Udbredelse, målgruppe og økonomi

Hvor mange danskere fejrer halloween?

Ifølge en analyse foretaget af Coop pynter hver femte dansker deres hjem op til halloween. Mens 30 procent af de 18-34-årige markerer halloween med pynt, gælder det 23 procent af de 35-54-årige og 8 procent af de 55-74-årige. Mere end hver fjerde med hjemmeboende børn klæder sig ud for at gå fra hus til hus for at tigge slik. Salgstal fra Coop viser desuden, at halloween voksede sig større end fastelavn i 2007 målt på salg af kostumer og pynt, mens halloween-salget i 2015 havde vokset sig næsten tre gange større end fastelavnssalget. Det kan man læse på Coop.dk (se kilder).

En undersøgelse foretaget af analysebureauet YouGov i 2018 viser, at hver fjerde dansker fejrer halloween, mens kun hver ottende holder allehelgensaften. Det fremgår af artiklen ”Børn og børnefamilier gyser til halloween” på Yougov.dk (se kilder).

Hvorfor er halloweentraditionen blevet så populær i Danmark?

Der er flere forskellige forklaringer på halloweens popularitet i Danmark. Ifølge analysechef i Coop, Lars Aarup, er en del af forklaringen, at traditionen ikke alene taler til børnene, men også til unge og voksne. Også historiker ved Dansk Folkemindesamling og traditionsforsker Caroline Nyvang peger på, at det har styrket traditionen, at den taler stærkt til både børn og voksne. Men også dét, at traditionen falder på en ellers traditionstom oktober, spiller ind. Der har ganske enkelt været en ledig plads i danskernes kalender, som halloween kan udfylde, argumenterer hun i artiklen ”På 25 år er halloween blevet en dansk tradition. Nu vil forskerne undersøge hvorfor” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Desuden dækker halloween nogle vigtige psykologiske og sociale behov, mener Caroline Nyvang, der sammen med en række kollegaer er ved at kortlægge danskernes halloween-skikke.

Hvad betyder halloweentraditionen for dansk erhvervsliv?

Danskernes begejstring for halloween kan mærkes i detailhandlen, som har øget deres salg af både slik, kostumer og pynt markant, og som derfor gør en del ud af at markere halloween, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Politisk konsulent i Dansk Erhverv, Mathias Vesterdal, sammenligner halloween med forbrugsmærkedage som Black Friday og Valentine’s Day, som har genereret markant omsætning i danske forretninger, fremgår det af Dansk Erhvervs pressemeddelelse ”Danskerne har taget halloween til sig” (se kilder).

Hvordan og hvorfor har folkekirken taget halloween til sig?

Flere folkekirker har de senere år valgt at bringe nutidens halloweentraditioner ind i kirkerummet. På allehelgensdag vælger nogle kirker for eksempel at udsmykke kirken med udhulede græskar i vinduerne. Flere præster har forklaret det med, at halloween er med til at stille mange eksistentielle og religiøse spørgsmål, som kirken kan give svar på, kan man læse i artiklen ”Der er langt fra allehelgen til halloween” på Kristeligt Dagblad.dk (se kilder). En af de præster, der holder halloweengudstjenester og kalder det en succes, er Karina Steinecke Dahlmann, sognepræst i Hannerup Kirke i Fredericia. ”Før i tiden har vi dårligt kunne få spejdere og børnefamilier i kirken på denne årstid, men efterhånden er der faktisk 2-300 mennesker, der deltager til vores halloweengudstjenester. Børn og unge synes det er sjovt med mørke og uhyggelige gæster og samtidig bliver gudstjenesten en anledning til at tale om alt det vi er bange for. For til sidst at skabe tryghed med kirkens budskab,” siger hun i artiklen ”Skal vi fejre allehelgen eller halloween?” på Dr.dk (se kilder).