaldte etiske manifester. Sammen med sine forskerkollegaer har Irina Shklovski analyseret 28 af disse manifester, og sammen med fem partnere skal Shklovski og hendes kolleger – med EU-penge i ryggen – undersøge, hvordan europæiske it-udviklere kan støttes i at lave produkter, der overholder etiske retningslinjer. ”Hvis vi vil tage stilling til, hvordan den digitale fremtid skal se ud, må vi forstå de mennesker, der bygger den, og også gribe ind i deres arbejdsprocesser. For når teknologierne først er færdigudviklede, er det for sent at brokke sig over dem,” siger Shklovski i artiklen ”Forskere vil gøre Internet of Things etisk forsvarligt” på Itu.dk (se kilder).