Græskarlygter
Halloween er oprindeligt en keltisk tradition, som fejrede sommerens og høstens afslutning med en fest den 31. oktober,
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Halloween

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, oktober 2020
Top image group
Græskarlygter
Halloween er oprindeligt en keltisk tradition, som fejrede sommerens og høstens afslutning med en fest den 31. oktober,
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Indledning

Halloween er oprindeligt en keltisk tradition, som fejrede sommerens og høstens afslutning med en fest den 31. oktober, aftenen inden den kristne højtid allehelgensdag. Amerikanerne har i omkring 150 år fejret halloween, sådan som vi kender traditionen i dag – en slags fastelavn med uhygge som tema, hvor hjemmene pyntes med edderkoppespind og græskarlygter, og udklædte børn går fra dør til dør for at tigge slik. Siden slutningen af 1990’erne er halloween blevet stadigt større i Danmark og er blevet en rigtig god forretning for dansk erhvervsliv. Halloween er da også blevet kritiseret for at være en kommerciel og klimabelastende forbrugsfest, men mange har taget traditionen til sig, også en del kirker, som inviterer til særlige halloween-gudstjenester. Forskere peger på, at traditionen taler til vores behov for at dyrke overtro og uhygge og opbygge tillid og fællesskaber, når vi går den mørke tid i møde. Historikere er i gang med at kortlægge danskernes forhold til halloween.

Halloween er mere end kostumer og slik. Videoen forklarer halloweentraditionens historie og dens kulturelle og religiøse betydning. National Geographic.

Artikel type
faktalink

Halloweens historiske rødder

Hvad er halloween?

Halloween er i dag bedst kendt som en form for uhyggeligt karneval, hvor både børn og voksne klæder sig ud og pynter op med skeletter, edderkoppespind, græskarlygter, spøgelser, monstre og vampyrer. Udklædte børn ringer på dørene for at bede om slik med det drillende udsagn ”trick or treat” – slik eller ballade. Denne moderne måde at fejre halloween tog form for omkring 150 år siden i USA. Først i løbet af 1990’erne kom den til Norden, og siden har danskerne i den grad taget traditionen til sig. Navnet halloween er det skotske ord for allehelgensaften (All Hallows Eve), som fejres den 31. oktober.

Hvor stammer traditionen fra?

Halloweentraditionen deler navn og tidspunkt med allehelgensaften, men det er to vidt forskellige traditioner. Allehelgen er en kirkelig tradition, som altid falder første søndag i november, hvor man mindes de døde, og de, der har båret den kristne tro videre gennem generationer. I den katolske kirke fejres dagen med sjælemesser og bøn for de afdøde for at hjælpe dem, der ifølge den katolske tro er havnet i skærsilden. Halloween er oprindeligt de førkristne irske kelteres tradition, der handler om uhygge og død og markerer kelternes nytårsfest Samhain, der både er en fejring af høstens afslutning og begyndelsen på et nyt år. Da allehelgen blev gjort til en højtid i kirken i 800-tallet, og kirken forsøgte at overtage den keltiske nytårsfest, blev Samhain til allehelgensaften – på skotsk All Hallows Eve. Nogle af traditionerne fra den oprindelige keltiske nytårsfest levede videre og flyttede med irske og skotske indvandrere til Amerika i 1800-tallet. Her fandt man på at lave lygter af græskar i stedet for roer, da græskarrene var lettere at udhule og i sæson netop omkring den 31. oktober, kan man læse i artiklen ”Halloween og allehelgen” på folkekirken.dk (se kilder)

Hvordan fejrede kelterne halloween?

De førkristne keltere i Irland og på de britiske øer fejrede deres nytår med en stor fest kaldet Samhain. Den løb over flere dage omkring den 1. november. Kelterne var af den overbevisning, at de, der var døde i løbet af året, på dette tidspunkt rejste til de dødes rige. Derfor tændte de bål og lygter i udhulede roer for at skræmme onde ånder væk. Det var en del af traditionen, at børnene fik nødder og frugt – det gør de fortsat ved den irske fejring af halloween. De udhulede roer, der lyste op som lanterner, var også en del af fejringen.

Hvilken indflydelse fik de kristne på halloween?

Da de keltiske områder blev kristnet omkring år 500, overtog kirken helligdagens betydning og gjorde fejringen af de døde kristne til en væsentlig del af traditionen, som i kirken kaldes allehelgensaften. Men en del af de hedenske skikke overlevede og har over tid udviklet sig til den halloween-fejring, vi kender i dag, kan man læse i artiklen ”Halloween” på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (se kilder).  

Udbredelse, målgruppe og økonomi

Hvor mange danskere fejrer halloween?

Ifølge en analyse foretaget af Coop pynter hver femte dansker deres hjem op til halloween. Mens 30 procent af de 18-34-årige markerer halloween med pynt, gælder det 23 procent af de 35-54-årige og 8 procent af de 55-74-årige. Mere end hver fjerde med hjemmeboende børn klæder sig ud for at gå fra hus til hus for at tigge slik. Salgstal fra Coop viser desuden, at halloween voksede sig større end fastelavn i 2007 målt på salg af kostumer og pynt, mens halloween-salget i 2015 havde vokset sig næsten tre gange større end fastelavnssalget. Det kan man læse på Coop.dk (se kilder).

En undersøgelse foretaget af analysebureauet YouGov i 2018 viser, at hver fjerde dansker fejrer halloween, mens kun hver ottende holder allehelgensaften. Det fremgår af artiklen ”Børn og børnefamilier gyser til halloween” på Yougov.dk (se kilder).

Hvorfor er halloweentraditionen blevet så populær i Danmark?

Der er flere forskellige forklaringer på halloweens popularitet i Danmark. Ifølge analysechef i Coop, Lars Aarup, er en del af forklaringen, at traditionen ikke alene taler til børnene, men også til unge og voksne. Også historiker ved Dansk Folkemindesamling og traditionsforsker Caroline Nyvang peger på, at det har styrket traditionen, at den taler stærkt til både børn og voksne. Men også dét, at traditionen falder på en ellers traditionstom oktober, spiller ind. Der har ganske enkelt været en ledig plads i danskernes kalender, som halloween kan udfylde, argumenterer hun i artiklen ”På 25 år er halloween blevet en dansk tradition. Nu vil forskerne undersøge hvorfor” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Desuden dækker halloween nogle vigtige psykologiske og sociale behov, mener Caroline Nyvang, der sammen med en række kollegaer er ved at kortlægge danskernes halloween-skikke.

Hvad betyder halloweentraditionen for dansk erhvervsliv?

Danskernes begejstring for halloween kan mærkes i detailhandlen, som har øget deres salg af både slik, kostumer og pynt markant, og som derfor gør en del ud af at markere halloween, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Politisk konsulent i Dansk Erhverv, Mathias Vesterdal, sammenligner halloween med forbrugsmærkedage som Black Friday og Valentine’s Day, som har genereret markant omsætning i danske forretninger, fremgår det af Dansk Erhvervs pressemeddelelse ”Danskerne har taget halloween til sig” (se kilder).

Hvordan og hvorfor har folkekirken taget halloween til sig?

Flere folkekirker har de senere år valgt at bringe nutidens halloweentraditioner ind i kirkerummet. På allehelgensdag vælger nogle kirker for eksempel at udsmykke kirken med udhulede græskar i vinduerne. Flere præster har forklaret det med, at halloween er med til at stille mange eksistentielle og religiøse spørgsmål, som kirken kan give svar på, kan man læse i artiklen ”Der er langt fra allehelgen til halloween” på Kristeligt Dagblad.dk (se kilder). En af de præster, der holder halloweengudstjenester og kalder det en succes, er Karina Steinecke Dahlmann, sognepræst i Hannerup Kirke i Fredericia. ”Før i tiden har vi dårligt kunne få spejdere og børnefamilier i kirken på denne årstid, men efterhånden er der faktisk 2-300 mennesker, der deltager til vores halloweengudstjenester. Børn og unge synes det er sjovt med mørke og uhyggelige gæster og samtidig bliver gudstjenesten en anledning til at tale om alt det vi er bange for. For til sidst at skabe tryghed med kirkens budskab,” siger hun i artiklen ”Skal vi fejre allehelgen eller halloween?” på Dr.dk (se kilder).