sommerfugl
Dukatsommerfugl er én af Danmarks smukkeste sommerfugle. Arten er følsom over for sprøjtegifte som anvendes i landbruget.
Foto: Jacob Arnholtz / ritzau/scanpix

Gødning og sprøjtegift

journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, april 2018.
Top image group
sommerfugl
Dukatsommerfugl er én af Danmarks smukkeste sommerfugle. Arten er følsom over for sprøjtegifte som anvendes i landbruget.
Foto: Jacob Arnholtz / ritzau/scanpix

Indledning

Danske landbrug er flittige brugere af gødning og sprøjtegift, og mere end 50% af Danmarks samlede areal sprøjtes med gift. Selvom forbruget er faldende, benyttes produkterne stadig i vid udstrækning til at få afgrøderne til at gro og beskytte dem mod angreb fra insekter og svampe.

Men gødning og sprøjtegift kan også have bivirkninger, når de kemiske stoffer ender i vores fødevarer og drikkevand. Vi kender stadig ikke konsekvenserne til fulde, men forskere frygter, at et stort indtag af pesticider kan øge risikoen for kræft, diabetes og en række andre sygdomme. Det har skabt en ophedet debat om brugen af gødning og sprøjtegift.

 

Den danske professor i miljø og sundhed Philippe Grandjean forklarer, hvad der er op og ned i debatten om sundhedsrisici ved sprøjtegift.

Artikel type
faktalink

Definition og baggrund

Hvad er gødning?

Gødning er midler, der bruges til at få planter til at gro på en optimal måde. Når man gøder, tilfører man planterne næringsstoffer, som planterne skal bruge til at leve og vokse af. Normalt inddeler man gødning i to overordnede kategorier: Naturgødning og kunstgødning.

Naturgødning består udelukkende af materialer fra levende organismer. Det kan være afføring og urin fra dyr eller kompost af haveaffald og andre organiske materialer. Naturgødning indeholder mange af de næringsstoffer, som planter har brug for.

I 1800-tallet begyndte kunstgødning at vinde frem. Det er en effektiv form for gødning, da man ved brug af kemiske stoffer kan skabe gødning, som i præcise doseringer tilfører jorden netop de næringsstoffer, planterne har brug for, fremgår det af Den Store Danske (se kilder). Den mest anvendte form for kunstgødning er den såkaldte NPK-gødning, som består af nitrogen, fosfor og kalium – tre stoffer, der alle er væsentlige for planters vækst. Det skriver boligejernes videnscenter Bolius i artiklen ”Gødning” (se kilder).

Hvad er sprøjtegift?

Sprøjtegift – ofte kaldet pesticider – er midler, som anvendes til at bekæmpe ukrudt, insekter, svampe, snegle og andre organismer, der opfattes som skadelige. Formålet med sprøjtegift er at undgå, at afgrøder og planter kommer under angreb fra uønskede organismer.

Betegnelsen dækker over rigtig mange typer af kemisk gift. Landbruget står for 99% af den sprøjtegift, der anvendes i Danmark, mens cirka 1% anvendes i private haver, skriver Politiken i artiklen ”Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver” (se kilder)

Sprøjtegift bruges ofte i produktion af frugt, grøntsager og korn. Derfor kan der i mange tilfælde findes pesticidrester i disse produkter, skriver Miljø- og Fødevareministeriet (se kilder). Oftest er mængden af pesticidrester i vores fødevarer helt lovlige, da mængden holder sig under de grænseværdier, som EU har sat for, hvor mange giftrester der må være i madvarer.

Hvor meget sprøjtegift og gødning bruges der i Danmark?

Da Danmark er et landbrugsland, bliver en stor del af landet udsat for sprøjtegift og gødning i løbet af året. De seneste tal fra Miljøministeriet (se kilder) viser, at mere end 50% af Danmarks samlede areal – 21.710 km2 – sprøjtes med gift. I 2016 udgjorde den samlede mængde af gift 2.811 tons. 99% af det samlede danske forbrug af sprøjtegift stammer fra landbruget, skriver dr.dk i artiklen “Mindre gift i naturen: Haveejere tager sagen i egen hånd” (se kilder). Forbruget af både kunstgødning og sprøjtegift har været støt faldende siden 1970erne, hvor forbruget var på sit højeste. Det skyldes, at der er kommet øget bevidsthed om, at sprøjtegift i store mængder kan have miljømæssige bivirkninger, samt et større politisk fokus på at begrænse forbruget.

I 2016 blev der solgt 870 tons kunstgødning i Danmark mod 2.000 tons i 1974, da forbruget var på sit højeste, viser tal fra Landbrugsstyrelsen (se kilder).

Konsekvenser ved brug af sprøjtegift og gødning

Hvordan påvirker sprøjtegift menneskers sundhed?

De seneste årtier er der kommet øget opmærksomhed på, at den globale brug af sprøjtegift og kunstige stoffer i naturen kan påvirke os negativt. Forskerne er enige om, at det er sundhedsskadeligt, når mennesker indtager pesticider i store mængder. De er dog langt mere uenige om, hvor sundhedsskadelig mængden af pesticidrester i danske fødevarer er.

Når danskerne spiser frugt og grønt fra konventionelle (ikke-økologiske) landbrug, indtager de en vis mængde pesticidrester. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen fra 2016 (se kilder) viste, at der er giftrester i 52% af den testede danske frugt og i 27% af de testede grøntsager. Dermed er antallet af fund af pesticidrester i grøntsager tredoblet siden 2011, skriver dr.dk i artiklen ”Grøntsager med rester af sprøjtegift tredoblet på 5 år” (se kilder).

Til sammenligning var der i 2016 pesticidrester i 69% af den udenlandske frugt og 50% af det udenlandske grønt, som sælges i Danmark. Spørgsmålet er dog, om den mængde pesticidrester, som forbrugerne indtager, er skadelig eller ej. Selvom frugt og grønt ofte indeholder rester af sprøjtegift, er det meget sjældent, at mængden overskrider de grænseværdier, som EU har sat for, hvor stor mængde pesticid fødevarerne må indeholde.

Nina Cedergreen, som er professor hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, fortæller i dr.dk-artiklen ”Uenige forskere: Har sprøjtemidler konsekvenser for din sundhed?” (se kilder), at hun trygt spiser danske fødevarer: “De danske grænseværdier for pesticider er sat sådan, at selv hvis de er mindre gode for os, så er det en minimal mængde, vi får ind.” Hun mener altså, at mængden af pesticidrester er så lille, at den er uskadelig.

Andre forskere frygter dog, at pesticider kan have sundhedsskadelige bivirkninger, også selvom mængden af pesticider holder sig under grænseværdierne. I en artikel om pesticider i Samvirke kaldet ”Pesticider!? Det fik vi også i går” (se kilder) mistænker danske forskere pesticider for at kunne øge risikoen for sygdomme som diabetes og lymfekræft samt medføre adfærdsforstyrrelser, lavere intelligens og lavere fertilitet hos kvinder: Jeg er bekymret over, hvad de pesticider, vi får på tallerkenen hver dag, betyder for vores sundhed på længere sigt”, siger ph.d. Johnni Hansen, der forsker i kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse.

 

Foreningen Dansk Gartneri har lavet en guide til, hvordan forbrugerne vælger frugt og grønt med lavt indhold af pesticidrester

Hvad er cocktaileffekten?

En af de ting, som forskerne stadig ved relativt lidt om, er, hvordan det påvirker vores krop, når vi bliver udsat for flere forskellige kemiske stoffer samtidig. Et kemisk stof, som ikke i sig selv udgør en risiko, kan blive mere sundhedsskadeligt, hvis kroppen samtidig udsættes for andre kemiske stoffer, skriver Miljø- og Fødevareministeriet (se kilder). Det kaldes cocktaileffekten eller kombinationseffekten.

Ofte opstår hormonforstyrrende effekter og sundhedsrisici først, når flere forskellige kemiske stoffer bliver blandet i kroppen, skriver dr.dk i artiklen ”Uenige forskere: Har sprøjtemidler konsekvenser for din sundhed?” (se kilder). I artiklen siger Lisbeth E. Knudsen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet: “Med den nyeste viden om cocktaileffekter er det helt klart mest sikkert at undgå også små mængder (af pesticider, red.).”

Hvordan påvirker sprøjtegift naturen?

Sprøjtegift er skabt til at dræbe uønskede planter, insekter og andre levende organismer. Men de kan også dræbe og påvirke andre organismer, som ellers er til gavn for naturen, konkluderede tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research i 2014 (se kilder), efter at have analyseret 800 videnskabelige studier, som beskæftiger sig med sprøjtegifts påvirkning af miljøet. Den store undersøgelse viste, at nogle typer af sprøjtegift truer økosystemerne i høj grad. Det skriver Ingeniøren i artiklen ”Forskere slår fast: Pesticider er en global trussel mod insekter og regnorme” (se kilder). Påvirkningen skyldes ikke mindst, at pesticider kan dræbe de såkaldte bestøvere – dyr såsom sommerfugle, bier og insekter, der sørger for at planter kan reproducere.

Giftstofferne kan også have negative konsekvenser for fugle, dels ved at skade deres organer, dels fordi giftstofferne dræber de insekter, som de lever af, fremgår det af undersøgelsen.

Hvordan påvirker gødning natur og mennesker?

En af de vigtigste grundstoffer i gødning er nitrogen (eller kvælstof), som planterne skal bruge for at vokse. Det kan enten tilføres planterne i form af kunstgødning, der fremstilles kemisk, eller som organisk husdyrsgødning, som primært stammer fra gylle fra svinestalde.

En del af kvælstoffet bliver optaget af planterne eller afgrøderne, mens andet ender i jorden. Og her kan det have konsekvenser for både natur og mennesker.

Når kvælstoffet siver ned i grundvandet, dannes der nitrat, som kan være skadeligt for mennesker. Nitratindholdet i det danske grundvand er nedadgående, men der er stadig områder i landet, hvor indholdet er højere end tilladt, skriver Information i artiklen ”Stor dansk undersøgelse: Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft” (se kilder). Artiklen beskriver en dansk undersøgelse i International Journal of Cancer (se kilder), der finder frem til, at indtag af nitrat gennem drikkevandet øger risikoen for tarmkræft. Undersøgelsen slår dog også fast, at risikoen er meget lav, og at forbrugerne ikke bør droppe at drikke vand fra hanen.

Brugen af kvælstof i gødning kan også have konsekvenser for havmiljøet, skriver Information i artiklen ”Derfor er for meget kvælstof skidt for naturen” (se kilder). Gennem drænrør løber kvælstoffet ud i vandløb, søer og ender i havet. Kvælstoffet virker som gødning for alger, og der dannes dermed flere alger. Når algerne dør, falder de til bunds, hvor de bliver nedbrudt. Den proces kræver ilt, og en stor vækst i alger kan derfor resultere i iltsvind, som dræber dyrelivet i havet.