Hvorfor var situationen særligt alvorlig i 1933?
I januar 1933 var krisen tæt på at kulminere i en storkonflikt. På Danmarkshistorien.dk og i opslaget på Den Store Danske beskrives det, hvordan arbejdsgiverforeningen havde krævet en gennemsnitlig lønnedgang på 20% på grund af krisen (se kilder). Da fagbevægelsen afviste kravet, varslede arbejdsgiverne lockout af 100.000 arbejdere. Kanslergadeforliget blev indgået for at afværge det mulige kaos, som ville blive udløst af en storkonflikt på arbejdsmarkedet. Målet med forliget var især at skabe bedre forhold for forligspartiernes kernevælgere, henholdsvis arbejdere og landmænd.
Hvordan skulle Kanslerforliget løse de økonomiske og sociale problemer?
I Kanslergadeforliget aftalte partierne S, R og V, at der skulle laves en række statslige indgreb og reformer på tre forskellige områder. Det beskrives i Den Store Danske og på Danmarkshistorien.dk (se kilder):
På landbrugsområdet:
· Ejendomsskatterne blev sænket
· Landbeboere kunne betale gæld af over længere tid
· Stimulering af højere priser på og eksport af landbrugsvarer gennem devaluering af den danske krone på cirka 10%
· Statstilskud til nedslagtning af kreaturer
· Reduktion i svineproduktionen
På arbejdsmarkedsområdet:
· Afværgelse af storkonflikt gennem et lovindgreb, der forbød lockout og strejker
· Gældende overenskomster blev forlænget et år
· Vedtagelse af lån til boligbyggeri
· Vedtagelse af statsstøtte til andre offentlige arbejder for at skabe arbejdspladser
· Vinterhjælp til arbejdsløse
På sociallovgivningsområdet:
· Lov om folkeforsikring
· Lov om ulykkesforsikring
· Lov om offentlig forsorg
Socialreformen, som indgik i Kanslergadeforliget, var ikke kun en konsekvens af den akutte økonomiske krise. Socialreformen havde nemlig været under forberedelse af den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke (1880-1963) siden slutningen af 1910’erne. De nye love på socialområdet sikrede borgere ret til ensartet hjælp i hele landet. F.eks. gav loven om offentlig forsorg meget fattige arbejdsløse borgere ret til en fastsat understøttelse, og modtagere af offentlige ydelser mistede ikke længere automatisk borgerlige rettigheder som f.eks. stemmeret. Samtidig blev det med folkeforsikringsloven en forudsætning for at kunne modtage sociale ydelser, at man var medlem af en sygekasse. Reformen og dens virkninger er beskrevet i Søren Kolstrups kapitel i ”Dansk Velfærdshistorie” (se kilder).
Rekonstruktion med skuespillere af, hvordan Kanslergadeforliget foregik, og information om baggrunden for og konsekvenserne af forliget. Video lavet til Historiekanon.