Perspektiv på Grundloven i 1849

Hvor stor indflydelse fik almindelige mennesker på lovgivning med Grundloven?

Stemmeretten til Folketing og Landsting blev med Grundloven 1849 givet til alle mænd over 30 år, som var:

· Uberygtede og herunder ikke tidligere straffede

· Ikke stod i privat tjenesteforhold uden egen husstand. Det betød, at tjenestefolk, som boede hos deres arbejdsgiver, ikke fik stemmeret

· Som ikke havde modtaget fattighjælp, der ikke var betalt tilbage

· Som havde indfødsret

· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget.

Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F’er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Siden indførelsen af Grundloven i 1849 har de ekskluderede grupper, de 7 F’er, på forskellig vis kæmpet for stemmeret. Du kan se en film om de 7 F’er på danmarkshistorien.dk (se kilder). Se også Faktalink-artiklerne ”Suffragetterne” og ”Demokrati”.

Hvornår blev Danmark et demokrati?

I Grundloven af 1849 står der, at regeringsformen er ’indskrænket-monarkisk’. ”Demokrati” nævnes ikke direkte, og begrebet kom heller ikke med i de revisioner af Grundloven, der skete i 1866, 1915 og 1953. Alligevel er det en udbredt opfattelse, at Danmark er et demokrati. Da ordet ”demokrati” aldrig har stået i Danmarks grundlov, er det vanskeligt at sætte en præcis dato på, hvornår landet blev et egentligt demokrati. Mange sætter Grundloven af 1915 som et afgørende punkt, da den reviderede grundlov udvidede stemmeretten til at omfatte kvinder og tjenestefolk. Du kan se en film om 1915-grundloven og den frie og almindelige valgret på danmarkshistorien.dk (se kilder).

Folk, som havde modtaget fattighjælp, havde dog fortsat ikke stemmeret efter 1915. Det var først i forbindelse med en række socialreformer i 1930erne, at modtagelse af fattighjælp eller sociale ydelser ikke længere medførte tab af stemmeret (se også Faktalink-artiklen ”Demokrati”). I 2018 er der stadig grupper, som ikke har stemmeret, herunder udlandsdanskere, tilflyttere uden statsborgerskab (forskellige regler afhængig af, hvilke slags valg, der stemmes til) samt umyndiggjorte, hvilket bl.a. inkluderer nogle grupper af mennesker med handicap. Spørgsmål om demokrati og demokratisk kultur var centrale i den demokratidebat, som udviklede sig i efterkrigstidens Danmark, som du f.eks. kan læse om o ”Demokratidebatten 1945-1946” på danmarkshistorien.dk (se kilder).