Hvilke konkrete sager har præget debatten om identitetspolitik i Danmark?
En række konkrete begivenheder – mange flere end der er plads til at beskrive i denne artikel – har sat sindene i kog i den identitetspolitiske debat i Danmark de seneste år. I december 2018 var det indskrænkningen af morgensangsrepertoiret på Copenhagen Business School (CBS), der satte gang i den identitetspolitiske debat, da det kom frem, at en institutleder på CBS havde besluttet at droppe ”Den danske sang er en ung blond pige” fra morgensangsseancerne, efter at en ansat havde klaget over den. Sangens billedsprog var ekskluderende, oplevede hun, der var ikke-blond og af anden etnisk herkomst end dansk. Da sagen ramte medierne, blussede en heftig debat op. Berlingske Tidende skrev om ”nutidens identitetspolitiske besættelse” (se kilder), mens formanden for Højskolesangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, sagde til Ekstra Bladet (se kilder), at han oplevede ”identitetspolitikken, der er begyndt at sænke sig som en giftsky over samfundet, så man kan føle sig krænket over hvad som helst”. Det vakte også debat, da Københavns Universitet i sensommeren 2018 vedtog regler, der forbød de studerende at klæde sig ud som mexicanere, indianere eller andre folkefærd til de traditionsrige udklædningsfester på universitetet, fordi det kunne opfattes som krænkende. Og det skabte ligeledes debat, da Studenterorganisationen Front i 2016 krævede større mangfoldighed i pensum, fordi de mente, at det var krænkende, at langt størstedelen af pensum var skrevet af hvide heteroseksuelle mænd.
Hvilke konkrete sager i udlandet kan ses som udtryk for identitetspolitiske kampe?
Det er ikke alene i Danmark, at de identitetspolitiske kampe har sat præg på offentligheden de senere år. Danske studerendes kampe for mangfoldighed og antidiskrimination er for eksempel stærkt inspireret af amerikanske studenterorganisationers lignende oprør, kan man læse i artiklen ”Overblik: Her er fem identitetspolitiske sager, som amerikanske studerende kæmper for” på Kristeligt-dagblad.dk (se kilder). Også protestbevægelser som Black Lives Matter og De Gule Veste er eksempler på bevægelser, der kæmper identitetspolitiske kampe for anerkendelse. Black Lives Matter er en protestbevægelse, der kæmper imod racediskrimination og startede i de afroamerikanske samfund i USA, men har siden spredt sig til en række andre lande. De Gule Veste er en oprørsbevægelse, der opstod i efteråret 2018 som en reaktion på den franske regering og den franske præsident Emmanuel Macrons planer om at skrue op for skatten på brændstof som led i regeringens klimapolitik. De nye afgifter ramte nemlig socialt og økonomisk skævt og gør det vanskeligt for millioner af franskmænd at få økonomien til at hænge sammen.
Hvordan bruges identitetspolitik kommercielt?
Virksomheder verden over har for længst opdaget, at de kan tjene penge på at sælge deres varer i identitetspolitiske indpakninger. Når luksusbrandet Gucci for eksempel vælger at bruge den cool, unge, transseksuelle kvinde Hari Nef som kampagnemodel for sin nyeste parfume. Eller når H&M laver reklamevideoer med titlen ”Body Positivity”, der udstråler mangfoldighed med plus size-modeller og kvinder af forskellig etnicitet, hudfarve, alder og seksualitet, er det er, fordi de ved, at der er penge i at ramme den identitetspolitiske vibe. Det kan man læse i artiklen ”Vi kan ikke slå den ihjel, den er en del af os selv. Fem grunde til, at identitetspolitikken ikke er en døgnflue” på Zetland.dk (se kilder).
Kampagnevideoen ”She’s a Lady” fra H&M med et stærkt identitetspolitisk budskab, der præsenterer efterårssæsonens tøj i 2016 med fokus på mangfoldighed. 2016-09-12.
Hvordan har fokus på identitetspolitik påvirket danske satirikere?
Mange komikere verden over frygter pres og censur fra folk, der føler sig krænkede og får opbakning til krænkelsesfølelsen i tråd med tidens fokus på identitetspolitiske kampe. Men der er også en lang række komikere, der netop har skruet op for den ’politisk ukorrekte’ humor som en kommentar til de identitetspolitiske debatter og opnået stor succes med det. For eksempel er satireprogrammet ”Den Korte Radioavis” på Radio24/7 blevet rost af anmeldere og har høstet en række priser for at gå kritisk til alt og alle og være grænseoverskridende gennem figuren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, der er kendt for at stikke snuden direkte ned i de identitetspolitiske kampes hvepserede ved at gøre grin med alt fra islam, homoseksuelle, tykke mennesker til alverdens andre minoriteter. Det var måske netop den gennemgående ’politisk ukorrekte’ tone, der gjorde programmet til en succes. Det vurderer i hvert fald Henrik Palle, medforfatter til bogen ”Dansk stand-up: historien om comedy i Danmark”. I artiklen ”Krænkende humor er ildeset, men styrkes af identitetspolitik” på Kristeligt-dagblad.dk (se kilder) siger han: ”Komik og standup-comedy lever af at udfordre normer og tingenes tilstand. På den måde har identitetspolitik og krænkelseskultur ændret den komiske diskurs. For når folk stiller sig op og kritiserer komikere for at være krænkende, vil mange reagere ved at blive endnu mere grænsesøgende. Og den type komik har helt åbenlyst et stort publikum.”