Hvad betød Energikrisen 1973 for arbejdsmarkedspolitikken?
Allerede inden energikrisen var arbejdsløsheden i Vesteuropa stigende. Men den steg endnu mere på grund af energikrisen i 1973, og det var en af årsagerne til, at Danmark i november 1973 indførte et såkaldt ”indvandringsstop”. Det betød, at det som udgangspunkt ikke længere var muligt at opnå førstegangs-arbejdstilladelse i Danmark, hvis man var borger i et land uden for EF/EU.
Der havde i flere år været politisk kamp om migrationspolitikken i Danmark. Under det økonomiske opsving i 1960erne og de første år af 1970erne havde danske arbejdsgivere –ligesom arbejdsgivere i andre vesteuropæiske lande – importeret arbejdskraft til industri og service fra bl.a. Pakistan, Tyrkiet, Sydøstasien, f.eks. Filippinerne, og det daværende Jugoslavien. I praksis fortsatte virksomhederne dog med at rekruttere migrantarbejdskraft, også efter indvandringsstoppet. Det kan du f.eks. læse om i bogen ”Profession: Filippiner” (se kilder).
Ifølge artiklen ”Arbejdsløshedsundersøgelserne – 70’ernes omsving fra fuld beskæftigelse til høj ledighed” (se kilder) steg arbejdsløsheden hurtigere for kvinder end for mænd gennem 1970erne, særligt inden for fremstillingsvirksomhed (fabriksarbejde). Mange fabrikker især i Københavnsområdet lukkede helt ned, og industrien i Danmark har været i tilbagegang siden energikrisen 1973.
Hvordan var oliekrisen forbundet til kampen mod atomkraft?
For at mindske afhængigheden af olie blev der sat gang i udbygning af andre energiformer – heriblandt kernekraft. Det blev en af de store politiske kamppladser i Vesten i slutningen af 1970erne og op gennem 1980erne. I Danmark havde energivirksomheden ELSAM i 1971 fået afslag på en ansøgning om at bygge et atomkraftværk i Østjylland. Ifølge Den Store Danske (se kilder) trak ELSAM planerne frem igen i kølvandet på energikrisen 1973. Det fik atommodstandere til at danne bevægelsen Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, i 1974. OOA og andre atomkraftmodstandsgrupper samlede mange mennesker, og flere af tidens populære politiske bands lavede sange mod atomkraft, f.eks. Jomfru Ane Band med sangen ”Plutonium”.
På grund af bred politisk og folkelig modstand blev der aldrig bygget atomkraftværker i Danmark, men forsøgsstationen Risø (i dag Risø DTU) har i perioden 1957-2001 drevet tre forsøgsreaktorer. Den 29. marts 1985 vedtog Folketinget en beslutning, der lød: ”Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt” (se kilder).
Søger man på atomkraft i Danmark, kan man imidlertid støde på hjemmesiden jydskatomkraft.dk, der hævder at tilhøre et energiselskab med tre atomkraftværker i Jylland. Det er imidlertid en morsomhed, og bliver bl.a. brugt til at undervise elever i at være kildekritisk på nettet.
OOA lukkede i 2000, ifølge deres egen historieskrivning (se kilder), fordi de havde opnået deres hovedmål: bred politisk afvisning af atomkraft i Danmark og delvis lukning af det svenske atomkraftværk i Barsebäck.
I stedet for atomkraft satsede Danmark på udvikling af bl.a. vindenergi – og på at udvinde olie i Nordsøen. I løbet af 1970erne var også Norge begyndt at gøre sig gældende som olieproducent, og Norge er i dag et af verdens rigeste lande på grund af netop olieproduktionen.