Hvad var Systemskiftet?
’Systemskiftet’ er den betegnelse, der bruges om overgangen fra den sidste Højre-regering til den første Venstre-regering, som fandt sted 24. juli 1901. Da Christian 9. udpegede den nye regering, tog han udgangspunkt i flertallet i Folketinget og ikke som tidligere i sine egne politiske holdninger og ønsker.
Regeringslederen i den nye regering blev juraprofessor J.H. Deuntzer, og det var kongens eget valg – ikke Venstres. Da Deuntzer imidlertid var Venstremand, forventede kongen, at Deuntzer ville have lettere ved at komme ud af det med Folketinget, end kongens hidtidige Højre-regeringer havde haft det.
J.H. Deuntzer forsøgte i sin regeringsdannelse at tilgodese alle fløje i det store og politisk sammensatte parti Venstre, der sad på omtrent 2/3 af folketingsmandaterne. Venstres leder, J.C. Christensen, blev kirke- og undervisningsminister, lederen af partiets radikale fløj, Viggo Hørup, blev transportminister, og bonden Ole Hansen blev landbrugsminister, Indtil da havde ingen bønder haft ministerposter, og den nye landbrugsminister blev da også i artiklen ”Husmænd og Gaardmænd” i Middelfart Venstreblad (se kilder) omtalt som ”den første Bonde i Kongens Raad”.
Hvorfor skete Systemskiftet?
På tidspunktet for Systemskiftet kunne kongen frit udpege den regering, han ville. Pga. Venstres store folkelige opbakning krævede partiet dog at blive taget hensyn til. Venstre gjorde derfor livet svært for Højre-regeringerne ved at blokere deres lovforslag i Folketinget. Det førte i løbet af 1870’erne til en stadig mere intens konflikt mellem Højre og Venstre – især om finansloven, der skulle vedtages hvert år, for at regeringen havde penge at regere for. Som historikeren Niels Wium Olesen har fremhævet det i artiklen ”1901: Systemskifte” (se kilder) satte det lovgivningsarbejdet og dermed landets udvikling i stå. Folketinget forsøgte at få regeringen til at falde ved at nægte at stemme for finansloven. Regeringen med Højre-manden J.B.S. Estrup i spidsen svarede igen ved at gennemføre finansloven uden om Folketinget i hele perioden 1885-94.
Efter folketingsvalget i april 1901 havde Højre kun otte af Folketingets 114 mandater. Dette fik kongen til at give efter for Venstres pres og udpege en Venstre-regering. Kongen meddelte derefter sin konseilspræsident (svarer til en statsminister), Højre-manden Hannibal Sehested, at han forventede, at Sehesteds afskedsbegæring lå klar, når kongen kom hjem fra et kurophold.