Hvordan har opfattelsen af intelligens udviklet sig?
Selvom IQ stadig er den mest udbredte metode til at måle en persons intelligens, har synet på intelligens udviklet sig gennem årene – herunder opfattelsen af hvad intelligens er.
I 1980erne præsenterede den amerikanske psykolog Howard Gardner en alternativ teori om intelligens, som argumenterede for, at mennesket ikke kun har én intelligens, men hele ni forskellige intelligenser, også kaldet ‘moduler’:
· Den sprogligt-verbale
· Den personlige
· Den sociale
· Den logisk-matematiske
· Den musikalske
· Den rumligt-visuelle
· Den kropslige-kinæstetiske
· Den intrapersonlige
· Den eksistentialistiske
Denne teori præsenterede et mere nuanceret syn på intelligens, idet en person kunne være intelligent på nogle områder og mindre intelligent på andre.
I dag er det fortsat et mysterium, præcis hvor intelligensen er placeret. Nyere undersøgelser har afdækket, hvilke dele af hjernen, der aktiveres, når forsøgspersoner skal løse bestemte opgaver, men man er stadig langt fra at fastlægge præcis, hvor intelligensen bor. Det fremgår af artiklen ”Hvad er intelligens?” i Illustreret Videnskab oktober 2018 (se kilder).
Klip fra TV2 Go’ Morgen Danmark, hvor hjerneforsker Troels W Kjær fortæller om de mange former for intelligens (2014)
Hvordan hænger intelligens og arvelighed sammen?
Inden for videnskaben er det meget omdiskuteret, om forskellene i menneskers intelligens primært skyldes gener eller miljø. Der er blevet forsket i området, blandt andet ved hjælp af tvillingeundersøgelser, men der er stadig ikke noget entydigt svar på genernes påvirkning af intelligensen i forhold til omgivelsernes. Ligesom med næsten alle andre menneskelige egenskaber formes intelligensen formentlig i et samspil mellem arv og miljø. Det fremgår af artiklen ”Hvad er intelligens?” i Illustreret Videnskab oktober 2018 (se kilder).
Artiklen nævner et eksempel: Hvis et barn, der er genetisk rustet til at blive intelligent, vokser op i et miljø, hvor det ikke stimuleres eller får mulighed for at udvikle sine evner, vil det sandsynligvis score lavt i en intelligenstest. Det er derfor ikke uden betydning for ens intelligenskvotient, hvilket miljø man kommer fra.
Et andet stridspunkt i diskussionen om intelligens og arvelighed handler om de IQ-forskelle, som nogle forskere mener, der er, mellem forskellige lande og befolkningsgrupper i verden. Disse forskelle i IQ refereres der blandt andet til i kronikken ”Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også” bragt i Information den 27. februar 2020 (se kilder).
Men man skal være varsom med at tage disse IQ-forskelle for pålydende, for de afspejler i høj grad også, hvordan intelligenstesterne er udformet. Den samme intelligenstest kan ikke nødvendigvis bruges til at sammenligne intelligens hos mennesker, der er vidt forskellige, hvad angår kultur og uddannelsesniveau.
I kronikken ”Det er meningsløst at hæfte sig ved IQ-forskelle mellem lande” i Information den 4. marts 2020 (se kilder) skriver Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi ved Syddansk Universitet, f.eks., at “de vestlige IQ-prøver er indrettet, så de mest præcist måler IQ hos børn i de vestlige skolesystemet, de er en del af.” Det har blandt andet betydning for i hvilken udstrækning, at IQ-testen kan bruges til at sammenligne intelligens på tværs af verdens lande og befolkningsgrupper.
I kronikken skriver Albert Gjedde også, at de menneskelige egenskaber og evner kræver et samarbejde mellem omgivelser og arvemasse, hvilket vil sige, at både arvemasse og omgivelser skal være til stede for at opnå et bestemt resultat. På den baggrund mener han ikke, at det giver mening at udnævne enten arvemasse eller omgivelser til alene at være ansvarlige for det endelige resultat.
Hvor benytter man intelligensmåling i dag?
Interessen for den menneskelige intelligens er ikke blevet mindre, siden man første gang begyndte at måle den, og i dag måler mange institutioner og virksomheder intelligens i forbindelse med f.eks. optagelse eller ansættelse.
I Danmark bruger militæret f.eks. intelligenstest i forbindelse med hvervning. Derudover bruger skoler med højtbegavede børn som målgruppe intelligenstest for at vurdere, om et barn er egnet til at gå på skolen. Også Mensa, en forening for højtbegavede personer, bruger intelligenstest som adgangsprøve. For at blive medlem af Mensa skal man have en IQ på mindst 131, hvilket det vurderes, at omkring to procent af den danske befolkning har.
Inden for de seneste år er flere virksomheder også begyndt at bruge intelligenstest, når de rekrutterer nye medarbejdere. Her kan intelligenstest f.eks. kombineres med en personlighedstest for at få et samlet billede af, hvordan en person passer ind i jobbet og virksomheden. Selvom intelligenstest vinder indpas flere steder i det danske samfund, er det dog stadig langtfra alle, der i løbet af deres liv vil blive udsat for en. Anderledes er det i f.eks. USA, hvor intelligenstest er langt mere udbredte i skolesystemet.
I Danmark bruges intelligenstest også inden for psykiatrien samt i retspsykiatriske undersøgelser, f.eks. i forbindelse med kriminalitet af særlig brutal karakter, hvor såkaldt forvaring på ubestemt tid kan komme på tale. Her vil en intelligenstest typisk indgå som del af en mentalundersøgelse. Forvaring på ubestemt tid betyder, at der ikke fastsættes en dato for, hvornår frihedsberøvelsen slutter.
Klip fra foredrag på Aarhus Universitet om intelligens i et historisk perspektiv