Introduktion til Solvognen

Hvad er Solvognen?

Solvognen er et af de vigtigste danske fund fra ældre bronzealder og menes at være omtrent 3.400 år gammel. Til sammenligning er Guldhornene 'kun' omkring 1600 år gamle og Grauballemanden ca. 2.300 år gammel.

Solvognen består af en bronzeskive på næsten 26 cm i diameter, som er lavet af to bronzeplader, der begge buer en smule ud af og er holdt sammen af en tyk yderring. ’Forsiden’ af bronzeskiven er belagt med en ganske tynd plade af guld (også kaldet guldblik), der er sat fast på bronzen med harpiks. Foran skiven er en ornamentikbesat hest støbt i ét sammenhængende stykke bronze. Man kan læse mere om Solvognens opbygning i Henning Dahl-Nielsens bog ”Fortidsminder i Danmark” (se kilder).

Figuren har et lille hul ved hestens mule. Det tyder på, at der formodentlig har siddet et bidsel med en trækline tilbage til selve bronzeskiven. Det er interessant, da man aldrig har fundet et bidsel fra ældre bronzealder, men Solvognen viser altså, at de folk, der har støbt hesten, har kendt teknikken med bidsler.

Ifølge artiklen ”Solens lange rejse” (se kilder) er navnet ”Solvognen” egentlig misvisende, for selvom både hesten og solskiven er sat på en vogn, betragter de fleste forskere vognen som mindre vigtig i forhold til hesten og solen. Vognens har formodentlig bare gjort det gjort det muligt at trække solen og hesten frem og tilbage foran tilskuere og har altså ikke i sig selv haft den store betydning.

 

Film, lavet af Nationalmuseet, der viser, hvordan man støber en lille økse i bronzealderen.

 

Hvornår og hvordan blev Solvognen fundet?

Solvognen blev fundet i 1902 af den sjællandske bonde Frederik Willumsen, da han pløjede et nyt stykke jord. I første omgang var det blot hesten, der kom til syne i plovfuren, og bonden troede, at det var et stykke gammelt legetøj. I de første dage blev Solvognen derfor brugt som legetøj af Frederik Willumsens børn. Men så hørte Nationalmuseet om fundet og undersøgte figuren og stedet, hvor den havde ligget i jorden. Det førte til, at man fandt yderligere 30 små dele af Solvognen. De sidste kendte stykker af Solvognen blev først fundet næsten 100 år senere, da man i 1998 på samme sted fandt yderligere 19 små dele vha. en metaldetektor. Du kan læse mere om fundet af Solvognen i opslagsværket ”Gyldendal – Den store danske” (se kilder).

Trundholm Mose, hvor Solvognen blev fundet, ligger på Vestsjælland. Meget tyder da også på, at Solvognen er lavet i det område, der i dag kaldes Danmark. På den forgyldte plade af Solvognen kan man nemlig se en detaljeret spiralornamentik, der var karakteristisk for det sydlige Skandinavien i ældre bronzealder. Spiralerne er sandsynligvis et udtryk for solens rejse over og under jorden og for den cirkulære tidsopfattelse, som de fleste agerbrugssamfund havde.

 

Animeret film om Solvognen.