Verdensreligioner - Hinduisme

Link er kopieret.

Malene Fenger-Grøndahl, maj 2024

Top image group

Shee Menakshe-templet i Madurai, Indien.

Foto: Pictures From History/Akg-Images/Ritzau Scanpix

Indledning

Hinduisme er – i hvert fald ifølge nogle forskere - verdens ældste religion, og det er den tredjestørste religion på verdensplan med lidt over en milliard tilhængere. Den har sit udspring i Indien og baseres på traditioner og tekster, der er adskillige tusinde år gamle.

Hinduismen adskiller sig fra de andre store verdensreligioner ved ikke at operere med én enkelt gud, men mange forskellige guder, og ved ikke at have nogen egentlig stifter i form af en person, som har forkyndt en bestemt tro. Det betyder også, at praksis for tilbedelse af guderne og de ritualer, der knytter sig til hinduismen, er mange og meget forskelligartede.
Hinduisme er karakteriseret ved en tro på reinkarnation eller genfødslernes hjul, samt karma (individets handlinger og konsekvenserne heraf – se boks).

Har visse fællestræk med buddhisme, som er inspireret af hinduisme. Der er dog også forskelle, især omkring synet på og forståelsen af karmaloven og vejen til udfrielse af genfødslernes hjul. Desuden spiller kastesystemet (et system, der i indisk mytologi og samfundsliv inddeler mennesker i sociale grupper, som hver har forskellige rettigheder og pligter – se boks) en stor rolle i hinduismen, mens man i buddhisme primært skelner mellem munke/nonner og lægfolk.
Hinduisme er i dag især udbredt i Asien, og omkring 95 % af alle verdens hinduer lever i Indien, men hinduisme findes over stort set hele verden. I den vestlige verden findes der dels hindumiljøer, som opstået via indvandring fra f.eks. Indien, dels hinduistiske miljøer, hvor vesterlændinge følger en bestemt guru. Desuden har hinduistiske praksisser i form af yoga, meditation og tantra vundet stor udbredelse, også blandt mennesker, der ikke opfatter sig som hinduer.
(se kilde 1, 2, 3)

En samtale om religiøst liv mellem hinduen og jøden.
Norsk video, hvor en ung hindukvinde og en ung jødisk kvinde taler om deres respektive religioner og religionens betydning i deres liv. På norsk.
Nasjlan digital læringsarena (NDLA, 2021)

Artikel type

voksne

Definition af hinduisme

Hinduismen er på mange måder anderledes end de andre store verdensreligioner. I modsætning til kristendommen med Jesus, islam med Muhammed og buddhismen med Buddha har hinduismen ingen stifter, som har sat ord på, hvad troens indhold er. Hinduer har også hellige skrifter, ligesom kristne har Bibelen og muslimer har Koranen, men det er en lang række meget forskellige skrifter, som er skrevet gennem en lang periode. Det betyder, at det kan være svært præcist at sætte årstal på, hvornår hinduismen har sit historiske udgangspunkt, og også hvad der gjorde den til en særlig religion. Faktisk begyndte man først at bruge betegnelsen hinduisme i 1800-tallet, da europæerne, som koloniserede Indien ville finde et ord til at beskrive den form for gudsdyrkelse, som ikke var kristendom og islam. Først endnu senere begyndte inderne selv at bruge betegnelsen.

Mange hinduer – og forskere – er dog enige om, at hinduismen har sine rødder i det, der kaldes veda-tiden, som er en periode i Indien, hvor en række tekster, kaldet vedaerne, blev nedskrevet. Det var fra mellem 1500 til ca. 1000 f.Kr. Disse skrifter opfattes af de fleste hinduer – sammen med andre skrifter – som vigtige for at forstå, hvordan verden blev skabt, og hvordan man som menneske lever et etisk korrekt liv. I disse tekster er der forskellige bud på, hvordan verden blev skabt, men generelt fortæller de, hvordan guderne greb ind og ordnede verden ved at skabe kosmos ud af kaos.

Hinduismens mange skabelsesberetninger og andre fortællinger betyder, at man som hindu kan tro og praktisere på mange måder, og at der ofte er lokale variationer. For eksempel er der ofte templer til en lokal gud. Det, som hinduer, har tilfælles, er, at de tror på, at mennesket skal følge dharma (regler for moral, etik og levevis) for at opnå bedst mulig karma og dermed sikre sig bedst mulig genfødsel og til slut også blive frigjort fra genfødslernes kredsløb og opnå det, der kaldes moksha. Når det sker, forenes menneskets atman, evige sjæl, med verdensaltet, brahman, som gennemstrømmer alt. En del af disse forestillinger har hinduisme til fælles med andre indiske religioner som buddhisme, jainisme og sikhisme. Til hinduismens dharma-begreb knytter sig også ideen om et kastesystem, som er lagt ind i verden fra skabelsen, og som betyder, at menneskets pligter afhænger af, hvilken kaste det er født ind i. (se kilde 1, 2, 4)

Hinduismens historiske udvikling

Hvad er grundlaget for hinduismens opståen?

Hinduismen har sine rødder i det, man kalder den vediske religion eller veda-religionen, som fandtes i det nuværende Indien tilbage omkring ca. 1500 f.Kr. og frem til ca. 500 f.Kr. I denne periode var kernen i det religiøse liv præget af at, man ofrede til guderne for at opretholde verdens orden og sikre frugtbarhed og lykke. Ofrene var ofte ildofre, hvor man brændte forskellige ting af, og de kunne foregå både hjemme og i templet, hvor hele fire grupper af præster kunne deltage. Man kender til disse offertraditioner fra de såkaldte veda’er, skrifter fra den vediske periode, der blandt andet beskriver de fire præstegruppers forskellige roller og forpligtelser i forbindelse med offerritualerne. Der er levn af disse vediske ritualer i moderne hinduisme, for eksempel udføres stadig visse ildofferritualer, og vediske mantraer reciteres ved bryllup og begravelse (se kilde 5).

Hvornår og hvordan opstod den klassiske hinduisme?

Det, vi i dag kender som hinduisme, opstod fra ca. 500 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. – på baggrund af den vediske religion. I vediske tekster far ca. 600-300 f.Kr. kan man se, at fokus skifter fra de vediske ildofre til en søgen efter indsigt, som kan hjælpe mennesket fri af karma og genfødslernes kredsløb, samsara. Denne udfrielse kaldes moksha, og i hinduismen, som vi kender den nu, er målet netop at opnå moksha ved at erkende, at atman, menneskets inderste kerne, sjælen, er identisk med brahman, den upersonlige kraft, som opretholder universet. Efterhånden opstår der to hovedstrømninger inden for hinduismen, centreret omkring hver sin centrale Gud, Shiva og Vishnu.
Vigtig i den klassiske hinduisme er også dharmasatra-literaturen. Dharmasatra betyder læren om dharma, og dharma er den guddommelige orden, som hersker i verden. Den vigtigste dharmasatra-tekst er Manus Lovbog, som er ca. 2000 år gammel. Den fortæller, hvordan man bør handle for at leve i overensstemmelse med dharma – og det afhænger blandt andet af ens kaste og livsstadium (se kilde 1, 5, 6).

Hvordan har hinduismen udviklet sig siden sin opståen?

Hinduismen har udviklet tre forskellige frelsesveje. Den første handler om at leve efter dharmareglerne, altså opfylde de forpligtelser, som er knyttet til ens kaste og livsstadium.
Den anden, som blandt andet udviklede sig som et forsøg på at markere sig i modsætning til buddhismen, handler om åndelig oplysning. Denne frelsevej blev blandt andet udviklet af den sydindiske filosof Sankara omkring 800 e.Kr. Han opfattede gudernes mangfoldighed som blændværk og mente, at åndelig indsigt i Brahman som det eneste virkelige, var målet for et menneskes oplysning. Det kunne nås gennem et liv som asket. Sankara stiftede en hinduistisk klosterorden, som stadig findes over hele Indien.
Den tredje vej, bhakti-vejen, har blandt andet vokset sig stærk i mødet med islam i Nordindien fra 1100-tallet. Bhakti-vejen handler om den enkeltes hengivelse til en personlig gud, som så kan skænke dette menneske frelse. Der er udbredte bhaktikulte omkring for eksempel guden Krishna. Bhaktitraditionen har siden 7. århundrede vokset sig stærkere og er nu den dominerende inden for hinduismen (se kilde 5, 6, 7).

Hvordan er hinduismen blevet en politisk faktor især i Indien?

Hinduismen i Indiens formes siden 1700-tallet af stigende britisk dominans. Under det britiske herredømme i 1800-tallet vokser en hindunationalisme frem, der baserer sig på forestillingen om Indien som en hinduistisk nation. En del af hindunationalisterne var meget kritiske over for andre religioner som kristendom og islam, og nogle bevægelser havde som mål at genomvende indiske kristne og muslimer til hinduismen.

Selv om Indien i dag er en sekulær stat, hvor religion og politik i princippet ikke blandes, fylder hindunationalismen meget i indisk politik i dag. Det politiske parti BJP (Bharatiya Janata Party) har siddet på magten meget af tiden siden årtusindskiftet og har i dag regeringsmagten med premierminister Narendra Modi i spidsen. Partiet er knyttet til organisationen RSS (Rashtriya Swayamsevak Sangh), der ønsker at gøre Indien hinduistisk ud fra tanken ét land, én race, én religion, én kultur og ét sprog. RSS menes at være ansvarlig for meget af den vold, der har været rettet mod Indiens religiøse mindretal, især muslimer, men også sikher og kristne, i de seneste år (se kilde 7, 8).