Forenede Nationer (FN)

Hvad er FN?

Forenede Nationer (FN) er et mellemstatsligt samarbejde for fred og sikkerhed grundlagt i forbindelse med 2. Verdenskrig. Menneskerettigheder og bæredygtig udvikling er to andre pejlemærker for FN’s arbejde (se også faktalink om FN’s verdensmål og klimamål samt Verdenserklæring om Menneskerettighederne).

Man daterer typisk FN’s fødsel til den 24. oktober 1945, hvor FN-pagten trådte i kraft (1). Pagten udgør en form for grundlov for FN-samarbejdet.

Forarbejdet til FN går tilbage til 1. januar 1942, hvor repræsentanter for 26 lande, der var i krig med aksemagterne (Tyskland, Japan og Italien), underskrev Atlanterhavserklæringen (ikke at forveksle med Atlantpagten fra 1949, der er NATO’s grundlov, se faktalink om NATO), også kaldet De Forenede Nationers Erklæring af 1.1.1942. Den kom til at danne forlæg for FN-pagten og var forfattet af den britiske og amerikanske regering. De 26 lande lovede hinanden at sætte alle ressourcer ind på at nedkæmpe aksemagterne og ikke indgå separate fredsaftaler (2), ligesom erklæringen rummede hensigter om at samarbejde om en fredelig verdensorden bygget på frihandel efter nedkæmpningen af nazismen og fascismen (3).

FN-pagten blev siden tiltrådt af de mange nye nationer, der opnåede selvstændighed efter 2. Verdenskrig som følge af en afkoloniseringsproces, som FN var med til at fremme. Med pagten lover medlemslandene bl.a.: "at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed, at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, at samarbejde internationalt for at løse mellemfolkelige økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer og for at fremme respekten for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at være centralorgan for nationernes indsats for at nå disse mål" (4).

I dag fungerer FN gennem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet samt en lang række organisationer, programmer og specialiserede agenturer. FN har også et dømmende organ, Den Internationale Domstol (The International Court of Justice – ICJ).

Hvor mange medlemslande har FN?

I 1945 var der 51 medlemsstater i FN, heriblandt Danmark. I dag er 193 stater medlemmer af FN. Den nyeste selvstændige stat, der blev medlem af FN, var Sydsudan i 2011. Blandt de lande, der ikke er med i FN, er Palæstina og Vatikanstaten. Palæstina har siden 2012 haft observatørstatus i FN. De ansøgte i 2011 om at blive fuldgyldigt medlem, men USA nedlagde veto (5). I foråret 2024 vedtog FN’s Generalforsamling en indstilling om, at Palæstinas medlemsrettigheder i FN skulle opgraderes øjeblikkeligt, og opfordrede Sikkerhedsrådet til at godkende Palæstina som FN-medlemsland, men igen nedlagde USA veto (6 og 7). Nogle mener ikke,  at Palæstina er et selvstændigt land eller en selvstændig stat og regner det i stedet som en ”ikke-anerkendt stat”, der omtales som det palæstinensiske selvstyre. Andre omstridte territorier, som derfor heller ikke er medlemmer af FN, er Abkhasien, Kosovo/Kosova, Nordcypern, Somaliland, Sydossetien, Taiwan, Vestsahara og Transnistrien.

Hvordan fungerer FN?

I FN’s Generalforsamling sidder en repræsentant for samtlige medlemslande. Generalforsamlingen kan træffe beslutninger inden for FN-pagtens område. Hvert land har en stemme, uanset landets størrelse, og beslutninger træffes ved simpelt flertal eller med 2/3 flertal. FN’s Generalforsamlingen kan ikke tvinge medlemslande til at rette ind efter beslutningerne, der alene har moralsk vægt. Det gælder f.eks. FN’s klimamål og mål for bæredygtig social udvikling.

Hvis der opstår væsentlige uenigheder i Generalforsamlingen, skal spørgsmålet behandles i FN’s Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet kan sætte magt bag beslutningerne, og træffe beslutninger om opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og om stationering af fredsbevarende styrker.

Der er fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet: Folkerepublikken Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland og USA. Dertil ti medlemmer, der vælges af Generalforsamlingen for en toårig periode. En beslutning i Sikkerhedsrådet kræver mindst ni jastemmer og at ingen stemmer nej. Det kaldes vetoretten.

Under Generalforsamlingen er også Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC). Dette råd skal forbedre økonomiske og sociale levevilkår, fremme fuld beskæftigelse og opmuntre til mellemfolkeligt samarbejde om kultur og undervisning og respekt for menneskerettighederne (se faktalink om Menneskerettighederne). ECOSOC har 54 medlemmer, der vælges for tre år ad gangen.

FN’s dømmende organ er Den International Domstol i Haag, også kaldet Den Mellemfolkelige Domstol. Her kan stater (ikke enkeltpersoner) indbringe sager, og medlemslandene har pligt til at følge domstolens afgørelser.

Hvilke organisationer findes under FN?

Der findes flere organisationer under FN, bl.a. børnefonden UNICEF (United Nations Children’s Fund), der blev oprettet i 1946 som en midlertidig katastrofefond i kølvandet på 2. Verdenskrig, men er blevet en permanent organisation, der arbejder med at forbedre børns levevilkår, særligt i fattigere lande.

FAO (Food and Agriculture Organization) blev oprettet i 1945 med det primære formål at indsamle, analysere og udbrede viden om fødevareproduktion, landbrug, skovbrug og fiskeri samt ernæring. FAO koordinerer også den internationale udviklingsbistand inden for disse områder.

UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev også oprettet i 1945 for at fremme samarbejde mellem FN-medlemslandene inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.

Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organisation) blev oprettet i 1948 for at sikre den højeste sundhedsstandard for befolkninger verden over. WHO arbejder med at højne kvaliteten i lokale sundhedssystemer generelt og med at bekæmpe specifikke sygdomme, smitsomme som malaria, hiv/aids og influenza, og ikke-smitsomme som kræft og diabetes.

FN har to højkommissærer med hver deres organisation under sig. Den ene har ansvar for menneskerettigheder: OHCHR (Office of the High Commissioner for Human Rights). Den anden for flygtninge: UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees).

Hvilke programmer findes under FN?

Der findes forskellige programmer med særlige opgaver under FN. Blandt dem er:

• WFP (World Food Programme) oprettet i 1961 med det formål at udrydde sult på verdensplan. WFP koordinerer fødevareprogrammer i store dele af verden, bsom daglig bistand til særligt fattige områder og i form af krisehjælp.
• UNEP (United Nations Environment Programme) oprettet i 1972 for at inspirere og oplyse nationer og befolkninger til at forbedre deres livskvalitet uden at kompromittere klodens fremtid. Udover UNEP findes FN’s Klimapanel (IPCC) – et mellemstatsligt videnskabeligt panel – der blev nedsat i 1988, da den såkaldte Brundtland-rapport gjorde det klart, hvor omfattende klimaforandringer der var i gang, og hvor store konsekvenser de vil få. Siden har IPCC udgivet en række rapporter om klimaforandringer, deres årsager og mulige løsninger (8).
• UNDP (United Nations Development Programme) oprettet i 1965 for at finansiere og koordinere faglig bistand i udviklingslandene. Det vigtigste formål for UNDP er at bekæmpe fattigdom, men programmet har i de senere år haft stigende fokus på bæredygtig udvikling, støtte til god regeringsførelse og opbygning af åbne, velfungerende forvaltninger.
• UNAIDS (The Joint United Nations Programme on HIV/AIDS) oprettet i 1994 koordinerer forskellige organisationer og specialiserede agenturers indsats for at bekæmpe smitte og udbrede behandlingsmuligheder. Reproduktive rettigheder og beskyttelse af kvinder, børn og LGBTIQ+ personers rettigheder i relation til HIV/AIDS er også en del af UNAIDS’ fokusområde.

Hvilke specialiserede agenturer findes i FN?

Foruden organisationerne og programmerne under FN findes 33 specialiserede agenturer i tilknytning til FN-systemet (9).

Blandt disse har Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO (International Labour Organization) en lidt speciel historie i FN-systemet, idet ILO blev oprettet i 1919 og dermed fandtes før FN. ILO’s formål er at sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder, at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen (10).

ILO er en trepartsorganisation, hvor regeringer, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer sammen skal udvikle internationale konventioner og anbefalinger. I 1946 blev ILO tilknyttet FN som det første specialiserede agentur (11).

Verdensbanken (WBG – World Bank Group) indgik i 1947 en aftale, der gjorde banken til et specialiseret agentur under FN, men Verdensbanken fungerer selvstændigt. Det samme gælder Den Internationale Valutafond (IMF – International Monetary Fund) som yder lån og konsulentbistand til lande, og Den Internationale Handelsorganisation (WTO – World Trade Organization), der fungerer som forum for forhandling af handelsaftaler mellem forskellige lande.

De andre specialiserede agenturer beskæftiger sig bl.a. med kvinders rettigheder (UN Women), katastrofehåndtering (UNISDR – United Nations Office for Disaster Risk Reduction), migration (IOM – International Organization for Migration) og international kontrol med våben og atomenergi, bl.a. IAEA (International Atomic Energy Agency) og OPCW (Prohibition of Chemical Weapons).

Hvor har FN hovedsæde?

FN har sit hovedkvarter i New York i USA, hvor Generalforsamlingen mødes. Men dele af FN-systemet har også base i andre lande. F.eks. FN-byen i København, hvor der arbejder flere end 2.000 mennesker med bl.a. FN’s 17 bæredygtighedsmål, og hvor UNICEF har sit lager. Den Internationale Straffedomstol, FN’s dømmende organ, har hovedsæde i Haag i Holland, og flere af de FN-tilknyttede specialiserede agenturer som f.eks. ILO har hovedsæde i Geneve i Schweiz.

BOKS:

HIV/AIDS

FN har med UNAIDS-programmet siden 1994 arbejdet med at inddæmme og behandle den smitsomme virus HIV, der ubehandlet fører til sygdommen AIDS (Aquired Immune Defeciency Syndrome). Det specialiserede agentur UNAIDS arbejder også med at bekæmpe den diskrimination, som mennesker med HIV/AIDS er udsat for, og den diskrimination af og  fordomme mod LGBTIQ+personer, som HIV/AIDS spiller ind i. På tidslinjen her kan man se vigtige nedslagspunkter i historien om virus, sygdom og UNAIDS’ arbejde over 40 år: https://www.unaids.org/en/resources/infographics/40-years-of-the-AIDS-response

Forurening

FN’s miljøprogram har en hjemmeside, hvor man kan følge forurening og dens konsekvenser kloden over. F.eks. er der en infografik om drikkevandskvalitet, og man kan søge data frem om en række forureningsfaktorer i luften, i havet og på landjorden. https://wesr.unepgrid.ch/?project=MX-JOJ-8ME-I4T-G9M-I9E&language=en&theme=color_light

Flygtninge

FN’s flygtningeagentur UNHCR arbejder med at beskytte og hjælpe de millioner af mennesker, der lever på flugt på grund af krig og andre katastrofer. På deres side Global Trends findes infografikker om udviklingen i flygtningesituationen på verdensplan. https://www.unhcr.org/global-trends