Hvad er baggrunden for, at man indførte Grundloven i 1849?
Under enevældens sidste årtier var en liberal opposition vokset frem. Mange fra borgerskabet ønskede at afskaffe enevælden og indføre konstitutionelt monarki. De var inspireret af udviklingen i andre europæiske stater. Liberale havde i løbet af 1830erne og især 1840erne flere gange fremsat ønske om en fri forfatning i Danmark. I foråret 1848 udbrød der revolution i mange europæiske byer og stater. Det startede med et oprør i Paris i februar, som efter flere dages kampe endte med afskaffelsen af monarkiet i Frankrig og indførelsen af en republik. Herfra spredte revolution og opstand sig hurtigt over det europæiske kontinent. Du kan læse mere om de europæiske revolutioner i kapitlet ”1848 – et europæisk kriseår” af Johny Leisner i bogen ”1848 – det mærkelige år” (se kilder).
De politiske omvæltninger i Europa påvirkede stemningen i Danmark. Der blev holdt folkemøder med stor tilslutning i København og andre større byer, og om formiddagen den 21. marts gik en folkemængde mod Christiansborg, hvor kongen opholdt sig, og krævede en fri forfatning. Du kan læse mere om udviklingen af en politisk opposition mod enevælden i artiklen ”Politiske bevægelser frem til 1848” fra danmarkshistorien.dk (se kilder).
Hvad skete der i marts 1848?
Folketoget mod Christiansborg den 21. marts 1848 blev ført an af Københavns borgerrepræsentation og personer, som tilhørte borgerskabet. Men bevægelsen havde også opbakning i det københavnske småborgerskab og blandt landboere. Ved Christiansborg blev forsamlingen mødt med den besked, at Frederik den 7. allerede havde imødekommet kravet samme morgen og afsat det gamle ministerium, der havde fungerer som rådgivere under kongens enevældige magt. Med sin imødekommenhed over for kravene om en fri forfatning forsøgte kongen og hans rådgivere at forhindre en revolutionær udvikling i Danmark. Du kan læse mere om begivenhederne i marts 1848 i kapitlet ”Ugen hvor helstaten faldt” i Claus Bjørns bog ”1848. Borgerkrig og revolution” (se kilder).
Den 22. marts trådte et nyt ministerium – det såkaldte Martsministerium – sammen. Der var flere kendte liberale blandt de nye ministre. Martsministeriet skulle skrive et udkast til en grundlov, der skulle lægges frem for en folkevalgt, grundlovgivende rigsforsamling. Over for Martsministeriet erklærede Frederik den 7., at han nu betragtede sig som konstitutionel konge. De nye ministre bar ansvaret for statsførelsen, ikke kongen. Hermed var enevælden reelt afskaffet. Du kan læse om begivenhederne i marts 1848 i artiklen ”Marts 1848” på danmarkshistorien.dk (se kilder).
Hvilke konsekvenser fik afskaffelsen af enevælden umiddelbart?
Afskaffelsen af enevælden og Martsministeriets tiltræden udløste en væbnet konflikt mellem hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg på den ene side og det danske kongerige på den anden. Den væbnede konflikt udviklede sig til det, der kaldes Treårskrigen, som varede fra 1848-1850. Den handlede om, hvorvidt hertugdømmerne for fremtiden skulle knyttes til et konstitutionelt monarki i Danmark eller knyttes tættere til det tyske forbund og en fremtidig stortysk stat. Du kan læse mere om Treårskrigen, også kaldet 1. Slesvigske Krig, i artiklen ”De slesvigske Krige” fra Den store Danske (se kilder). Artiklen behandler også 2. Slesvigske Krig 1864, som betød, at den danske krone måtte afstå Slesvig (se også Faktalink-artiklen ”Krigen i 1864”).
Hvem forfattede Grundloven?
D.G. Monrad og Orla Lehmann fra Martsministeriet var ifølge Claus Bjørns bog ”Kampen om Grundloven” (se kilder) blandt de vigtigste forfattere af grundlovsteksten. Grundlovsudkastet blev lagt frem for en grundlovgivende rigsforsamling. Tre fjerdedele af medlemmerne i denne forsamling var valgt af alle ”uberygtede” (dvs. uden at have gjort sig skyldig i en offentlig vanærende handling) mænd over 30 år med egen husstand. Den resterende fjerdedel af forsamlingen var valgt af kongen og ministrene. Den grundlovgivende Rigsforsamling trådte sammen den 22. oktober 1848 og afsluttedes den 4. juni 1849.