satiretegning
Kanslergade-forliget 30 januar 1933. "Det er os" lyder teksten til Jensenius tegning fra 1933.
Foto: NF / Scanpix

Historiekanon 23: Kanslergadeforliget

cand.mag. i historie og filosofi/videnskabsteori og ph.d. i kønsforskning Marie-Louise Holm, Bureauet, december 2018.
Top image group
satiretegning
Kanslergade-forliget 30 januar 1933. "Det er os" lyder teksten til Jensenius tegning fra 1933.
Foto: NF / Scanpix

Indledning

Kanslergadeforliget var 1930’ernes største parlamentariske forlig i Danmark. Forliget skulle løse alvorlige problemer i forbindelse med den økonomiske krise, der prægede hele verden på det tidspunkt. Forliget førte til, at der blev lavet statslige indgreb og reformer på landbrugsområdet, arbejdsmarkedsområdet og sociallovgivningsområdet, og reformerne var med til at stabilisere den sociale og økonomiske situation i landet. Tiltagene anses af historikere for begyndelsen på udviklingen af den danske velfærdsstat. Kanslergadeforliget og den efterfølgende udvikling medførte samtidig stigende statslig regulering af danske borgeres livsførelse.

 

Originale fjernsynsklip fra Danmark i 1930’erne i forbindelse med Kanslergadeforliget.

 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til Kanslergadeforliget

Hvad var Kanslergadeforliget?

Kanslergadeforliget blev indgået mellem partierne Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R) og Venstre (V) natten mellem den 29. og 30. januar 1933. Forliget er opkaldt efter statsminister Thorvald Staunings (1873-1942) bopæl, Kanslergade 10 i København, fordi de sidste intense 18-timer af forhandlingerne frem til forliget fandt sted der. Kanslergadeforliget er det mest omfattende af de forlig, som blev indgået i Danmark i 1930’erne for at råde bod på en række alvorlige nationale økonomiske og sociale problemer. Forliget medførte økonomiske, arbejdsmarkedspolitiske og sociale indgreb og reformer, der fik dæmmet op for krisen. I dag anses reformerne for at være et vigtigt led i udviklingen af den danske velfærdsstat.

Hvad var baggrunden for den alvorlige økonomiske og sociale krise i Danmark?

Krisen i Danmark var delvis afledt af den verdensomspændende økonomiske krise, som startede med det amerikanske aktiemarkeds sammenbrud 29. oktober 1929 i New York. På Arbejdermuseets hjemmeside beskrives det, hvordan børskrakket forplantede sig til økonomierne i alle de største kapitalistiske lande, særligt USA og Tyskland (se kilder). I løbet af de følgende fire år gik international handel næsten i stå, og produktionen i vestlige lande faldt, mens arbejdsløsheden steg voldsomt. I Danmark var arbejdsløsheden i 1932 oppe på 32% af de arbejdsløshedsforsikrede borgere. Det reelle arbejdsløshedstal var dog væsentligt højere, da en del mennesker, særligt i landdistrikterne, ikke var forsikret og derfor ikke var en del af statistikken.

Krisen førte til, at mange danske borgere fik meget dårligere leveforhold, som det kan læses på Danmarkshistorien.dk og Arbejdermuseets hjemmeside (se kilder). Det skabte udbredt uro i befolkningen, og i begyndelsen af 1930’erne blev der organiseret flere store demonstrationer og strejker. Landarbejdere organiserede sig også i Landbrugernes Sammenslutning, som lagde pres på det politiske system – særligt på partiet Venstre – for at få løst problemerne.

Hvilken rolle spillede landbruget for krisen?

Ifølge Danmarkshistorien.dk (se kilder) var en væsentlig medvirkende faktor til krisen, at landbruget – som var det bærende erhverv i Danmark på det tidspunkt – siden Første Verdenskrig havde været i økonomiske problemer. Disse problemer blev værre i 1929-1930, da de internationale kornpriser faldt meget. Danske varer blev pålagt restriktioner på eksportmarkederne, så landmændene havde svært ved at få afsat deres afgrøder. Du kan læse mere om årsagerne til de økonomiske og sociale problemer i Danmark og resten af den vestlige verden i historikeren Henrik Nissens kapitel i ”Danmarks Historie” (se kilder).

Uddybning af Kanslergadeforliget

Hvorfor var situationen særligt alvorlig i 1933?

I januar 1933 var krisen tæt på at kulminere i en storkonflikt. På Danmarkshistorien.dk og i opslaget på Den Store Danske beskrives det, hvordan arbejdsgiverforeningen havde krævet en gennemsnitlig lønnedgang på 20% på grund af krisen (se kilder). Da fagbevægelsen afviste kravet, varslede arbejdsgiverne lockout af 100.000 arbejdere. Kanslergadeforliget blev indgået for at afværge det mulige kaos, som ville blive udløst af en storkonflikt på arbejdsmarkedet. Målet med forliget var især at skabe bedre forhold for forligspartiernes kernevælgere, henholdsvis arbejdere og landmænd.

Hvordan skulle Kanslerforliget løse de økonomiske og sociale problemer?

I Kanslergadeforliget aftalte partierne S, R og V, at der skulle laves en række statslige indgreb og reformer på tre forskellige områder. Det beskrives i Den Store Danske og på Danmarkshistorien.dk (se kilder):

På landbrugsområdet:

· Ejendomsskatterne blev sænket

· Landbeboere kunne betale gæld af over længere tid

· Stimulering af højere priser på og eksport af landbrugsvarer gennem devaluering af den danske krone på cirka 10%

· Statstilskud til nedslagtning af kreaturer

· Reduktion i svineproduktionen

 

På arbejdsmarkedsområdet:

· Afværgelse af storkonflikt gennem et lovindgreb, der forbød lockout og strejker

· Gældende overenskomster blev forlænget et år

· Vedtagelse af lån til boligbyggeri

· Vedtagelse af statsstøtte til andre offentlige arbejder for at skabe arbejdspladser

· Vinterhjælp til arbejdsløse


På sociallovgivningsområdet:

· Lov om folkeforsikring

· Lov om ulykkesforsikring

· Lov om offentlig forsorg

 

Socialreformen, som indgik i Kanslergadeforliget, var ikke kun en konsekvens af den akutte økonomiske krise. Socialreformen havde nemlig været under forberedelse af den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke (1880-1963) siden slutningen af 1910’erne. De nye love på socialområdet sikrede borgere ret til ensartet hjælp i hele landet. F.eks. gav loven om offentlig forsorg meget fattige arbejdsløse borgere ret til en fastsat understøttelse, og modtagere af offentlige ydelser mistede ikke længere automatisk borgerlige rettigheder som f.eks. stemmeret. Samtidig blev det med folkeforsikringsloven en forudsætning for at kunne modtage sociale ydelser, at man var medlem af en sygekasse. Reformen og dens virkninger er beskrevet i Søren Kolstrups kapitel i ”Dansk Velfærdshistorie” (se kilder).

 

Rekonstruktion med skuespillere af, hvordan Kanslergadeforliget foregik, og information om baggrunden for og konsekvenserne af forliget. Video lavet til Historiekanon.