Hvad er halloween?
Halloween er i dag bedst kendt som en form for uhyggeligt karneval, hvor både børn og voksne klæder sig ud og pynter op med skeletter, edderkoppespind, græskarlygter, spøgelser, monstre og vampyrer. Udklædte børn ringer på dørene for at bede om slik med det drillende udsagn ”trick or treat” – slik eller ballade. Denne moderne måde at fejre halloween tog form for omkring 150 år siden i USA. Først i løbet af 1990’erne kom den til Norden, og siden har danskerne i den grad taget traditionen til sig. Navnet halloween er det skotske ord for allehelgensaften (All Hallows Eve), som fejres den 31. oktober.
Hvor stammer traditionen fra?
Halloweentraditionen deler navn og tidspunkt med allehelgensaften, men det er to vidt forskellige traditioner. Allehelgen er en kirkelig tradition, som altid falder første søndag i november, hvor man mindes de døde, og de, der har båret den kristne tro videre gennem generationer. I den katolske kirke fejres dagen med sjælemesser og bøn for de afdøde for at hjælpe dem, der ifølge den katolske tro er havnet i skærsilden. Halloween er oprindeligt de førkristne irske kelteres tradition, der handler om uhygge og død og markerer kelternes nytårsfest Samhain, der både er en fejring af høstens afslutning og begyndelsen på et nyt år. Da allehelgen blev gjort til en højtid i kirken i 800-tallet, og kirken forsøgte at overtage den keltiske nytårsfest, blev Samhain til allehelgensaften – på skotsk All Hallows Eve. Nogle af traditionerne fra den oprindelige keltiske nytårsfest levede videre og flyttede med irske og skotske indvandrere til Amerika i 1800-tallet. Her fandt man på at lave lygter af græskar i stedet for roer, da græskarrene var lettere at udhule og i sæson netop omkring den 31. oktober, kan man læse i artiklen ”Halloween og allehelgen” på folkekirken.dk (se kilder)
Hvordan fejrede kelterne halloween?
De førkristne keltere i Irland og på de britiske øer fejrede deres nytår med en stor fest kaldet Samhain. Den løb over flere dage omkring den 1. november. Kelterne var af den overbevisning, at de, der var døde i løbet af året, på dette tidspunkt rejste til de dødes rige. Derfor tændte de bål og lygter i udhulede roer for at skræmme onde ånder væk. Det var en del af traditionen, at børnene fik nødder og frugt – det gør de fortsat ved den irske fejring af halloween. De udhulede roer, der lyste op som lanterner, var også en del af fejringen.
Hvilken indflydelse fik de kristne på halloween?
Da de keltiske områder blev kristnet omkring år 500, overtog kirken helligdagens betydning og gjorde fejringen af de døde kristne til en væsentlig del af traditionen, som i kirken kaldes allehelgensaften. Men en del af de hedenske skikke overlevede og har over tid udviklet sig til den halloween-fejring, vi kender i dag, kan man læse i artiklen ”Halloween” på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (se kilder).