Hvad er definitionen på et hav?
Når vi taler om havet, er det typisk verdenshavet eller oceanerne, vi taler om – det sammenhængende vandområde, der omgiver jordens kontinenter. 71% af jordens overflade er dækket af hav. Verdenshavet er opdelt i tre oceaner:
· Stillehavet
· Atlanterhavet og
· Det Indiske Ocean.
Også havområderne omkring polerne bliver betragtet som selvstændige have:
· Det arktiske Ocean (omkring Nordpolen) og
· Det Antarktiske Ocean (Sydpolhavet).
Herudover findes såkaldte indsøer, vandområder, der egentlig er omkranset af landjord, men alligevel kaldes hav, fordi de indeholder lige så meget eller mere salt end vandet i de frie oceaner. Det gælder f.eks. Det Kaspiske Hav og Det Døde Hav. Det fremgår af Gyldendals opslagsværk Den Store Danske (se kilder).
Tech Insider. Animation der viser hvor dybt havet er.
Hvor mange arter lever i havet?
Oceanerne rummer en enorm biologisk mangfoldighed. Forskerne finder hele tiden nye plante- og dyrearter både på jorden og i havene. I oceanerne findes 14 unikke ’dyrerækker’ mod kun én på landjorden. En dyrerække er f.eks. hvirveldyr, som både mennesker og hvaler hører til. Biologer vurderer, at størstedelen af jordens arter og levesteder findes under havoverfladen, og at mennesker kun har kendskab til 0,0001% af livet på dybhavets bund. Det første led i havarternes fødekæde er det mikroskopiske planteplankton. Det har brug for sollys og kan derfor kun leve i de øverste vandmasser. Planktonets alger er grundlag for næsten alt liv i havet. Det kan man læse på Miljø- og Fødevarestyrelsens hjemmeside (se kilder).
Hvad er særligt for dyrelivet i havet?
De fleste havdyr lever i eller kommer med jævne mellemrum op til overfladen for at hente lys og føde. Lys fra solen når kun omkring 250 meter ned i havet. Herunder, i dybhavszonen, er oceanet mørkt, og havdyrene må bruge specielle taktikker til at lokke bytte eller partnere til sig. Dybhavstudsefisken har f.eks. et organ fyldt med lysproducerende bakterier, den bruger til at tiltrække små fisk, som den herefter sluger, kan man læse i artiklen ”Ny dybhavsfisk fisker med lys på halvanden kilometer vand” på Dr.dk (se kilder). Cirka 1.500 selvlysende fiskearter bruger lys til at signalere deres art, tiltrække føde eller fisk, de kan parre sig med, konkluderede amerikanske forskerne i en rapport i 2016, fremgår det af artiklen ”Forskere løser gåde om selvlysende dybhavsdyr” i Politiken (se kilder).
Hvilke vigtige ressourcer udvinder mennesker fra havet?
Havet er på sin vis den største ’fabrik’ i naturen, og derfra henter mennesker enorme ressourcer – fra fisk til sand, mineraler, tang, salt og ral (småsten), som suges op fra havbunden og bruges til fremstilling af beton. I gamle dage blev verdenshavene betragtet som hver mands eje, og alle kunne fiske frit. I dag findes højteknologiske fangst- og navigationsredskaber, der gør det muligt at fiske selv i tidligere utilgængelige dele af verdenshavene. Effektivisering af fiskeriet og menneskers intensive udvinding af ressourcer fra havet i det hele taget har gjort det nødvendigt at indføre kontrol med menneskets brug af havets ressourcer. I dag kontrollerer myndigheder i de fleste lande fiskeriet ved hjælp af såkaldte fiskekvoter i forsøget på at finde en bæredygtig balance mellem naturens og industriens interesser.
Hvilken rolle spiller havet i jordens klimasystem?
Flere mekanismer i oceanerne spiller en central rolle i klimaudviklingen. Havet optager CO2 og fungerer hermed som en slags CO2-lager. Havvand optager omkring 1/3 af den CO2, der tilføres atmosfæren. Havene har således optaget omkring 80-90% af den globale temperaturstigning, som klimaforandringerne har medført, så havtemperaturen er steget helt nede i tre kilometers dybde. Temperaturen i oceanerne er i gennemsnit steget med cirka 1°C, mens luften kun er steget med 0,74 °C i løbet af de sidste 10 år. Golfstrømmen er en anden vigtig mekanisme i reguleringen af klodens temperaturer. Det er en hvirvel i havet, der styres af den dominerende vestenvind lige nord for ækvator samt af temperaturer og saltindhold i de lag af havvand, der løber sammen i denne hvirvelstrøm. Overfladevandet drives mod nord, væk fra den Mexicanske Golf og ud i Atlanterhavet. Her løber det østpå, rundt i en cirkel og tilbage til den Mexicanske Golf. Golfstrømmen transporterer cirka 55 millioner km3 vand i sekundet – langt hurtigere end noget skib kan sejle. Den del af Golfstrømmen, der bøjer af og bevæger sig længere mod nord, kaldes den Nordatlantiske strøm. Den Nordatlantiske strøm fører varmt overfladevand fra ækvator op til området mellem Grønland og Norge. Det varme vand påvirker både hav- og luft-temperaturen i hele Nordeuropa. Det betyder, at klimaet i Danmark er 5-10 °C varmere end i andre lande på samme breddegrad. Det fremgår af artiklen ”Derfor er oceanerne vigtige” på Experimentarium.dk (se kilder).