Perspektiv på Systemskiftet

Hvilken betydning fik Systemskiftet for Højre?

Allerede inden Systemskiftet havde Højre været splittet. Grupperne i partiet var især uenige om strategien over for Venstre: Skulle man kæmpe mod Venstre eller forhandle med partiet? Højre mistede flertallet i Landstinget i 1902 og var dermed uden for indflydelse. Det blev samtidig sværere og sværere for de konservative kræfter at vinde opbakning til det synspunkt, at de rigeste skulle have en særligt stor indflydelse på Landstingets sammensætning.

Ved landstingsvalget i 1914 mistede de konservative partier samlet set flertallet i Landstinget, og de kunne ikke længere blokere for en grundlovsændring, der udvidede stemmeretten. I 1915 fik Danmark en ny grundlov med almindelig demokratisk valgret til både folketing og landsting. Nogle måneder efter gik Højre i opløsning, og Det Konservative Folkeparti opstod som et nyt konservativt parti, der bakkede op om den nye demokratiske ordning med valgret til langt flere grupper end tidligere.

På danmarkshistorien.dk findes Højres valgprogram fra 1914: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoejres-valgmanifest-roskilde-dagblad-16-juni-1914/

Hvilken betydning fik Systemskiftet for parlamentarismens indførelse i Danmark?

Historiker Claus Friisberg har i bogen ”Ingen over og ingen ved siden af Folketinget” (se kilder) sat spørgsmålstegn ved, om Systemskiftet i sig selv markerer parlamentarismens indførelse i Danmark. Efter Systemskiftet var det nemlig stadig ikke flertallet i Folketinget, der udpegede regeringen, men kongen. Systemskiftet havde dog afgørende betydning for udvikling af dansk parlamentarisme hen imod den måde, som den praktiseres i dag.

Med regeringsændringen i 1901 tog kongen for første gang entydigt udgangspunkt i folketingsflertallet, da han udpegede regeringen. Partistrukturen i Folketinget var imidlertid i opløsning. Det skabte i årene efter Systemskiftet en række regeringskriser, hvor kongen fortsat spillede en aktiv rolle, når der skulle udpeges en ny regering. Efterhånden blev parlamentarismen dog en forfatningsmæssig sædvane, altså en måde man fik tradition for at udpege regering på.

Hvad var Påskekrisen, og hvilke konsekvenser fik den?

I 1919 slog kong Christian 10. efter endnu en regeringskrise det princip fast, at han ikke ville udpege en regering, der havde Folketinget imod sig. Da kongen i 1920 alligevel afsatte regeringen og indsatte sin egen, vakte det skarp kritik og udløste det, man kalder Påskekrisen. Siden har regenten spillet en noget mere tilbagetrukket rolle ved regeringsændringer.

Historiker Niels Wium Olesen (se kilder) har i artiklen ”1901: Systemskifte” i bogen ”Danmark bliver moderne” (se kilder) beskrevet Påskekrisen som et udtryk for, at parlamentarismen stadig ikke var fastforankret, men samtidig som en lektie til kongen om, at reglerne havde ændret sig. Den demokratiske tanke, at folketingsflertallet skulle have magten, førte altså efterhånden til indførelse af parlamentarismen. Derfor blev Landstinget efterhånden opfattet som overflødigt, og det blev afskaffet i 1953 – samtidig med, at parlamentarismen blev skrevet ind i Grundloven.