Perspektiv på Slaget på Fælleden

Hvorfor var myndighederne så hårde mod arbejderbevægelsen?

Myndighederne valgte at bryde med flere af Grundlovens grundlæggende principper såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed for at stoppe arbejderbevægelsens møde på Fælleden den 5. maj 1872. Det skyldtes, at samfundets herskende grupper i 1870erne var meget bange for, hvad det ville betyde, hvis arbejderklassen fik flere rettigheder eller endog stemmeret.

Denne frygt skyldtes i høj grad arbejderbevægelsens oprør i resten af Europa. I 1871, året før Slaget på Fælleden, havde arbejderne i Paris i samarbejde med nationalgarden erobret magten i hovedstaden. Den 28. marts 1871 proklamerede oprørerne den såkaldte ”Pariserkommune”, en socialistisk republik, hvor kvinder havde stemmeret, kirke og stat var adskilt, og arbejderne overtog virksomhederne. Pariserkommunen holdt kun 71 dage, før den franske hær efter meget blodige gadekampe generobrede hovedstaden.

Flere højtstående danske politikere frygtede imidlertid, at det franske opgør ville inspirere til en socialistisk revolution i Danmark, hvis ikke den voksende socialistiske arbejderbevægelse blev slået hårdt ned.  

Du kan læse mere om myndighedernes forhold til arbejderbevægelsen i artiklen ”Slaget på Fælleden den 5. maj 1872” på danmarkshistorien.dk (se kilder).

Hvad har Slaget på Fælleden betydet i eftertiden?

Slaget på Fælleden har i eftertidens Danmark antaget næsten mytisk karakter. Den er blevet symbol på den tidlige arbejderbevægelses kamp for bedre forhold og på arbejdernes kamp for at få status som ligeværdige borgere i samfundet. For mange repræsenterer Slaget på Fælleden også fagbevægelsens fødsel – og dermed også begyndelsen på det danske arbejdsmarkedssystem, som blandt andet er karakteristisk ved, at mange lønmodtagere er medlem af en fagforening. Du kan læse mere om, hvordan arbejderbevægelsen har været med til at forme den danske velfærdsstat i artiklen ”Historikere: Arbejderbevægelsen har formet Danmark” på dr.dk (se kilder).