Introduktion til Slaget på Fælleden

Hvad var Slaget på Fælleden?

Slaget på Fælleden er betegnelsen for et voldeligt sammenstød mellem flere tusinde protesterende arbejdere og de danske myndigheder, som fandt sted søndag den. 5 maj 1872 på Nørre Fælled ved København (et område, som i dag er en del af Fælledparken). Slaget på Fælleden er den første og eneste åbne konfrontation mellem den tidlige socialistiske arbejderbevægelse og myndighederne i Danmark.

Det, der endte som Slaget på Fælleden, var af arbejderbevægelsens ledere oprindeligt planlagt som et stort folkemøde for arbejderklassen i protest mod arbejdsforholdene i industrien. Dagen inden havde justitsminister A.F. Krieger (1817-1893) valgt at forbyde mødet af frygt for at det ville føre til et større oprør. Som modtræk valgte arbejderbevægelsens ledere at trodse forbuddet og gennemføre mødet på Nørre Fælled. Dette brugte myndighederne som en lejlighed til at sætte hårdt ind mod arbejderbevægelsen og dens ledere. I nattetimerne mellem den 4. og 5. maj, arresterede myndighederne bevægelsens ledere, Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff, og satte både hær og politi ind for at knuse protesten den følgende dag.

Det vides ikke præcis, hvor mange arbejdere der mødte op den 5. maj, men det menes, at der var 10.000-20.000 protesterende. Politi og husarer (ridende soldater) forsøgte hårdhændet at opløse folkemængden, der svarede igen ved at rive husarer af hestene og kaste sten mod politiet. Ingen blev dræbt i forbindelse med Slaget på Fælleden, men flere hundrede arbejdere blev såret af politiets stave, og både politibetjente og husarer blev ramt af stenkast.

Du kan læse mere om, hvordan Slaget på Fælleden skred frem time for time, og hvordan kampene mellem arbejdere og politi og soldater foregik, i bogen ”Arbejdernes Historie 1800-2000” (se kilder).

Hvad var baggrunden for Slaget på Fælleden?

Den direkte årsag til Slaget på Fælleden var en strejke blandt Københavns murere. En almindelig arbejdsdag for murersvendene i København begyndte på dengang kl. 6 om morgenen og sluttede kl. 19, og murerne havde siden april 1872 strejket for at få deres arbejdsdag nedsat med en time.

Mødet på Fælleden var dog mere end en solidarisk støttedemonstration for de strejkende murere. Det var en måde, hvorpå den nyetablerede arbejderbevægelse kunne vise sin styrke og samtidig gøre opmærksom på den generelle utilfredshed med arbejdernes position i det danske samfund. I indkaldelsen til mødet på Fælleden skrev leder af arbejderbevægelsen, Louis Pio, at mødet var en lejlighed til at ”holde Mandtal over alle frie Arbejdere, over Alle, som vil hjælpe os i Kampen mod Kapitalen; vi vil da faa at kende vor egen Magt og vore Fjenders Svaghed;…” (se kilder).  

Du kan læse mere om baggrunden for Slaget på Fælleden i første bind af LOs historie ”Fremad og atter fremad” (se kilder).